De sidste par år har man som dansklærer i udskolingen kunne opleve at afgangsklassernes karakterer er faldet mærkbart i skriftlig fremstilling. Samtidig er det ikke sjældent sket at forventeligt dygtige elever har byttet plads med mere usikre af slagsen hvad angår karakterer. Desværre har det ikke efterfølgende været muligt for dansklærerne at få klarhed i forhold til årsagerne, da man har fjernet en ellers gavnlig procedure i form af lærer/censor dialogen efter de hver især havde rettet opgaverne. At lærerne er blevet frataget dette ellers vigtige hverv i forhold til retfærdig vurdering af elevens kunnen, skal formentlig primært ses i lyset af det allestedsværende ønske om besparelser i undervisningssektoren.

Denne generelle tendens har naturligvis skabt et behov på skolerne for aktivt at ændre det uforståelige til viden og redskaber, så færre lærere og elever hvert år står tilbage med en oplevelse, som mest minder om centrale temaer i Kafkas forfatterskab. Derfor var jeg fornylig, sammen med resten af dansklærerne i udskolingen på min skole, inviteret til et kursus, hvor Charlotte Rytter ville præsentere tilgange og værktøjer til at forbedre elevernes skriftelige arbejde i Dansk. Charlotte Rytter spiller en central rolle i forhold til flere aspekter af danskfaget, herunder som aktiv og kompetent bidragsyder til Gyldendals danskportal, dygtig og relevant fagbogsforfatter, konsulent for kommuner, kursusudbyder og ikke mindst deltager i det udvalg, som hvert år sammensætter opgaver til skriftlig afgangsprøve i dansk. 

På kurset blev vi præsenteret for værktøjer og perspektiver, som Charlotte Rytter på baggrund af egen undervisningserfaring, har udviklet til ubetinget stor gavn for de lærere, som arbejder med dansk i udskolingen. 

Undervejs fik vi udover værktøjerne også indblik i Charlotte Rytters holdninger til formålet med skriftligheden i danskundervisningen. Hun fortalte at hun i den grad kunne stå inde for novellens marginalisering i afgangsprøverne, med begrundelsen at eleverne alligevel ikke skulle ud og være novelle- eller romanforfattere. 

Arbejdet med kompositionen anså hun med rette som altafgørende og eksemplificerede med det ubehagelige i til konfirmationsfesten, at skulle høre på onkel Bennys manglende evne til at strukturere sin usikre tale til konfirmanden.

Det skrivetekniske blev eksemplificeret og gjort forståeligt for deltagerne ved at henvise til ønsket om at komme ned i detaljen og være beskrivende, når det var relevant. Eksemplet var her veninders referat af speeddating, hvor bestemte passager klart krævede flere detaljer. 

Endelig fandt vi også ud af genreskrivning kunne sammenlignes med en lagkage, hvor indholdet af ingredienser, ikke mindst glasur og bær, svarede til genrernes specifikke kendetegn. 

Fordi Charlotte Rytter generelt fuldstændig undgik at tale om motivation og afsæt for skrivearbejdet, forekom pointen at være, at det er vigtigere at kunne falde ind i forskellige skribentroller, medens indhold og motivation nærmest gav sig selv på magisk alkymistisk vis. 

En stor del af begrundelsen for at anvende Rytters værktøjer er, og jeg undskylder på forhånd mit Rytterske metafortyveri, at de får kagens lag til at hænge bedre sammen. Der skal jo helst være en bestemt variation og sammensætning i en lagkage for at den kan tilhøre en bestemt lagkagekategori. En klump brombær med glasur er naturligvis svær at presse ind i genren frugtlagkage, medens mangel på marcipan gør målsætningen med at skabe en Othellolagkage til et besværligt projekt. 

Jeg fordøjer gerne Rytters fokus på koblinger mellem danskfaglige begreber og et feminint univers taget i betragtning at hendes målgruppe overvejende består af kvinder i en bestemt aldersgruppe. Alligevel fristes jeg til at nævne at identifikationsgraden hos undertegnede var nær nul, da jeg ret sjældent oplever situationer, hvor jeg ønsker mine nære veninder skruer op for detaljebeskrivelser, når de har afsluttet jagten i datingjunglen. Jeg tror faktisk at den situation lige præcis ville være det sidste jeg havde behov for at havne i, fordi det nærmeste jeg kommer veninder, er min kone og min mor.

Til gengæld kan jeg godt få en dårlig smag i munden, hvis jeg lidt på afstand betragter helheden bag disken i det Rytterske konditori. Det mangler nemlig en anerkendelse af den vigtige betydning novellen har i forhold til de andre genrer, som eleverne møder til afgangsprøven. 

Problemet er, at man ud fra et eksistentielt perspektiv i højere grad er bundet af forhold udenfor sin egen væren i sagprosa, medens fiktionen ofte skaber større mulighed for at udtrykke sine egne subjektive oplevelser af den virkelighed, som omgiver en. 

Med andre ord skaber fiktion større frihedsgrader i tekstproduktionen end faktuelle genrer. Jeg ved godt, at det er de færreste afgangselever, som ender med at skrive digte, noveller eller romaner, men novelleøvelsen, som jo for resten er et vigtigt redskab i skolen indtil 7. klasse, giver bedre muligheder for at udtrykke sine egne narrativer i højere grad end journalistikkens genrer

Det er også et paradoks at eleverne til mundtlig eksamen gavmildt eksamineres i digte, kortfilm og naturligvis noveller, medens selvsamme har fået det røde kort, når eleverne skal gribe tastaturet. 

Charlotte Rytter har ret, når hun siger at få elever skal være filminstruktører, musikere og romanforfattere, men det skriftlige arbejde med novellen giver i den grad eleverne en forståelse for en genretype, som dominerer vores samfunds produktion og forbrug af film, musik og tekster. 

Et fravalg af genren til den skriftlige afgangsprøve kan naturligvis ikke alene ødelægge elevernes forståelse af deres medieforbrug, men der ligger et kedeligt symbolsk signal i ikke at have fiktionen med på holdet, når det virkelig gælder. 

Jeg ved godt, at man her faktuelt kunne modargumentere i forhold til holdopstillingen på de seneste, idet man havde et novelleoplæg med fornylig. 

Problemet var bare at opgaven, via kildesøgning og opgaveoplæg, generelt kom til at ligne en fiktiv historieopgave i tråd med den tendens, der var i historiebøger for godt 15 år siden. Resultatet i historiebøgerne var at det faglige indhold hverken var fugl eller fisk. Det samme indtryk fik man af elevernes noveller om børnearbejde under industrialiseringen.

Rytters redskaber søger at løse problemet med formen på elevernes tekstproduktioner. Genrekendetegnene skal stå tydeligt frem, hvilket i den grad også er nødvendigt, når man kun til afgangsprøverne må lave lagkager med sagprosa.

Kommentar, klumme, debatindlæg, blog, essay, baggrundsartikel, nyhedsartikel stiller store krav til elevernes genreforståelse, hvis de ikke skal ende med karakteren 4 for en opgave, som ellers indholdsmæssigt måske ville give 10 eller 12. Konsekvensen er at dansklærerne og derved eleverne i alt for høj grad bliver nødt til at bruge tiden på, og jeg undskylder igen metafortyveriet, glasur, bær og lagene i stedet for kagens smag. Formen bliver altså vigtigere end indholdet i en periode i elevernes liv, hvor det ellers kunne være formålstjeneligt at koncentrere sig mere om arbejdet med deres indre verden end forholdet til den ydre. 

Jeg har som sagt intet at udsætte på Charlotte Rytters kompetente og relevante arbejde i forhold til at hjælpe lærere og elever med at forbedre skrivearbejdet. Til gengæld kan jeg godt blive en lille smule skidt tilpas, når jeg oplever hvor skråsikker hun er i sin udmelding omkring novellens forsatte og formentlig permanente plads på udskiftningsbænken i opgavesættene til dansk skriftlig afgangsprøve. Holdopstillingen bliver simpelthen nærmest umulig at arbejde med for eleverne, fordi genrespredningen er for lille. Samtidig gør fravalget af fiktionen, som altid har været et bærende element i vores kultur, at elever med bedre evne og motivation indenfor denne genre lades i stikken. 

Vi skal selvfølgelig ikke alle være forfattere og skrive stor kunst, men scenariet hvor alle afgangseleverne får ansættelse på ”Alt For Damerne” og i bedste ”Sex and the City” stil skriver klummer, kommentarer og blogs om kønslivets glæder, virker for mig mindst ligeså usandsynlig og måske ligefrem skræmmende.

Til sommer står censorerne klar med kagegaflerne og skal vurdere årets produktion af lagkager. Vurderingskriterierne er fastlagt, og som elev og lærer bør man i den grad indse, at man kommer langt med bare at følge opskriften, selvom smagen udebliver og derfor gør alle elevernes kreationer ens og kaloriefattige. Onkel Benny skal heller ikke i fremtiden regne med andet end foragt og dårlige karakterer fra konfirmandens side, selvom motivationen bag den dårligt strukturerede tale er ønsket om at italesætte en følelse af ægte kærlighed.

Velbekomme