Blog
1   30

Godt forslag fra KL

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


På vej til en ny lov om folkeskolen.

For vist nok første gang er jeg enig med KL, Anni Matthiesen (V) og Annette Lind (S) på samme tid. Jacob Mark (SF) er jeg også enig med, men det sker så tit.

Artiklen fortsætter under banneret

 

I en artikel til Altinget.dk foreslår KL’s formand Jacob Bundsgaard, at der på baggrund af en fremrykket evaluering vedtages en ny folkeskolelov, når nu store dele af Folketinget ikke længere står ved skolereformen fra 2013. Heri bakkes han op af Anni Matthiesen, Annette Lind og Jacob Mark. Sidstnævnte udtaler til artiklen: ”Det er en rigtig god ide. Der ligger allerede meget følgeforskning, som man kan lave evalueringen på. Det er et politisk valg, hvornår vi vil evaluere. Jeg synes, det er rigtigt at fremrykke det – i stedet for at vi bevæger os længere væk fra hinanden. Vi skal lave ændringer, som alle kan sig selv i.”

 

Jeg synes også, at det er et rigtigt godt forslag, KL er kommet med. Ja, fremryk endelig den officielle evaluering, og lad Folketinget vedtage en ny folkeskolelov. Når alt kommer til alt er folkeskolereformen af 2013 allerede grundigt evalueret af både offentligheden, sagkundskaben og virkeligheden. Et er, at stort set hele den seriøse forskning fra start advarede politikerne om reformens fejl, noget andet er, at vi siden dens indførelse har oplevet både elev-, lærer- og forældreflugt i stor stil. Men hvis en djøfficeret evaluering absolut behøves, så fremryk den endelig.

 

Denne gang bør en ny lovgivning baseres på grundige overvejelser om, hvad henholdsvis et folk og en skole er, og implementeringen skal ikke panisk sigte på at tale beslutningen op. Ej heller skal der afholdes halleluja-kurser for skolens medarbejdere eller udarbejdes mediestrategier om den nye lovs ufejlbarlighed. At holde skole er en alvorlig sag, og noget, man skal forholde sig ekstremt ydmygt til. Det er andre menneskers livsbetingelser og verdensopfattelser, man på godt og ondt piller ved!

 

Heldigvis har vi i Danmark en meget stærkt tradition for undervisning, og endnu findes der mange lærere, der ved, hvad den går ud på. Nogle af dem kan måske endda overtales til at søge tilbage til folkeskolen? Vi er også så heldige, at flere og flere folketingspolitikere har indset, at reformen fra 2013 skød helt forbi skiven. Derfor har jeg stor tiltro til, at der nu kan laves en lov, der forkuserer på kultur, skole og undervisning i mødet mellem generationerne - med den opvoksende af slagsens frihed og myndighed som formålet med det hele. De fleste har nok også lært (!) lidt af det kaos, læringstyranniet og reformbølgen har skabt. Mon ikke?

 

Jeg vil også anbefale, at de politikere, der forhandler et forlig hjem, ikke præsenterer det for pressen med store smil og prædikaterne "ambitiøst" og "moderne". I stedet bør de - tynget af alvoren - redegøre for deres ydmyge forslag til løsning af den vanskeligste opgave, vi som voksengeneration står med. Eksempelvis med ordene: "Dette forlig er det bedste, vi efter modne overvejelser har kunne komme frem til, og vi håber, at børnene vil tilgive os, når de vokser op." For: Hvis man ikke mener, at nationens børn altid har fortjent bedre end det, man formår, så er der altså noget galt med etikken.

 

Det kunne blive en helt ny begyndelse.

 

Referencer:

Artikel på Altinget.dk: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/kl-til-christiansborg-i-underminerer-folkeskoleloven-saa-hvad-med-en-ny#.W5FQ_4C5g6M.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ