Blog
0   17

Gode og gratis råd til Riisager & Løhde

Abonner på nyt om Sten Larsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den 11. september (!) bliver vi klogere på Berlingskes solohistorie fra i søndags. Den 3. skoletype, den frisatte kommunale folkeskole. Gode ideer kommer nok for sent, men jeg henviser alligevel til dem.

Klogt bringer Berlingske i søndagsudgaven solohistorien om, at ”Regeringen vil lave en ny folkeskole, der har samme frihed som privatskolerne”. Folkeskolen.dk og skoleliv.dk er på forlænget weekend på det tidspunkt. Nu skal vi have friere rammer – i den nye folkeskoletype – grundlæggende en større grad af frihed fra stats- og kommunestyring, altså mere selvstyring, som ministrene siger det. Meget større nærhed. Man skal kunne tilrette sin indsats lokalt, siger Riisager. Skolelokalt.

Jeg finder en lille og særlig bog frem. Den handler netop om selvforvaltede skoler. En selvforvaltet skole har ”selvforvaltningspædagogik” – hvilket faktisk er bogens titel. Det er perfekt. Og bogens undertitel er endda: Om frihed, autonomi og myndighed. Den er skabt til formålet.

Den lille bog om selvforvaltningspædagogik er fuld af - en smule overspillede men - skarpe og lidt tunge analyser. Så den er ikke udpræget godnatlæsning. Men den er samtidig mættet med gode råd og intentioner. Måske er selvforvaltningen, eller selvstyringen, som Bondo vil kalde det, en utopi, men utopien stræber positivt efter frigørelsen. Entusiasmen, som ligger bag denne stræben, vil den lille bog gerne ”skole”, som det siges. Skole entusiasmen.

Derfor analyserne. Og derfor erfaringerne, som bliver til gode råd: Især lægger jeg mærke til, at vejen til elevernes autonomi i den selvforvaltede skole går gennem en gradvis overflødiggørelse af de voksne (okay, det er så heldigvis en udenlandsk erfaring), - og at vi i den selvforvaltede skole skal tilstræbe bedre overensstemmelse mellem mål og midler, og netop her kan elevernes indflydelse være med til at sikre en minimering af fremmedbestemtheden. Men vi skal i almindelighed passe på med at fokusere for meget på eksterne mål i undervisningen, de skal i hvert fald kunne fortolkes bredt. Når den selvforvaltede skole lykkes, så er det fordi elevernes aktivitet øger engagementet med nye ønsker og interesser. Kedsomheden fordamper. ”En sådan udvikling ville næppe være mulig, hvis undervisningen var blevet tilrettelagt med behørig hensyntagen til fagmål og en undervisningsplans fastlagte forskrifter”, hedder det side 18.

Artiklen fortsætter under banneret

Okay, tænker jeg. Værd at overveje for Riisager & Løhde. Tjek lige denne lille vidunderlige og vanvittigt tidstypiske pamflet på små 70 sider. Unge Pædagogers Forlag, og fra 1984. Og i øvrigt skrevet af professor Jens Rasmussen, målstyringssympatisør og uddannet lærer.  

Hvad er tanken?

Men måske er det ikke primært den vej, den 3. skoletype er tænkt? Hvis Regeringen mente dette forslag - som vi selvfølgelig må studere nøjere den 11. september – med politisk alvor og ikke kun for at gøre livet surt for den i forvejen forhutlede og helt skæve skolereform, så var det næppe meldt ud som en 3. skoletype men som et slags frihedsbrev til kommunerne. Gør dog nogle synlige forsøg, som kan noget andet. Som vil noget andet. Som vil trække reelt ambitiøse ledelser og ambitiøse lærere til. Noget, som på den lange bane kan revitalisere folkeskolen. Vi støtter i den grad politisk.

Men forslaget indgår formentlig først og fremmest i en veltilrettelagt og allerede nu stærkt eskalerende valgtummel. Frihed nu. Afbureaukratisering nu. Efter skiftende regeringer og Folketinget i årevis har detailstyret og bureaukratiseret i stigende – og på nogle områder i ekstrem – grad, så skal jeg nu både forstå og bakke op om frihedens velsignelser. I disse meget støjende håndtrykstider – og hvem snakker da lige detailstyring her? – er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at sige, at jeg takker for regeringens forslag med et markant slattent håndtryk.

V vil Frihed. S vil Lighed. Jeg savner i den grad efterhånden Broderskab. Måske skulle vi satse her og opleve, hvad skolen faktisk kan byde på af frihed og lighed, når den får lov til at virke bedst. Når den får lov til at virke bedst muligt. Om forslaget derfor bliver en fortsat udhuling af skolens status og muligheder, eller om forslaget med et godt grundlag bliver springbrættet til en sund og nødvendig videreudvikling af Folkeskolen, er ikke til at sige lige nu. Men problemstillingen er der.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.676 andre er allerede tilmeldt