Debat

Antorini stopper

Reaktion på hun nu skal ud af politik, ovenpå fadæsen med folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Farvel Antorini

Det måtte jo ske! Nu må heldagsskoleskibet sejle sin egen sø, her hvor Antorini forlader den synkende skude, til fordel for det gode skib Novo. Hvorfor stødte vi på grund? Måske fordi alle advarselslamper havde været tændte før den farefulde færd, lidt som da Grønlandsskibet Hans Hedtoft sank på sin jomfrusejlads i 1959.

At se de 3 kvinder på skærmen i 2013, da lærerne skulle sprælle i nettet, gjorde mig søsyg. Tilsyneladende havde de udført ordren fra Kaptajn Corydon til hans og deres egen fulde tilfredshed. Jeg måtte læne mig ud over rælingen og ofre den sidste sympati, hvorefter jeg lovede mig selv aldrig at stemme på disse 3 galeonsfigurer. Det bliver nemmere og nemmere at holde ord, nu hvor der kun er én matros-Mette tilbage. Kaptajnen er også sprunget over bord, og rigtig mange passagerer har forladt skuden.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det spændende er nu hvordan man agter at rette op på fortidens fejltrin. Husk nu: Intet skib kan sejle uden ordentlige personaleforhold. Husk at lytte til personalet og til dem, der kan spejde et faretruende isbjerg forude. Lad ikke Titanic- og Hans Hedtoft katastrofen gentage sig i overdreven respekt for kaptajen.

Men god vind til Antorini!!

Powered by Labrador CMS