Sebastian Sønderholm "Deutschschüler des Jahres"

Sebastians fortælling fik mig til at kontakte hans tysklærer Randi Gass, for at forhøre mig, hvad der stod bag begrebet. Randi kunne fortælle mig, at hun de sidste ti år med udgangspunkt og i fællesskab med eleverne havde snakket om, hvordan de kunne gribe den sag an. 

Der er ikke tale om, at eleverne udsættes for tests, der giver dem en gradueret placering i klassen. Der er heller ikke tale om, at man skal være særlig fagligt dygtig for til sidst at kunne få et diplom med betegnelsen ”Deutschschüler des Jahres” – nej, der er tale om en bevidstgørelse af, hvad det vil sige at være opmærksom på faget, at man møder forberedt, at man er aktiv i timerne. Der er kort og godt tale om, at eleverne skal motiveres for og fastholdes i motivationen om, hvad det vil sige at lære et nabosprog. At der kan være tale om, at vi har noget fælles med de - for eleverne jævnaldrende - på den anden side af grænsen.

Motivationsfaktoren

At være motiveret for noget er ikke et nyt begreb. Det har eksisteret altid. Det er grundlæggende et spørgsmål om, hvorfor vi gør noget i stedet for ikke at gøre noget. Generelt afspejler det sig i ønsker, behov, formål, forventning, lyst, personlighed. Årsagssammenhængene er uendelige. At motivere og blive motiveret er grundlæggende et spørgsmål om, hvordan eleverne fastholdes i en målrettet adfærd.

Der er næppe tvivl om, at elever, der begynder tyskundervisningen i 5. klasse normalt er topmotiverede for at lære det nye sprog. Det har jeg oplevet på egen krop. Der er udarbejdet et udmærket materiale fra gruppen omkring KU og CFU i København:  www.tidligeresprogstart.ku.dk/tysk . Materialet er grundigt afprøvet og indeholder en mængde motivationsfaktorer for den lærer, der underviser med tysk fra 5. klasse.

Spørgsmålet er så, hvorledes motivationen fastholdes i det videre forløb, når den første begejstring har lagt sig. Her spiller faglærerens personlige engagement en væsentlig rolle. Det er ikke tilfældigt, at man har besluttet, at undervisere i folkeskolen skal opnå ”linjefagsniveau”. Det kræver faglig dygtighed at undervise – også i tysk, men det kræver også, at læreren er i stand til at motivere eleverne. Læreren skal være motiveret for at tilegne sig metodik og didaktik, der møder eleverne, hvor de står. Denne viden kan man ikke kun læse sig til, den kræver et engagement i at følge faglige facebooksider, besøg på EMU’ens læringsportaler og i det hele taget fordybe sig i mediernes udbud af fakta om, hvad der rører sig i vort naboland mod syd. Det betyder, at tysklærerne også skal have mulighed for at deltage i kortere motivationskurser, hvor hun/han møder ligesindede til gensidig inspirationsudveksling. Og det kræver ikke kun motivation, det kræver også tid! 

Udtrykket motivation kommer af det latinske ”movere”, der betyder at bevæge eller flytte sig.

Ikke kun eleverne, men også tysklæreren skal uophørligt flytte sig. Elevernes udbytte er ligefremproportional med lærerens engagement. Er læreren motiveret for at viderebringe sproget, bliver eleverne også lettere at engagere og fastholde i motivationen.

Det er det Randi Gass forsøger sig med, når hun benytter årets sprogelev som ”lokkemiddel”. Hun forsøger at opstille succeskriterier og motiverer eleverne gennem succesoplevelser.

Motivation i tyskundervisningen

Tilbage i 2011 husker jeg, at lærer Berit Lange, der dengang var lærerstuderende, skrev en bacheloropgave: ”Motivation i tyskundervisningen”:

http://www.amdansk.dk/main/opgaver/bacheloropgaver/motivationityskundervisningen/Bacheloropgave.Tysk.Motivationityskundervisningen.BeritLange.pdf

Opgaven er også læsværdig den dag i dag.

Hun skrev bl.a. ”Et af kerneproblemerne i min problemformulering er netop elevernes stereotype billede af Tyskland og tyskere. Tysk er, som tidligere nævnt, ikke ”in” på samme måde som engelsk. I den verden eleverne lever i, er der som sagt mange valgmuligheder og netop fordi tysk ikke er populært, er det muligvis det fag eleverne vælger fra ret hurtigt, fordi ydre forhold påvirker den indre motivation i negativ retning. De er simpelthen svære at motivere til et fag, som ikke følger tidens strømninger, efter min opfattelse”.

Spørgsmålet er, om ovenstående holdning stadig gør sig gældende. Det er min påstand, at der er gode strømninger i gang, hvad angår en mere positiv holdning til tysk som nabosprog. Erkendelsen af, at unge tyskere deler både musik- og tøjsmag, afspejles også i holdninger til hinanden. Mine erfaringer med elevudvekslinger bekræfter dette. Tysklands regerings positive holdning til et holdbart Europa og en positiv holdning rent menneskeligt spiller også ind.

Det kunne være interessant at høre, hvorledes Berit Lange efter – går jeg ud fra - nu snart syv års erfaring i folkeskolen er kommet frem til, hvad angår elevernes motivation for tysk. Lad det være en opfordring.