Erik Tovgaard Nielsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om vi alle vidste, det kunne ske, kom meddelelsen om, at lærer Erik Tovgaard Nielsen var død, 61 år, alligevel som et lammende slag for alle på Ferslev Skole. Få dage inden han skulle påbegynde sit sidste år som lærer, blev han ramt af hjertestop, og han kom ikke til bevidsthed, inden han døde fredag den 27. august.

Erik blev uddannet som lærer fra Th. Langs Seminarium i 1974 og kom i 1978 til Ferslev Skole, hvor han havde sit virke i mere end 30 år.

Matematik og fysik stod Eriks hjerte nærmest, ligesom han i størstedelen af sin lærergerning varetog rollen som klasselærer.

Erik var fra starten en af skolens edb-vejledere, og som mangeårig formand for edb-vejlederforeningen i Aalborg Kommune havde han en vigtig aktie i arbejdet for at sikre vejlederne gode arbejdsvilkår.

Ved Eriks død har Ferslev Skole mistet en kompetent lærer, en person med sine meningers mod og en god kollega.

Vores tanker går til Ulla og børnene Christian og Jakob.

Æret være Eriks minde.

Bjørn Magnussen for kollegerne, Ferslev Skole

Powered by Labrador CMS