På Slotspladsen foran Finansministeriet blafrer protestbannere mod uddannelsesbesparelser med skriften:"I sparer, I spinner, uddannelses kvaliteten forsvinder". På gaden lyder indignerede stemmer og lidt efter lidt synger de fremmødte demonstranter højlydt, at finansminister Kristian Jensen (V) skal vågne op og erkende, at kassen er tom.

Reaktionen kommer i kølvandet på regeringens finanslovforslag, der lægger op til at fortsætte de årlige to procents besparelser på uddannelsessektoren frem til 2022.

Finanslov: Læreruddannelserne slipper først for faste årlige besparelser i 2022

I front med banneret i hænderne står Jenny Maria Jørgensen, formand i Lærerstuderendes Landskreds, og ved siden af hende repræsentanter for andre uddannelser. Der er samlet for at tale imod det, de kalder udhulingen af uddannelsessektoren.

"Regeringens udmelding om at fortsætte de årlige besparelser på to procent er chokerende. Det er direkte skadeligt for uddannelsessektoren og læreruddannelsen", siger Jenny Maria Jørgensen.

Besparelserne mærkes i klasseværelset

Da nyheden om, at regeringen vil fastholde og forlænge de faste årlige besparelser, tikkede ind klokken 20 i går aftes, blev Jenny Maria Jørgensen mildest talt overrasket. For besparelserne er til at føle på ude i virkeligheden, fortæller hun.

"Helt konkret har det betydet, at der har været fyringer af undervisere og andet personale på læreruddannelsen flere forskellige steder i landet. Der er kommet færre undervisningstimer mere selvstudie og mindre feedback fra underviseren".

Læreruddannelserne: Skal vi skære mere, bliver det på undervisningen

"Der kommer flere studerende på holdene, som betyder, at underviserne skal planlægge undervisning, foretage feedback og vejledning for flere mennesker - uden at få tildelt mere tid til opgaven. Med udsigt til besparelser vil det kun blive forværret. Jeg tror slet ikke, at vi har set det allerdybeste af de her konsekvenser endnu", fortæller Jenny Maria Jørgensen.

Efter 2022 er det ikke slut med, at læreruddannelserne skal aflevere to procent om året. Fremover kan de dog ikke tildeles andre områder såsom sundhedssektoren.

"Vi håbede og troede på, at regeringen ville fjerne nedskæringerne helt. Hvis ikke det skete, troede vi, at omprioriteringsbidraget ville fortsætte i sin nuværende form. Men det, regeringen i stedet gør, er at tilbageholde midler for så at tilføre dem til dét, de mener skal prioriteres. Vi mener, at midlerne skal blive på institutionerne - den nye måde at omfordele mellem uddannelsesinstitutionerne skaber økonomisk usikkerhed og i sidste ende lavere kvalitet på uddannelserne", siger de lærerstuderendes formand.

Læreruddannelsen rammes igen

Ansøgerne til læreruddannelsen er stagneret de sidste tre år, og der er lærermangel ude på landets skoler. Det er en udvikling, som regeringens finanslovforslag forværrer, frygter formanden for de lærerstuderende.

Samme ansøgertal til læreruddannelsen som sidste år

"Når man skærer i budgettet, vil det kun gøre situationen værre på læreruddannelsen. Det er to procent færre midler, som for eksempel ville kunne være brugt på initiativer til at mindske frafaldet på læreruddannelsen", siger Jenny Maria Jørgensen, som nu i stedet forudser, at læreruddannelsen får endnu sværere ved både at rekruttere og at fastholde de studerende.

"Færre midler på læreruddannelsen betyder færre undervisningstimer og mindre feedback. Det er med til at mindske de studerendes motivation, som i sidste ende afgør om de færdiggør uddannelsen. Jeg tror, at det er noget, som mulige ansøgere på læreruddannelsen ser, og det kan være en medvirkende årsag til, at de ikke vælger at søge ind på læreruddannelsen".

"Hvis frafaldet på læreruddannelsen skal mindskes, skal det bygges op omkring den gode undervisning. De studerende skal mødes, have nogle gode faglige diskussioner med deres undervisere. Det forringer regeringen muligheden for, når de år efter år fjerner penge fra uddannelsessektoreren". 

SF vil kalde minister i samråd efter uddannelsesbesparelser

Forbi demonstranterne i rask tempo for at komme ud af regnen går SF's uddannelsesordfører Jacob Mark. Efter alt at dømme deler han de studerendes bekymringer, da han har kaldt finansminister Kristian Jensen (V) i samråd om besparelserne.

På Twitter kalder han den fremtidige tildelingsmodel, regeringen lægger op til, for "en fupkonstruktion".

"Jeg vil først og fremmest spørge Kristian Jensen hvorfor han mener, at det er en god idé at fortsætte besparelserne på uddannelse, når vi kan se, at et flertal i folketinget, i erhvervslivet og hele uddannelsessektoren siger, at grænsen er nået. Det giver ikke mening at spare mere. Det går udover kvaliteten på uddannelserne. Jeg synes desuden, at det står meget uklart i finansloven, om besparelserne egentlig hører op i 2022", siger Jacob Mark til folkeskolen.dk

"Hvis man virkelig ville stoppe besparelserne, så ville man have skrevet det klart ind i finansloven. Det har man ikke gjort. Man viderefører besparelserne, og så laver man en kompenserende pulje. Men uddannelsessektoren skal jo stadig spare. Det bliver op til den siddende regering, hvordan de skal spare derude, så man risikerer jo, at der er nogle uddannelser, som ikke får nogle penge".