Al fedtet er væk, så skal man skære mere, bliver det ind i benet.

Sådan beskriver talsmand for læreruddannelsernes Ledernetværk under  organisationen Danske Professionshøjskoler Lis Madsen konsekvenserne af, at regeringen i sit finanslovsudspil lægger op til at forlænge de årlige to procent-besparelser indtil 2022.

Finanslov: Læreruddannelser slipper først for årlig besparelse i 2022

"Vi kommer til at reducere i uddannelsestilbuddet. De studerende kan se frem til færre undervisningstimer  eller større hold og mindre vejledning. Det er de eneste steder, der er tilbage, hvor vi kan finde pengene", siger hun. 

Lis Madsen mener, at regeringen med den ene hånd skruer op for ambitionsniveauet, når det kommer til uddannelse, mens den anden hånd skruer ned for de resurser, der skal gøre  ambitionerne til virkelighed.

Finanslovs-besparelser rammer læreruddannelsen

"Det er rart at have politikere med høje ambitioner, og dem deler vi, men vi kan altså ikke trylle. Derfor er det alt for længe at vente til 2022 med at få fjernet de her besparelser", siger hun.

"Vi savner, at man for alvor lægger vægt bag de fine ord og viser, at vi som samfund er klar til at prioritere uddannelse. Det er det, vi allesammen skal leve af i fremtiden".

Svært at planlægge

Fra 2022 lægger regeringen op til, at pengene skal blive på området. Det vil sige, at det ikke er slut med for læreruddannelserne at aflevere penge til en pulje, men de kan ikke længere gå til for eksempel sundhedssektoren.

Er det om ikke andet positivt at få afklaring på, at fra 2022 er det slut med at uddannelse skal betale den næste kræftpakke?

"Det ville da være værre, hvis det fortsatte i al evighed. Men jeg har svært ved at se det som positivt", siger Lis Madsen og understreger, at det er uklart, hvordan pengene skal fordeles efter 2022.

Lærerstuderende demonstrerer igen mod nedskæringer

På sit pressemøde lagde finansminister Kristian Jensen (V) op til, at man fra år til år vil kigge på, hvordan pengene skal føres tilbage til henholdsvis uddannelses-, undervisnings- og kultutområdet, der altså fra 2022 bliver fritaget fra det såkaldte omprioriteringsbidrag.

"Det skaber stor utryghed. Det er svært at lave uddannelse, når man ikke kender sin ramme mere end et år ud i fremtiden. Der er brug for kontinuitet. Det er bekymrende, hvis der bliver en styring, hvor man fra år til år skal prioritere de områder, der lige her og nu er mest nødlidende, i stedet for at kunne fastholde et langsigtet perspektiv på, hvordan man laver bedst uddannelse", siger Lis Madsen.