Debat Kronik Dansk
0   19

Når underholdning bliver undervisning

I bestræbelsen på at ville bygge bro mellem fritid og skole må dansklæreren gøre sig flere ­didaktiske overvejelser. Kandidat i didaktik præsenterer her fem centrale punkter til lærerens forberedelse.

For dansklærere, der arbejder ud fra et bredt tekstbegreb, er alle tekster potentielle læremidler. Det har i mange år været normen at bruge børne- og ungdomslitteratur som hovedværker og udgangspunkt for analyse og læring, ligesom nye didaktiske udgivelser favner genrer så forskellige som computerspil og folkeviser. De tekster, eleverne møder i fritiden, er dermed ikke undtaget, og da den norske tv-serie »Skam« eksempelvis blev populær blandt unge i 2015, blev den af Dansklærerforeningens formand, Jens Raahauge, omtalt som en gave til lærerne og nabosprogsundervisningen.

I mit speciale på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har jeg undersøgt det, jeg kalder »fritidstekstdidaktikken«. En fritidstekst har jeg defineret som en tekst - i bred forstand - som eleverne af egen fri vilje interagerer med i fritiden, og som de primært kender herfra. Det inkluderer derfor også masse- og popkulturelle tekster, ligesom elevernes egne produktioner principielt også kan inddrages.

Jeg har undersøgt et felt, som for mange nok vil være selvfølgeligt, men som ikke desto mindre er underbelyst. Det giver jo umiddelbart god mening, at elever lærer mest, hvis de er interesserede i stoffet, og hvorfor så ikke inddrage nogle af de tekster, de bruger i fritiden?

Hvis man kigger på forskningen i motivation, vil man se, at fritidstekst plus skolefag ikke er en genvej til læring. Motivation er et mangefacetteret felt, og der er andre faktorer, man som lærer kan fokusere på, end det konkrete tekstvalg. I diskussionen af fritidsteksterne er der da også direkte modstandere, som påpeger, at skolen er et domæne for sig, som skal præsentere eleverne for noget andet end det, de møder i fritiden. Der er dog også fortalere, som ser fritidslivet som et domæne fyldt med læringsaktiviteter og viden, der kan anerkendes og bruges inden for skolens rammer.

Artiklen fortsætter under banneret

De følgende fem råd er en sammenfatning af nogle af de teorier og tanker, som denne forskning har affødt:

1. Inddrag elevviden

Det vigtigste element i en vellykket fritidstekstdidaktik går via dine elever og dit kendskab til dem. Hvis ikke din fritidstekstdidaktik har udgangspunkt i dit konkrete klasserum - med dine elever og deres fritidstekster - ja, så er der faktisk bare tale om en tekstdidaktik. Om du får et godt kendskab til dine elevers fritidstekster igennem samtale eller mere strukturerede tilgange som spørgeskemaer, er i princippet ligegyldigt. Det vigtigste er, at de tekster, du udvælger, er relevante for din undervisning og har værdi for (nogle af) dine elever.

Det er vigtigt også at overveje, hvilke elever og elevgrupper du henter din tekst hos: Er det dem, der alligevel altid bliver hørt, eller er der mulighed for at eksperimentere med undervisningsstrukturen og elevdeltagelsen?

2. Vær bevidst om din rolle

Som i den didaktiske trekant er det ikke kun eleverne og teksten, der er vigtige, men også dig: læreren. Overvej, både hvordan fritidsteksterne kan kombineres med din læreridentitet og stil, og hvordan du positionerer dine elever. Hvis du for eksempel bruger meget tavleundervisning, foredrag og IRE-strukturer i undervisningen, er det ikke sikkert, at der også er plads til viden og kompetencer fra elevernes fritidsliv.

Tænk over, hvordan din viden kan komplementere elevernes, og giv dem plads og rum til holdninger, diskussioner og refleksioner i en nysgerrig og kritisk, men ikke moraliserende didaktik.

3. Arbejd ud fra et formål

Ønsket om at bygge bro mellem fritid og skole kendes tilbage fra John Dewey (amerikansk pædagog, redaktionen), og i forhold til formålet med brobygningen kan man udlede minimum tre forskellige tilgange. Spørg derfor dig selv, om du i arbejdet med fritidsteksterne primært vil anerkende eleverne og deres tekster, arbejde med deres kompetenceudvikling eller gøre eleverne til kritiske medborgere.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet, men fritidsteksterne er ikke et quickfix for undervisningen, da god undervisning med fritidstekster tager tid og engagement. Spørg derfor også dig selv, om dine mål kan nås via en anden type tekst, og om fritidsteksten er vigtig og nyttig eller snarere er en gimmick eller en form for belønning.

4. Overvej det bedste fokus

Der findes forskellige modeller for undervisning med fritidstekster, og du bør derfor overveje, om du primært vil arbejde med:

- begreber, hvor man bruger fritidstekster og elevernes viden om dem som en indgang til arbejdet med mere »skolske« genrer. Husk, at eleverne stadig er i centrum. Hvis du »bare« har udgangspunkt i en populær genre uden at inddrage eleverne, er det ikke fritidstekstdidaktik.

- elevviden, hvor udviklingen af elevernes interesse og kundskaber er basis for undervisningen, eksempelvis i et projektarbejde. Husk at få fagligheden ind i undervisningen, så det ikke kun bliver fremlæggelse af fritidsliv.

- kritisk analyse, hvor tekstarbejdet særligt har fokus på teksten som kommunikation, og hvor samfundsstrukturer, diskurser og forbrug er i fokus. Målet er at gøre eleverne selvreflekterende, så pas på ikke at udstille dem, deres vaner og interesser.

- rekontekstualisering, hvor tekster remixes og remedieres, og hvor skolen kan udforskes som et sted for undervisnings- og teksteksperimenter.

5. Respekter nydelsen

Det kan være farligt at bruge elevernes yndlingstekster, da man risikerer at ødelægge deres oprindelige nydelse og interesse med sin analyseiver. Overvej derfor, om du vil arbejde distanceret eller situeret med teksterne og analysen, og undersøg, hvor personligt engageret eleverne er i deres tekster.

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i fritidstekstdidaktikken, men det er nødvendigt med omtanke, forberedelse og nysgerrighed, hvis undervisningen skal lykkes. God fornøjelse!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.937 andre er allerede tilmeldt