Debat

Der er for langt fra gulv til loft i DLF

Med Niels Christian Sauers exit fra hovedstyrelsen ved valget i 2015 mistede den undervisende lærer en vigtig stemme i hovedstyrelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne valgperiode sidder der 23 valgte, 1 formand, 1 næstformand, 1 fra fraktion 4, 1 fra LL, 1 fra skolelederforeningen og 18, der er valgt direkte af medlemmerne.

Ud af disse 18 er de 7 formænd i en kreds, 3 er næstformænd, 1 er frikøbt til arbejdsmiljøområdet i egen kreds, 3 er fuldtidsfrikøbt til forretningsudvalget i Danmarks lærerforening, 1 er kasserer i egen kreds, og 2 sidder i den lokale kredsstyrelse.

Alle de valgte er kompetente og engagerede i skolens liv og forhold, men der er langt fra hverdagen for den enkelte lærer og til det politiske niveau i DLF. Et eksempel på denne afstand var forslaget om en kompetencefond på sidste års OK-kongres (2017), da et stort flertal i hovedstyrelsen gav udtryk for, hvor vigtigt lige præcis det krav var. Det punkt kom til at fylde en alt for stor del af debatten om overenskomstkrav. Forslaget havde været sendt til drøftelse i landets faglige klubber, og mig bekendt var tilbagemeldingerne til hovedstyrelsen tydelige – der var ikke et ønske om en kompetencefond.  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Erfaringer med undervisning og arbejdsliv under lov 409 er næsten ikke til stede i den nuværende hovedstyrelse. Det er ikke et problem i sig selv, hvis der i hovedstyrelsen er en lydhørhed og accept af de tydelige tilbagemeldinger de lokale kredses forarbejde og kontakt med medlemmerne har resulteret i. Som medlem har jeg en forventning om, at kongressen og hovedstyrelsen først og fremmest tager fat på de problemer lærerne oplever i deres hverdag - og det var ikke en kompetencefond.

Hovedstyrelsen er retningssættende for DLF herunder samarbejdet og lobbyarbejdet med politikerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at hovedstyrelsesmedlemmer lytter nøje efter til hverdagens lærers oplevelser af sine arbejdsvilkår.  Hvornår har vi sidst mødt et hovedstyrelsesmedlem på en skole, eller hvornår har et hovedstyrelsesmedlem sidst haft undervisning i den lokale folkeskole? Der er stor forskel på at få fortalt om arbejdsforhold, arbejdstid og ressourcer, der influerer på et lærerliv der arbejder under Lov 409 og så selv være praktiker under de nuværende forhold.

Vi har i DLF brug for en debat om, hvordan vi sikrer en diversitet i organisationen, så medlemmernes mangfoldighed afspejler sig i organisationens øverste lag. Ville det evt. være muligt at udvide hovedstyrelsen med de 2 pladser, der blev sparet væk ved sidste valg, og reserverer dem til medlemmer, som ikke har tillidsposter i forvejen?

Hvis vi vil være den involverende fagforening, så sikrer vi også at debattere de spørgsmål medlemmerne stiller på baggrund af deres oplevelser i hverdagen og som passende kunne være en del af den debat, der bør være op til kommende hovedstyrelsesvalg i slutningen af 2019.