"Resultaterne viser, at børnene bliver både mindre hyperaktive og bedre til at koncentrere sig, og de får også en bedre impulskontrol ved den nye måde, hvor vi hjælper forældrene til at træne lige præcis deres børn", siger psykolog Anne- Mette Lange.

Individuel forældretræning giver gode resultater for små børn med ADHD

Der er størst mulighed for et godt resultat, hvis behandling af børn med ADHD tilrettelægges efter det enkelte barns behov. Det viser et nyt studie med 164 børn mellem tre og syv år. Her fik deres forældre teknikker til at få en lettere hverdag med deres barn.

Publiceret

Om undersøgelsen

  • 164 børn mellem tre og syv år og deres forældre deltog iundersøgelsen. Børnene var udredt og diagnosticeret med ADHD oghenvist gennem almindelige henvisningsveje. Herefter blevfamilierne spurgt, om de ville deltage i projektet. Nogle børn blevudvalgt til projektet - andre modtog den gængse behandling.
  • Forældrene deltog i unikke træningsforløb, som var tilrettelagtud fra, hvilke behov deres barn og deres familie havde. Ingentræningsforløb var derfor identiske.
  • Undersøgelsen begyndte i 2012 og har haft 1.300 børn med i enkontrolgruppe. Kontrolgruppen skulle bruges til at undersøge, om de164 børn var repræsentative for børn med ADHD.
  • Undersøgelsen er et samarbejde mellem Børne- ogUngdomspsykiatriske småbørnsafsnit i Risskov og Herning i RegionMidtjylland og i Glostrup i Region Hovedstaden.
  • Undersøgelsen er finansieret med 12 millioner kroner fraTrygfonden. Desuden har Region Midtjylland og Region Hovedstadenbidraget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I undersøgelsen fik forældrene gennem et træningsprogram teknikker til at træne deres barns færdigheder og til at få en lettere hverdag med deres barn.

"Træningsprogrammet uddanner forældrene til et blive barnets træner med en legende tilgang, så barnet blandt andet styrker sin opmærksomhed og impulskontrol. Det kan for eksempel være gennem et vendespil, hvor barnet lærer at udsætte sine behov og vente på tur. Altså færdigheder barnet skal bruge i skolen", siger Anne-Mette Lange.

Træningskursus til læreren giver børn med ADHD en bedre adfærd

Hun er klinisk psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Aarhus Universitetshospital, Risskov og Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.

"Resultaterne viser, at børnene bliver både mindre hyperaktive og bedre til at koncentrere sig, og de får også en bedre impulskontrol ved den nye måde, hvor vi hjælper forældrene til at træne lige præcis deres børn", siger Anne- Mette Lange.

Overskuelige udfordringer skaber motivation og glæde hos barnet

Programmet virker netop, fordi træningen lægges tilrette, så udfordringerne passer det enkelte barn.

"I dag består den typiske ADHD-behandling af børn mellem tre og syv år af psykoedukation, hvor forældrene bliver undervist overordnet i ADHD sammen med andre forældre. De får også tip til, hvordan de kan hjælpe deres barn, men når du har mødt ét barn med ADHD, har du netop mødt ét barn, og den nye undersøgelse slår fast, at et individuelt tilbud til forældrene, hvor træningen er tilrettelagt præcis til deres børn, har den bedste effekt, fordi vi tager højde for præcis det barns behov", siger Anne-Mette Lange.

Det kan betyde, at et barn skal begynde med et vendespil med otte brikker fremfor et med dobbelt så mange.

"Vi gør udfordringen overskuelig for barnet, for det skaber glæde og styrker motivationen, når barnet kan mestre opgaven. Det er et almindeligt udviklingspsykologisk princip".

Alligevel er det nødvendigt at uddanne forældrene i programmet.

"Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, fordi de både skaber tryghed og er rollemodeller. De vil frygtelig gerne hjælpe deres børn, og fordi børnene har ekstraordinære udfordringer, skal forældrene klædes på til det", siger Anne-Mette Lange.

Forældres egen ADHD spiller ingen rolle

Undersøgelsen har taget højde for forældrenes eventuelle egne diagnoser. Også her er resultaterne overraskende.

"Vi har set på, om forældrenes egne ADHD-symptomer påvirker barnets fremgang i behandlingen. Det viser sig, at sådanne symptomer ingen indflydelse har på, om forældre kan hjælpe deres egne børn. Forældrene får nogle teknikker, som hjælper både børnene med ADHD og hele familien i hverdagen", fortæller Anne-Mette Lange.

Undersøgelsen er den største danske kliniske undersøgelse nogensinde, når det handler om små børn med ADHD. Med 164 deltagende børn og deres forældre er undersøgelsen samtidig en af de største behandlingsundersøgelser i landet foretaget i børne- og ungdomspsykiatrien.

"Planen er, at vi vil udbyde en uddannelse i træningsprogrammet, så flere fagfolk i børnepsykiatrien kan tilbyde at undervise forældrene i teknikkerne", siger Anne-Mette Lange.

Undersøgelsen udvalgt til tidsskrift, podcast og videreuddannelse

Hver måned udpeger Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry en artikel, som bliver fremhævet i en podcast. I august er det psykolog Anne-Mette Lange, der bliver interviewet om forældretræning og ADHD fra det danske studie.

Tidsskriftet udvælger desuden én artikel om måneden, som skal indgå i et online program for videreuddannelse af børne- og ungdomspsykiatere og relaterede faggrupper. Artiklen om forældretræning er blevet udpeget som månedens artikel til dette program.

Du kan høre interviewet med Anne-Mette Lange via dette link: 

Læs mere

Podcast-interview med Anne-Mette Lange