Blog
2   12

Hvem skal lære eleverne at læse ”naturfagsk” ?

Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvem har ansvaret for, at eleverne indføres i naturfagsteksters kompleksitet gennem deres tid i folkeskolen? Hvem lærer eleverne om de sproglige registrer og genre, der er specifikke for naturfag? Hvorfor er dette en af grundstenen, hvis eleverne skal blive dygtige til naturfag?

Flickr/Rik Mayda

 

”I biologi skal eleverne have viden om naturfagenes særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, herunder kende til forskellige teksttyper, bl.a. multimodale tekster og sproglige kendetegn ved naturfagstekster, bl.a. nominaliseringer, som fx befrugtning.

Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, herunder naturfagligt objektiv beskrivende, argumenterende, instruerende og/eller forklarende skriftlige tekster. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur og objektivitetskrav kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Dette gælder bl.a. hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning og informationsbearbejdning.”

Artiklen fortsætter under banneret

 

Når man læser ovenstående tekst, som er taget fra Fælles Mål i biologi under kommunikationskompetencen – så er der vel ikke nogen tvivl om, at opgaven ligger hos naturfagslærerene.

 

Nyuddannet lærer

De lærere, jeg kender, som er relativ nyuddannet – dvs. de er uddannet under de nuværende fælles mål - har ikke lært om læsning, notatteknikker og genre på læreruddannelsen. I min optik en falliterklæring, at læreruddannelsen ikke underviser de kommende naturfagslærere i denne del af naturfag. De vil sikkert undskylde sig med manglende timer, men det er fatalt, at de unge lærere kommer ud i folkeskolen uden at kunne opfylde kommunikationskompetencen, når de selv skal undervise.

 

Erfarende lærer

En af vores største forcer som naturfagslærer er at fortælle. Jeg har stået der selv, mindst 1000 gange de sidste ti år og tænkt – teksten er simpelthen for dårlig, så jeg forklarer det lige selv for eleverne. Det er en ægte bjørnetjeneste. Vi må IKKE sende elever videre i uddannelsessystemet, som ikke selv kan ”knække” en tekst mht. læsning, genre og relevante notatteknik.

 

Naturfagslærerenes ansvar

Det er vores ansvar i naturfag at give eleverne den viden, der skal til for at opfylde kommunikationskompetencen. Ikke for at opfylde kompetencen, men for at gøre eleverne dygtige og give dem alle muligheder på naturfagsuddannelsesvejen. Jeg kommer en del rundt blandt naturfagslærere, og det er min klare opfattelse, at kommunikationskompetencen er under pres og nedprioriteret. Om det skyldes mangel på tid eller viden hos den enkelte lærer, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men jeg er sikker på at det kræver en del eftervidereuddannelse at få denne kompetence til at blive en del af naturfagslærerens DNA.

Hvis jeg ikke havde et job ville jeg vie mit liv til at undervise lærere i naturvidenskabelige tekster, genre og notatteknikker. Når lærerne hurtigt havde tilegnet sig den viden, ville jeg fortsætte med at undervise dem i, hvordan det bliver en naturlig del af egen undervisning at give denne vide til eleverne.

 

Klassifikation

I dette skoleår har jeg cirka 100 nye 7. klasses elever. Første emne er ”krop og sundhed”, det handler om bevægelsesapparatet. I dag var det faglige emne: muskler, og det sproglige emne: klassifikation. Først en introduktion til hvad en klassifikation er. Derefter en historisk vinkel med Aristoles og Carl von Linnet. Så læsning af tekst for derefter at klassificere muskler i skeletmuskler, glatte muskler og hjertemusklen. Alle elever tegner kasser på livet løs og skriver i dem.

Dagens bedste elevcitat: ” Klassifikation er for sejt, det giver totalt overblik”


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.541 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.687 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
133 andre er allerede tilmeldt