Imindst et år skal syv elever fra skoler i Bjerringbro følge en lærling på byens største virksomhed Grundfos i fire timer om måneden. Det tæller som en del af skoletiden og fungerer på linie med et almindeligt valgfag.

Ideen om praktikantføllene opstod hos Grundfos, der er opmærksom på kampen om de unges gunst i de kommende år. Med 150 lærlinge er der hvert år mange huller, som skal fyldes ud. Desuden mener virksomheden, at der blandt ungdommen er behov for et større kendskab til industrien.

'De unge kommer ikke naturligt på fabrikken længere. Det er lukket område. Tidligere kom de forbi og hilste på forældrene, men nu er der sikkerhedsprocedurer, specialiserede opgaver og meget farlige maskiner', siger lærlingeansvarlig på Grundfos, Bjarne Nedergaard.

Han påpeger, at eleverne ved at følge lærlingene året rundt får et bedre kendskab til virksomheden. Blandt andet ved at se, hvordan også en stor fabrik har sæsonudsving.

Skolekonsulent i Bjerringbro, Arne Clausen, afviser, at kommunen på den måde giver virksomheden en speciel behandling.

'Det er et samarbejde. Som skole er vi forpligtiget til at lave udskoling og vise eleverne værdien af at tage en uddannelse. Vi har også en opgave i at give eleverne kendskab til verden uden for skolens rammer', siger han.

Arne Clausen fortæller, at det er en kæmpefordel for de syv elever, at de oplever, det er noget, de selv har valgt.

Som bevis på elevernes engagement påpeger han, at timerne ikke er obligatoriske, og at de i den måned, forsøget har kørt, indtil videre faktisk møder til tiden.

Store krav om ansvarlighed

Tilbuddet om at blive lærlingeføl blev givet til samtlige elever i kommunens 7.-klasser før sommerferien. Syv søgte, seks af dem inden for elektronikken og én som værktøjsmager. Inden de blev ansat, fik et par af dem besked om, at de lige skulle uddybe deres ansøgning på punktet om, hvorfor de gerne ville være med.

Eleverne får ikke løn, men der bliver stillet de samme krav til dem om ansvarlighed som til lærlingene.

'Ja, de får lov at mærke, hvordan det er, når det, de producerer, skal bruges til noget, og der bliver stillet kvalitetskrav', siger Bjarne Nedergaard. Som eksempel fortæller han om et af føllene, der havde lavet huller til nogle afbryderkasser. Men hullet var sat et par millimeter forkert, og kasserne kunne ikke bruges. Det medførte et tab for virksomheden på omkring 3.000 kroner.

Arne Clausen lægger også vægt på det krav om ansvarlighed, eleverne bliver mødt med.

'Her går det ikke kun ud over dem selv, hvis de kommer for sent. Der står en lærling og venter på dem. Desuden får de en fornemmelse af, at det, de lærer i skolen, kan bruges til noget. Så de ser en sammenhæng mellem en fremtidig arbejdsplads og boglige færdigheder', siger han.

Flere virksomheder er positive

Endnu er projektet meget nyt. Men både Bjarne Nedergaard og Arne Clausen satser på, at det fortsætter næste år. Måske vil de elever, der nu er begyndt, fortsætte med at følge en lærling, samtidig med at eleverne i næste års 8.-klasser får tilbuddet.

Arne Clausen regner endda med at udvide ordningen. Han har allerede haft kontakt til flere andre virksomheder i kommunen, som virker positive.

Grundfos er heller ikke indstillet på kun at holde sig til et samarbejde med skolerne i Bjerringbro.

'Vores naturlige optagsområde er hele Viborg Amt, og vi har da overvejet at inddrage andre kommuner også', siger Bjarne Nedergaard.

Men Arne Clausen er godt klar over, at en udvidet ordning måske vil belaste virksomhedernes øvrige tilbud om blandt andet erhvervspraktik over for skoleelever. Derfor er det med i hans overvejelser, at Grundfos-modellen måske er vejen til en revision af skolernes ordinære erhvervspraktik. I hvert fald for nogle af eleverne.-Mette Breinholdt er freelancejournalist