Blog
1   19

Forkyndelse forklædt som pædagogik!

Abonner på nyt om John Rydahl i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Er det i orden at forkynde i skolen, hvis blot det skjules i en pædagogisk klædedragt?

For mere end fyrre år siden gjorde skolen formelt sit op med sin binding til kirken, og siden har vi som samfund levet med en forståelse af skolens undervisning som værende ikke-forkyndende.

For godt og vel ti år siden så en ny ide – anført af lederen af Vækstcenteret i Nørre Snede, Jes Bertelsen og professor Steen Hildebrandt fra Århus – imidlertid dagens lys. Nu skulle børn i skolen lære at koble af fra hverdagens stress og jag via meditation.

Lærere og pædagoger valfartede til konferencer om sagen, så man måtte flytte til større lokaler end først annonceret, men der var også højlydte protester mod denne indirekte legalisering af religiøsitet i undervisningen.

Siden har mindfulness, som det nu kaldes, på forskellig vis vundet indpas i skolens undervisning – ikke på lovgivningsniveau men via forskellige begejstrerede lærere, der melder om højere selvværd, bedre trivsel og kammeratskab samt færre konflikter som effekter af disse øvelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Ideerne understøttes dog også af ministeriet via såvel Materialeplatformen og læringsportalen EMU, hvor man anbefaler øvelser i mindfulness som led i den understøttende undervisning og til fremme af elevernes mentale sundhed.

Senest har man kunnet konstatere at ideen har vundet fremme helt i regeringen, hvor der i aftalen om satspuljemidlerne for 2018-21 er afsat ikke mindre en 12½ mio. til implementering af to træningsprogrammer udviklet til brug i folkeskolen.

Det er læge Lone Overby Fjorback fra Århus Universitet, der står bag projektet, og hun kunne i udsendelsen ”Kulturen på P1” d. 3. april bevidne, at der i takt med tidsånden var evidens for programmerne effekt. Og selv om et af de tilgrundliggende programmer bærer navnet Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi bedyrede lægen af der netop ikke var tale om terapi men om træning til forebyggelse af stress og fremme af trivsel. ”Det handler om nærvær, glæde og tilfredshed i hverdagen – at eleverne får det bedre gennem meditation og ved at forholde sig til sindet på den rette måde”, som hun forklarer. ”Alle skal findes ud af, hvor perfekte de allerede selv er”. Men ikke et ord om, hvorfor det overhovedet er efterstræbelsesværdigt at være perfekt, eller hvad kriterierne for det perfekte er. Kunne man fx tænke sig, at det var værd at have det uperfekte som kriterium?

”Åh, det lyder godt” kvidrer de to journalister Jesper Dein og Tore Leifer ukritisk. ”Vores børn lider også under det bombardement af informationer, de er udsat for hver dag.”

Og der er allerede nok af inspiration at hente på nettet, hvor flere YouTubefilm om mindfulness i skolen indledes med en ceremoniel brug af syngeskåle på samme måde som i buddhistisk meditation. Her bliver mindfulness bl.a. italesat som social-emotionel læring med henblik på udvikling af kærlighed, venlighed, empati og medfølelse. Det er som om godhedsindustrien ingen ende vil tage. Og værre endnu bliver det, når man efterfølgende hører en af lærernes djærve instruktion til meditationen i en 8. klasse samt elevernes kommentarer hertil:

”Ret jeres opmærksomhed mod en af de andre i klassen, du har haft det svært med og tænk så: Jeg ønsker for dig, at du må opleve glæde i livet.”

I næste klip forklarer en elev så: ”Jeg kom helt ind i mig selv. Jeg kunne mærke mig selv og blev glad.”

Det virker med andre ord, som der hele tiden bliver sagt. Og der er evidens bag. Til lykke med det, kunne man ønske, men hvad er det nye heri? – bortset fra at det nu er lægevidenskaben, der indtager pladsen som Gud, efter at den forrige er blevet vippet ned af piedestalen.

At forkyndelse virker, har man inden for religionerne vidst i mange tusinde år. Det er derfor formen har overlevet.

Men betyder de nye vinde, at vi nu også skal til at gå til fredagsbøn i moskeen og gudstjeneste i kirken som en del af skolens undervisning? Næppe – men hvorfor egentlig ikke? Islam og kristendom kan vel være lige så godt som buddhisme. Og her vil der uden tvivl også kunne skabes evidens for såvel bønnens som velsignelsens healende virkning på stress, angst og depression. Til en begyndelsen kan man jo spørge den første danske professor i mirakler.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.004 andre er allerede tilmeldt