Debat
7   71

Skoledage fra kl. 8.00 – 17.30! Giver det bedre læring?

Min ældste søn som nu går i 9. klasse skal gå i skole hver anden onsdag fra 8.00 – 17.30, andre dage fra kl. 8 – 16.00, kan vi virkelig som samfund være det bekendt? Grundideen bag reformen var at øge elevernes faglige præstationer. Der er bare ingen entydig evidens for, at elever kommer til at præstere bedre, ved at gøre mere af det samme – blot i længere tid.

Min ældste søn går nu i 9. klasse. Han skal gå i skole hver anden onsdag fra 8 – 17.30, andre dage fra kl. 8 – 16, kan vi virkelig som samfund være det bekendt?

Politikerne bag skolereformen har tilsyneladende aldrig beskæftiget sig med teenageres hjerner, læreprocesser og arbejdet med børn og unge mennesker.

Artiklen fortsætter under banneret

Grundideen bag reformen var at øge elevernes faglige præstationer. Der er bare ingen entydig evidens for, at elever kommer til at præstere bedre, ved at gøre mere af det samme – blot i længere tid. Det viser den kendte John Hatties forskning også. John Hattie, der er én af reformens hovedreferencer, anvendes paradoksalt nok helt forkert i denne sammenhæng.

Min søn på snart 15 år har et ønske om, at han skal have et fritidsjob og tjene sine egne penge. Men i jagten på at forbedre elevernes præstationer, har man lige glemt at børn og unge lærer andre steder end i skolen.

Et fritidsjob som babysitter, assistenttræner i basketklubben eller tid med familien og andre ”læringsmåls-fraværende” aktiviteter, som at være sammen med vennerne, er mindst ligeså lærerigt, som timer i skolen.

Denne form for aktiviteter medvirker i en markant grad til børns positive udvikling, både fagligt og socialt.

Når han har så lange dage i skolen kan der liiiige klemmes noget baskettræning ind i ugeplanen, selvom han dog kommer for sent en af dagene - men tid med venner og et fritidsjob, er der simpelthen ikke plads til.

Problemet med så lange dage i skolen er, at det er svært at deltage med det samme overskud og den samme entusiasme, som hvis han havde tidligere fri.

Han går glip af så meget læring, der måske ikke lige kan måles i en test – men som kan så meget andet. For mig at se, sidder der en masse elever i skolen efter kl. 15. De har lært at sidde stille og er på den måde disciplineret. Samfundet vil på den anden side have unge mennesker, som er kreative, fleksible, videbegærlige, innovative og entreprenante. Hvordan hænger det sammen?

Når mine drenge kommer hjem fra skole, smider de udmattet skoletasken og når jeg spørger til skoledagen får jeg svaret: ” ikke nu mor, jeg har fri” Det er bestemt ikke videbegærlige børn jeg får hjem. 

Desuden skaber så lange skoledage en frygtelig grobund for eksklusion af netop elever som ham. En typisk teenagedreng, der ikke magter mere en 6-7 timer dagligt i skolen. Efter kl. 15.00 er det umuligt at holde fokus og koncentrere sig. Det har vi jo også svært ved som voksne, hvis vi har været på kursus i 7 timer.

Det er da endnu et paradoks når reformen blev lanceret samtidig med en ny inklusionslov. Hvordan hænger det sammen med så lange skoledage? Som min søn siger: ”jeg bliver ikke klogere – bare trættere”

Mine (og andres) børn får med de lange skoledage et smalsporet liv, hvor der er mindre tid til fritid og til at være fri uden voksne, hvor man selv kan afprøve livet. Men det er ikke bare tid, det er også energi, der er blevet mindre af.

Jeg ved ikke hvem jeg skal rette min kritik mod; er det lærerne? Næh, de forsøger at få deres i forvejen kæmpe timetal til at gå op. Er det skolens ledelse? Tjah.. de er også i den grad under pres og forsøger at gøre deres bedste med et kæmpe skemapuslespil. Er det kommunen? Tja, de har jo ikke helt styr på hvad der sker på de enkelte skoler. Er det politikkerne? Ja, her er nok nogen der kan ændre noget, men det kræver at nogle fortæller hvordan den virkelig skoleverden egentlig forholder sig, ellers ser alt jo godt ud på papiret.

Jeg ville sådan ønske at der var få ”gode” lektioner. Det ville ændre vores børns skolegang markant, hvis man blot indrømmede at reformens idé, om at øge timetallet ikke giver bedre læring.

Man forventer at kvaliteten øges ved at skrue op for timemængden og ned for lærernes forberedelse. Prøv at læse den sætning igen. Det kræver ikke yderligere argumentation.

Jeg har fremsendt dette debatindlægl til skolens lærere, skolens ledelse og skolebestyrelsen i håb om at nogle vil debattere dette videre op i systemet og sørge for at det ændrer sig.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ