Hvordan kan man støtte nyankomne ikke-danske elevers overgang fra basisdansk-klasse til almenundervisning, og hvilke udfordringer giver inklusionen, spørger Signe Lock Majgaard Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole.

Da inkluderingen af nyankomne og tosprogede elever i folkeskolens almenundervisning er særligt relevant i Signe Lock Majgaards kommende lærergerning, er det interessant at undersøge, hvordan man på en konkret skole forholder sig til den særlige opgave at støtte de nyankomne elevers inkludering, fortæller hun.

Betegnelsen "nyankomne elever" dækker over børn og unge, som er kommet til Danmark for kort tid siden, og som har et andet modersmål end dansk. "Eleverne har ikke de nødvendige sproglige forudsætninger for at kunne indgå i grundskolens almindelige undervisning, og de tilbydes derfor støtte i form af basisundervisning og/eller dansk som andetsprogs-støtte, DSA-støtte. Indsatsen for de nyankomne elever begrænser sig ikke blot til den første tid i folkeskolen. Det er tværtimod et langsigtet arbejde" skriver Signe Lock Majgaard, og hun interesserer sig derfor i projektet også for almenunderviserens arbejde med inkluderingen af den nyankomne elev i almenundervisningen, understreger hun.

Hvordan samarbejder man?

Hendes undersøgelsesspørgsmål lyder derfor:

- Hvordan samarbejder basisdansklæreren og almenlærerne om elevens overgang til almenundervisningen?

- Hvorvidt tilpasser læreren sin undervisning, så den understøtter den nyankomne elevs læring i almenundervisningen?

Der mangler samarbejde og sparring

Signe Lock Majgaards analyse viser, at samarbejdet mellem basisdansklærerne og almenlærerne på skolen er "meget fragmenteret", og det tyder på, at der på skolen hverken er etableret en kultur for samarbejde eller for kollegial sparring, siger hun.

"Det manglende samarbejde medfører, at skolen ikke har en overordnet strategi for, hvordan den nyankomne elev støttes i sin overgang fra basisdanskklassen til almenklassen - et punkt, som i forskningen udpeges som afgørende for den nyankomne elevs skolesucces".

Skolens ledelse må etablere en kultur for samarbejde, hvor man ved at prioritere tid til lærernes samarbejde kan signalere, at modtagelsen af en nyankommen elev er en vigtig opgave, som alle på skolen er fælles om at løse. En sådan omprioritering vil kunne forbedre den nyankomne elevs skolegang, siger Signe Lock Majgaard i sin projektkonklusion.

Det centrale er tæt samarbejde

Almenlæreren synes at befinde sig i et dilemma, mener hun. Læreren oplever, at hensynet til den nyankomne elevs sproglige udvikling er en ekstra dimension, som kan gå ud over de faglige krav, der stilles til den øvrige elevgruppe.

Men, skriver Signe Lock Majgaard: "Selvom inkluderingen af en nyankommen elev ofte er en ny og anderledes udfordring for læreren, konkluderer jeg på baggrund af national og international forskning, at sprogligt udviklende didaktik ikke nødvendigvis betyder, at læreren må gå på kompromis med undervisningens faglige niveau. Forskning peger nemlig på, at undervisning, der tager afsæt i et sociokulturelt læringssyn, og som inddrager elementer som kollaborativ læring og genrepædagogik, ikke som det eneste understøtter den nyankomne elevs sproglige udvikling, eftersom der i sådanne miljøer også eksisterer et potentiale for, at den øvrige elevgruppe også kan styrke deres kompetencer".

Flere kommuner opgiver deres modtagetilbud for i stedet at indskrive nyankomne elever direkte i almenundervisningen, og det afgørende er ikke, hvilket modtagetilbud der tilbydes, mener Signe Lock Majgaard: "Det centrale er, at skolen som helhed har et tæt og gensidigt samarbejde, hvor de ikke bygger barrierer, men broer for den nyankomne elevs skolegang".

Handling på alle niveauer

Jeg har valgt at organisere mulige handleperspektiver i tre niveauer: makro-, meso-, og mikroniveau. Niveauerne skal ikke betragtes som adskilte strukturer, men derimod som niveauer, der påvirker hinanden gensidig, siger hun. Makroniveau refererer til den ydre påvirkning af folkeskolens praksis, mesoniveau handler om skolens organisering af modtagetilbuddet, og mikroniveau har fokus på den nyankomne elevs muligheder for at deltage i almenundervisningen.

Lærermangel til undervisning af tosprogede

Om makroniveauet skriver hun: "Dansk som andetsprog blev i 2013 nedlagt som linjefag på læreruddannelsen. Siden har faget undergået navneforandring til undervisning af tosprogede elever og blevet en del af lærerens grundfaglighed. Lad mig i den forbindelse understrege fagets reducering ved at pege på, at faget nu udgør 10 ECTS mod linjefagets 36 ECTS. Der opstår derfor en uoverensstemmelse, når dansk som andetsprog på den ene side nedlægges som linjefag, samtidig med at det tværgående emne, sproglig udvikling, gør sit indtog i Fælles Mål. Flere kritikere advarer om, at folkeskolen på sigt vil mangle lærere til at varetage dansk som andetsprog i både modtagetilbud og i den supplerende undervisning. Derfor kan det særdeles positive fokus på fagenes sprog risikere at falde til jorden, fordi faglærerne ikke kan hente specialistrådgivning hos DSA-fagpersoner".

Skolens ledelse må prioritere arbejdet

På mesoniveau fremhæver Signe Lock Majgaardat lærernes samarbejde bør koordineres og iscenesættes, så styrkerne fra basisdanskundervisningen og almenundervisningen kan forenes. Skoleledelsen må derfor signalere, at arbejdet med at inkludere de nyankomne elever er et fælles projekt, som alle skal bidrage til.

Om mikroniveauet siger hun blandt andet, at samarbejdet mellem de to lærergrupper synes at være det vanskelige, og det betyder, at læreren i almenklassen ikke har tilstrækkeligt kendskab til elevens skolemæssige baggrund eller faglige niveau.

Det manglende teamsamarbejde betyder, at parterne ikke får gavn af hinandens særlige kompetencer, siger Signe Lock Majgaard Hansen. Med afsæt i skitseringen af tre niveauer peger hun derfor på en række muligheder, som, hun mener, kan bane vejen for, at forskning om undervisning af to-, tre- eller flersprogede elever kan blive brugt i folkeskolen.

Skolens ledelse har et helt særligt ansvar for, at der kan udvikles en praksis. Den skal sørge for:

- at underviserne i modtagetilbuddet har kompetencer inden for sprogbaseret fagundervisning.

- at basisdansklærernes og almenlærernes samarbejde prioriteres og koordineres.

- at sikre sammenhæng i den nyankomne elevs overgang fra basisdanskklasse til almenklasse.