Det er uundgåeligt, at nyuddannede lærere føler sig uforberedte på dele af den virkelighed, der møder dem i folkeskolen. Skole-hjemsamarbejde, tidsforbruget, når man pludselig står med det reelle ansvar for en klasses undervisning og trivsel med mere. Nydimitterede inden for alle fag kan vel nikke genkendende til frustration, arbejdspres og klamme håndflader i et 'praksischok'. Det er ikke noget enestående fænomen ved at være lærer.

I Esbjerg har mange skoler en velfungerende tutor-ordning. Her tildeles en kollega (for eksempel en teamkollega), som har interesse for det, x antal Ø-timer til at vejlede en ny (-uddannet) lærerkollega.

Denne kollega kan man støtte sig til, bede om hjælp, spørge om kopimaskine, forældremødeplanlægning, hvad som helst. Kort sagt, han/hun er der, inden det bliver nødvendigt med en redningsplanke.

Det burde være selvfølgeligt, at nye læreres arbejdsforhold ligger skolens ledelse på sinde. Så vidt muligt skal de have indflydelse på skemalægningen, så de ikke ender med 'skraldeskemaer', som det blev nævnt i Folkeskolen nummer 42.

Skolen bør, i samarbejde med den lokale kreds, udarbejde retningslinier/handleplan for, hvordan man modtager nye lærere.

Skolens leder bør mindst en gang indkalde til en medarbejdersamtale, følge op på den politik, man har over for nyansatte, og indsamle disses erfaringer med henblik på eventuelle forbedringer i retningslinierne.

Herudover kan man i kredsen arrangere cafémøder for nyansatte lærere og eventuelt fjerdeårsstuderende (som omtalt i Folkeskolen nummer 21) hvor der kan udveksles erfaringer og idéer.

Det er i alles interesse, at nye lærere kommer godt fra start.

Malene Hasfeldt

Esbjerg