Understøttende undervisning
0   10

Koldt strandbad og kanalrundfart er understøttende undervisning

Lærere og pædagoger på Skolen ved Bülowsvej melder særlige interesser og kompetencer ind til ledelsen. Det bliver til et stort katalog til elever på mellemtrin og i udskolingen, der kan vælge blandt de mange linjer.

Hviiiiiin, plask, lyder det fra badeanstalten Sneglen på Amager Strand, da frilufts- og motionsholdet har understøttende undervisning her en varm dag i maj, hvor vandet stadig er koldt. I programmet over aktiviteter er arrangementet omtalt som vinterbadning. Gåsehud, fremstående ribben og rystende elever fylder badebroen, men næsten alle kommer i vandet - mange gange. Adrenalinkick er noget, flere elever nævner som forklaring på det fede ved det kolde strandbad. Kroppen får et kuldechok, men det skulle være godt for blodomløbet, forklarer en dreng.

På Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg er et andet understøttende undervisning-hold, »Turist i egen by«. Dette hold går blandt andet på byvandring og ser seværdigheder, ser på gravsten på Assistens Kirkegård og sejler på rundfart i Københavns kanaler.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolen har kataloger over tilbuddene inden for understøttende undervisning, og eleverne fra mellemtrin og udskoling kan vælge blandt de mange muligheder - træværksted, skovskole, streetart, keramik, 3-d-print eller musik. Men der er også lukkede hold for nogle grupper i for eksempel tysk ultra, matematik og dansk. Her kan ikke alle søge.

De mange linjer i den understøttende undervisning og de fine kataloger med muligheder, som eleverne kan vælge ud fra hvert år, begyndte i 2014 med folkeskolereformen og har taget mere form siden. Den understøttende undervisning varetages af lærere og pædagoger.

»Vi spurgte lærere og pædagoger, hvad de brænder for. Det skulle skabe mening for alle, og det skulle give nogle meningsfulde undervisningsforløb. Lærere og pædagoger bød ind. En sagde: Jeg kan yoga og mindfulness, en anden meldte sig til træsløjd, og sådan fik vi linjeholdene dannet«, fortæller pædagogisk leder for mellemtrin og udskoling Lars Westh.

»Ifølge Undervisningsministeriet er understøttende undervisning både noget, der kan støtte noget fagligt, og noget, der motiverer eleverne og får dem til at bruge deres alsidige kompetencer. Det er ikke specielt fagfagligt tilknyttet, så der er frie rammer. Vi kørte med vores linjekonstruktion i to år, evaluerede og har besluttet, at det giver god mening. Eleverne trives, og vi var alle enige om, at der ikke skulle være speciel målstyring på den understøttende undervisning«.

I indskolingen bruges den understøttende undervisning på årgangens dag en gang om ugen, hvor lærere og pædagoger er sammen med børnene i fem lektioner. Desuden har skolen en mentorordning for alle børn, som både pædagoger og lærere er en del af to lektioner om ugen. I mentorordningen arbejder man primært med børnenes læringskompetencer og motivation.

Vi elsker at være ude

På den varme majdag kommer eleverne sammen med de to pædagoger Emil Frausing og Ralf Norup med metro til Amager Strand. Gruppen er lige forbi skolens mobile sauna, der står i Kastrup Havn for tiden. Den har ellers allerede været vidt omkring - i Sverige til personalearrangement og på koloni. Den er anskaffet med støtte fra Frederiksberg Fonden til vinterbadeholdet, der mødes hver torsdag i skolens fritidsklub. Flere af eleverne fra frilufts- og motionsholdet er også vinterbadere i klubben.

En elev er kåret som årets vinterbader, og en væsentlig del af den kåring handler om at være en god ven, ikke tale negativt om andre og gøre noget godt i gruppen.

En gruppe piger fortæller på vejen, at de har meldt sig til frilufts- og motionsholdet, fordi det er sjovt.

»Vi elsker at være udenfor. Vi har lavet bål, kørt mountainbike og spillet ultimate frisbee«, siger pigerne.

En fortæller, at hun har valgt friluft, keramik og overlevelsestur i den understøttende undervisning.

At være en god kammerat

Efter omklædningen og en tur under bruseren er der let opvarmning på badebroen - armbøjninger og høje knæløft. Så kalder vandet - én ad gangen hopper eleverne i, så de ikke rammer hinanden. Og de kommer hurtigt op af vandet igen. Men kun for at få lidt varme i solen, der skinner gavmildt - så hopper de i igen.

Hyl og skrig efterfulgt af en bemærkning om, »at så koldt er det heller ikke«, mens de ryster med store grin i ansigterne. Der er ingen triste ansigter her - og på skolen fortæller de, at der kun sjældent er syge elever på dage med understøttende undervisning.

Emil Frausing og Ralf Norup hiver en hummertejne frem og kommer en knækket pølse i den, før den sænkes ned i vandet. Måske kan de senere se krabber, der har ladet sig lokke ind til pølsen.

De to pædagoger tager livredderprøven hvert andet år. Det er kravet for at have opsyn med en flok elever i vandet. De står og holder øje og sørger for, at alle gruppens regler overholdes.

»Det er en populær linje med friluft og motion. Nogle vælger holdet hvert år. Vi taler meget om fællesskabet på holdet og bygger bro mellem årgangene på mellemtrinnet. Det handler om at være en god kammerat og være med til at skabe en god stemning«, siger Emil Frausing.

»Det er også noget, der rykker ved børnenes hierarki. Ofte viser det sig, at de rigtig seje er nogle andre, end børnene troede«.

De to pædagoger er aktive inden for forskellige friluftsaktiviteter og har et stort netværk. Derfor opstod muligheden for at køre på mountainbike ude ved Kongelundsfortet pludselig via deres netværk, og så slog de til med friluftsholdet. De har også fisket i Frederiksberg Have - noget, der ellers er forbudt, men som holdet ekstraordinært fik lov til. Og de har talt humlebier samme sted, fordi nogen kender en forsker, der var i gang med at tælle humlebier. De fangede humlebier i en time, mærkede dem og kom igen hen i parken ugen efter for at se, hvor mange af de mærkede humlebier de genfangede.

»Nogle var bange for humlebier i begyndelsen, men de endte med at stå med dem i hænderne«, fortæller Emil Frausing.

At udforske København

Turist i egen by-holdet går fra metroen på Kgs. Nytorv til kanalrundfarten over for Christiansborg. Undervejs spørger lærer Christian Hyttel eleverne, om de ved, hvorfor der er store blomsterkummer ved indgangene til Strøget. Flere fortæller, at det er for at forhindre terror.

»Tag høretelefonerne på, så I kan følge med. I kan overveje at tage guiden på engelsk for at øve jer«, lyder opfordringen fra Christian Hyttel, da eleverne sætter sig til rette i sæderne i kanalbåden. Vejret er noget grumset, så båden er overdækket med glas, men undervejs letter flere på taget, så de bedre kan se - den store havfrue, som de ironisk kalder statuen, alle broerne, Operaen og Skuespilhuset.

Nogle af eleverne har tidligere spist på Papirøen og taler om, at den er lukket nu. Andre har været i Nyhavn eller til forestilling i Skuespilhuset.

»Jeg valgte denne linje, fordi jeg godt kan lide at komme på tur og udforske byen«, siger Benedikte.

Viola har hørt andre fortælle om linjen.

»Det er fint at skulle af sted hver uge, man husker det bedre, når man ser tingene. Man lærer noget og skal ikke bare læse om det i en bog«, siger hun.

Snakken går, en pige kan tælle til 20 på spansk og lytter lidt til guiden på spansk. Finsk lyder sjovt, synes flere. Eleverne taler sammen om steder, de tidligere har været, og de hører om Christian den Fjerde, der fik mindst 23 børn. De ser mastekranen og Langelinie.

Næste gang går turen til Rosenborg. Holdet har tidligere været rundt på Assistens Kirkegård for at studere gravsten og se, hvor H.C. Andersen, Natasja, Søren Kierkegaard og Dan Turèll ligger begravet.

»Den sidste gang laver vi en planche, så vi kan se alle de steder, vi har været som turister i byen«, siger Christian Hyttel.

Samarbejde og åben skole

Samtidig med at linjerne giver meningsfulde forløb for elever, pædagoger og lærere, så giver de også god mulighed for den åbne skole, fortæller Lars Westh.

»Det er meget lettere for linjeholdene at have samarbejde med for eksempel designskolen, DGI-byen og naturvejlederne. Vi er certificeret som udeskole, og vi samarbejder fast med Frederiksberg Gymnasium. Vi hører fra andre skoler, at det er svært at få klubpædagogerne meningsfuldt ind i udskolingen, men det er slet ikke noget problem her«, siger han.

Der er crossfithold, e-gaming og Kend dig selv. Sidstnævnte linje handler om at blive opmærksom på egne styrker, hvordan man sætter sig et mål og når det, kommunikation og kropssprog, samt hvordan man styrker sin evne til at tænke kreativt. Der er musik specielt for 8.- og 9.-klasser og spansk for udskolingseleverne. Mellemtrinnets elever har også ønsket spansk. 6.-klasseelever kan få tysk ultra for særligt dygtige, og det var der sidste gang 15 elever, der meldte sig til. Men der er også matematik og staveværksted for dem, der har brug for noget ekstra. De hold er lukkede og gælder kun for nogle elever.

På mellemtrinnet er der et overnatningshold, hvor alle de understøttende timer bliver brændt af på et døgn. Eleverne sover i telte i Hareskoven, laver mad over bål og lærer noget om naturens og egne resurser. Døgnet i skoven betyder, at eleverne nogle dage kun har undervisning til klokken 10.30, fordi de jo har brugt alle timerne. Men det aftales med forældrene, og hvis der er brug for, at eleverne bliver på skolen lidt længere nogle dage, så bliver der lagt en plan for det.

»Forældre og skolebestyrelse har også stor forståelse for, hvad linjerne giver. Stort set alle vores elever deltager, så linjerne inkluderer flere. Og det er, selv om eleverne er sammen med elever fra andre klasser, andre årgange, nogle gange på skæve tider og med pædagoger og lærere, de ikke kender i forvejen. Så det kan linjerne også klare«, siger Anita Galberg, der er lærer og linjekoordinator.

»Det handler om hele børnelivet. Eleverne kan arbejde med 3-d-print på linje, og hvis de ikke bliver færdige, kan de fortsætte i klubben senere. Det handler om elevernes almendannende livsduelighed, om trivsel og relationskompetencen. Pædagogerne har efterlyst sociale målsætninger, men de er med her. Det har taget os nogle år at nå hertil, men det fungerer, synes vi. Skibet sejler i den rigtige retning«, fortæller Lars Westh.

Katalogerne med linjetilbud bliver udarbejdet af den pædagog, der har multimedieholdet. Og hver gang der skal slås linjer op, er det spændende, hvad lærere og pædagoger byder ind med.

Understøttende undervisning

Med folkeskolereformen fra 2014 blev understøttende undervisning indført. Ifølge Undervisningsministeriet er det:

»læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal: understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Eleverne får i understøttende undervisning mulighed for faglig fordybelse og for at arbejde bredt med deres evner og interesser«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen