Lærer til lærer
0   8

Anmeldelse af Clio og Xplore (studieopgave)

En anmeldelse af to forløb på hhv. Clio og Xplores fysik/kemi-portaler, sat i søen på baggrund af modulgodkendelse på UCL - Jelling.

Anmeldelse: Clioonline og Xplore9

Et fysik-kemirettet fokus på udvalgte emner om lys og lyd

Artiklen fortsætter under banneret

Indledende forbehold

Denne anmeldelse er udarbejdet som led i modulgodkendelse, til modul 1 i fysik/kemi på UCL – Jelling i 2018. Modulgodkendelsen forudsætter ikke positive eller negative konklusioner på læremiddelsanalysen, men hvis ikke modulgodkendelsen krævede en anmeldelse, havde jeg ikke været spontant bevæget til at beskæftige mig med anmeldelse af læremidler. I øvrigt lader anmeldelsens analysepunkter sig inspirere i høj grad af Helle Houkjærs bidrag til bogen Fysik/kemi-didaktik, som i sig selv er delvist inspireret af Hansens analysemodel til vurdering af læremidler, som kan genfindes på laeremiddeltjek.dk.

En ordentlig indledning

Nu hvor de største bias er bekendt, vil jeg kort redegøre for hvilke parametre læremidlerne vurderes på, mens jeg samtidig vil bestræbe mig på at nuancere meningen med, betydningen af og udbyttet ved en læremiddelanalyse.

At kunne analysere et læremiddel for at undersøge og uddybe sin egen forståelse af læremidlets potentialer og faldgruber, er tydeligvis en fordel for undervisere, der i arbejdslivet skal tage valg mellem forskellige læremidler, finde ud af at implementere dem meningsfuldt i undervisningen, og vurdere eller revurdere deres fortsatte brug i undervisningen. Kurzgesagt: det er altid en fordel at kunne skelne velegnet fra uegnet når man skal årsplanlægge. Laeremiddeltjek.dk tilbyder seks parametre til vurdering af læremidler. 6? Perfekt til et listeformat!

  1. Tilgængelighed drejer sig om hvorvidt læremidlet fx er letlæseligt, tydeligt indrettet, differentierbart (i forhold til læsning), anvender varierede udtryksformer (medieklip, grafer, diagrammer, billeder osv.) og i øvrigt er aktuelt.
  2. Progression handler om hvad læremidlet gør for flow (fx variation mellem tekst, billeder og video), om det fordrer overgang fra hverdagssprog til fagsprog, om det søger at udbygge og nuancere elevers forhold til det faglige stof
  3. Differentiering kigger på læremidlets tilgængelighed for forskellige elever. Er der fx opgaver og aktiviteter på flere forskellige niveauer? Kan vi sige at læremidlets formidling foregår på flere niveauer? Tilbyder det flere forskellige måder at tilgå indholdet på (taktilt, visuelt, auditivt, kollaborativt, individuelt) osv.
  4. Lærerstøtte vedrører hvad læremidlet gør for at støtte eller understøtte lærerens planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning, fx gennem uddybende pointer til det faglige stof, ekstraopgaver, forskellige læreveje gennem læremidlet eller lignende. En lærervejledning er et klassisk eksempel på lærerstøtte til et læremiddel.
  5. Sammenhæng skeler til læremidlets interne sammenhæng (sammenhæng mellem erklærede mål og tilrettelagt indhold), sammenhæng med fx kompetencemålene for naturfagsundervisning, eller sammenhæng mellem tekster, opgaver og anvendte grafiske hjælpemidler.
  6. Legitimitet læner sig mod læremidlets samspil med aktuel pædagogisk og didaktisk forskning, udviklingsbølger i undervisningsfagene (fx engineering eller IBSE i naturfag), om det stemmer overens med gældende lovkrav (a la forenklede fælles mål), og om aktiviteter og opgaver lever op til folkeskoleloven (mest relevant er nok sikkerhedskrav til laboratorieadfærd og aktiviteter)

Bevæbnet med 6 paradisiske, prægnante parametre (måske???) kan den analytisk interesserede lærer nu tale om lærermidler, med et mere konkret og betydningsbærende sprog, der en anelse kunstigt dissekerer og valuerer læremidler, for i sidste ende at give læreren ny forståelse af hvordan (eller om) læremidlet kan bruges bedst i undervisningen. I stedet for at Lars frustreret udbryder ”Hvad **** er det her C*** l*** godt for!? Hvorfor betaler vi for sådan noget p**?”, kan Lars (som har læst denne artikel) trække sofistikeret i gedeskægget og – i total balance med sig selv – rationelt begrunde ”dette læremiddel har store problemer med legitimitet, så store faktisk at jeg tvivler på det er vores tid og penge værd”. Godt for Lars, træls for Lars’ kolleger der er træt af hans højrøvede facon (ps: Lars er opdigtet).

Teorien finder et formål, laaaangsomt men sikkert

Nu hvor kernebegreberne for analysen er etableret, og jeg tænker her på de 6 parametre, mangler selve analysen. Den vil jeg strukturere i 2 bidder. Først vil jeg kigge på Clioonlines fysik/kemiportal, under navnet FysikKemifaget for 7.-10. klasse, og senere vil jeg rette opmærksomheden mod GO-forlags Xplore.

FysikKemifaget – Partikler, bølger og stråling -> Bølger og svingninger

I overskriften til dette afsnit står angivet det forløb på FysikKemifaget der underkastes analyse. Det følgende vil altså ikke være en omfattende analyse af FysikKemifaget som en fagportal, men en mere afgrænset analyse af dette enkeltstående forløb.

  • Tilgængelighed 4 / 5
  • Progression 3 / 5
  • Differentiering 4 / 5
  • Lærerstøtte 5 / 5
  • Sammenhæng 4 / 5
  • Legitimitet 4 / 5

Samlet score : 24 / 30

Jeg tillader mig i min anmeldelse at forholde mig smagende (subjektivt) til det indhold jeg anmelder. Bølger og svingninger smager altså drøn godt efter første bid. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, hvordan indledende forestillinger sjældent falder pænt i tråd med den måde virkeligheden udfolder sig på. Det her er strengt set en ”hvordan tager det sig ud på papiret?” anmeldelse, som altså mangler det korrigerende modspil fra praksis-erfaringer. Når det er sagt, så skal vi kigge nærmere på parametrene og ræsonnementet bag min vurdering.

Tilgængeligheden på forløbet er meget høj. Afsnittet ”Hvad er en bølge” giver indtryk af, at der er tænkt grundigt over at supplere faglig tekst, med meningsfuld og interessant grafik. Der er en god blanding af kort, afsnitsopdelt fagtekst, som understøttes af billeder, faktabokse, youtube-klip, modeller og tydelig fremhævelse. Forklaringen af bølgelængde, fremstår tydeligt i et 7-liniers enkeltstående afsnit, der starter med ordet Bølgelængde. Dertil kommer at Clio også tilbyder oplæsning i forskellige tempi, som tilmed markerer den del af teksten der oplæses. Typisk tilbydes teksten også i et svært eller let format, hvor det virker til, at det mest er de faglige begrebsforklaringer der er kondenseret ned til enklere, mindre tolkningskrævende sætninger. Eleverne tilbydes også at markere og lave noter til særlige dele af teksten, så der tilbydes mange forskellige måder at arbejde med, og forholde sig til det stof der formidles. Youtube-klippene er også en god blanding af faglighed, og den legende karakter som fysik-undervisningen også giver mulighed for. Et klip viser således, som et eksempel på tværbølger, en rekordstor bølge lavet af publikum til et NASCAR-løb. Overordnet er hvert underemne til forløbet inddelt i 3 afsnit: tekst, aktiviteter og inspiration. Teksterne har en tydelig læseretning (top til bund), god afsnitsinddeling (det længste tekststykke jeg talte var 8 linier) og gør flittig brug af analogier og forsimplinger (mere derom senere). Aktiviteterne er også en god blanding af de helt traditionelle kogebogsforsøg, til mere prøvende og åbne opgaver, samtidig med at de ofte også indtænker brug af elevers devices. En af aktiviteterne handler således om at filme en bølge i vand, med slo-mo funktionen som de fleste moderne smartphones har indbygget i kamerafunktionaliteten. Det er selvfølgelig dybt uinteressant, hvis man ikke anvender og interesserer sig for anvendelsen af devices i undervisningen. Sidst kommer inspirationen, som er en blanding af medieklip, links til eksterne ressourcer af varierende kompleksitet (fra lange artikler til små opslag) og andre tekster under samme emne. Det er mit indtryk, at der også her er tænkt tilgængelighed, da der tilbydes mange forskelligartede måder at tilgå det faglige stof på. En af inspirationsvideoerne, er en demonstration af stående bølger med ild, der kombinerer det faglige stof om stående bølger, med de mere kreative måder den faglighed kan anvendes på.

Progression får en mærkbart lavere karakter, fordi der er mange førfaglige ord, eller faglige ord, som sætter grundniveauet højt. Jeg har allerede nævnt, hvordan tilgængeligheden scorer højt på, at stoffet formidles, præsenteres og uddybes på varierede måder med billeder, video, figurer, aktiviteter og tekst. De samme elementer danner også ramme om progression fra simpel anvendelse, til mere avanceret anvendelse. Progressionen er altså ikke problematisk, for de elever der har en middel grundfaglighed, men svage læsere eller fagligt svage elever, kan selv i det lette tekstformat møde mange udfordrende ord. Et eksempel (let tekst): ”Det har vist sig at lys både kan opføre sig som bølger og partikler på en gang, alt efter hvordan vi måler det. Den mindste enhed af lys kaldes for fotoner. De kan forstås som små bølgepakker.”. Det er en ganske fin indkapsling af lysets dualitet, som i et kort og præcist sprog kommunikerer indledende bidder af lysets kvantemekaniske egenskaber. Alligevel kan vi let se, hvordan elever der i forvejen oplever faget som svært eller uforståeligt, kan forvirres over at lys kan være bølger (som de stadig er i gang med at lære om) og partikler, eller hvad det mon betyder at lys kaldes for fotoner, der kan forstås som små bølgepakker. Det er imidlertid ingen ny eller særskilt problematik – lige så længe der har eksisteret faglig viden, har der eksisteret et gab mellem hverdagssprog, førfagligt sprog og fagligt sprog, som kræver indsats og omhu at overvinde. Jeg ser det ikke som en graverende mangel, at et læremiddel har svært ved at imødekomme denne problematik, for det er i høj grad her, hvor lærerens arbejde med at udvikle elevens faglighed, er hjulpet på vej af det et læremiddel aldrig kan gøre – nemlig at indgå i en dynamisk relation. Kort sagt, det er svært for læremidler at kende elevers konkrete, praksisnære udfordringer med sprog og konceptualisering.

Differentiering flyder hurtigt sammen med tilgængelighed, i en sådan grad at jeg vil postulere et nært-lineært forhold mellem et læremiddels tilgængelighed og differentiering. Netop fordi materialet eksisterer og er på mange måder, kan det tilgås på forskellige måder, som udvikler og udvider forskellige kvaliteter hos eleven. Et varieret læremiddel kan siges at tilbyde et større antal zoner for nærmeste udvikling, eller måske flere indgangsvinkler til at udvikle forståelse. Det tæller også stort, at der tilbydes oplæsning i forskellige tempi, lette og svære tekster, markering af tekster og tilføjelse af noter. Der er altså gode muligheder for at tilgå stoffet og arbejde med sin faglighed på en relevant måde. Det er dog med differentieringen ligesom med progressionen, at nogle udviklingsforhold er langt nemmere for en lærer, som har en tæt relation til en elev, at arbejde på og tage højde for.

Lærerstøtten er direkte imponerende, med det ene forbehold at lærerstøtten ikke er stærkt knyttet til de enkelte forløb, men mere tager karakter af metastøtte. Der er således ikke en håndfast lærervejledning til de enkelte forløb, men i stedet en dedikeret ressourcefane. Udover ressourcefanen er der også medtænkt hjælp til årsplanlægning, og forløbene er også overordnet kategoriseret efter klassetrin. Det der virkelig imponerer, er at Clio ikke bare tilbyder metoder, men også gør en dyd ud af at forklare rationaler og motivationer bag portalernes indretning og indhold. Man kan således læse under lærervejledningen til FysikKemifaget, hvad forlaget har tænkt om engagement og nysgerrighed, den gode fortælling, den undersøgende undervisning, undervisningsdifferentiering og fysik/kemi som dannelsesfag. Derudover er der også hjælp til at arbejde med læringsmål, en grundig og fokuseret præsentation til FFM i naturfagene, oplæg til fællesfaglige fokusområder, hvortil der også suppleres hjælpemidler i elevhøjde. Elever (og lærere), kan også finde hjælp til at udvikle bedre notat-teknik, læseteknik, IT-kompetence, genrekendskab osv. Det scorer enormt højt for mig, at læremidlet også udfordrer og udvider min egen faglighed, så jeg ikke bare støttes i hvad jeg allerede kan, men også anspores til at lære noget der er underudviklet for mig. Her tænker jeg specielt på faglig læsning som en didaktisk kompetence i naturfagene, som jeg har mødt flere gange på mit studie, men som jeg alligevel ikke har et særligt konkret eller praksisrettet forhold til. Clio tilbyder her en metodevifte, som der også knyttes didaktiske overvejelser til, som kan informere lærerens egne tanker og refleksioner over sit fag og den faglige formidling.

Sammenhængen er godt skruet sammen, med tydelig læseretning, sammenhæng mellem mål og indhold, valgte aktiviteter og inspirationskilder samt samhørighed mellem FFM, de naturfaglige kompetencer og de emner læremidlet arbejder med.

Legitimiteten er også høj, selvom den kunne anfægtes fra et fremtidsrettet perspektiv. Der er nemlig ikke, så vidt jeg har kunnet gennemskue, nogle tydelige afsæt til nyere interessefelter for naturfagsdidaktikken (her tænker jeg på IBSE og Engineering). Ordsøgninger på portaler returnerer ingen hits, og dermed kan ordene ikke genfindes, selvom ånden titter frem hist og pist. Således er der qua IBSEs fokus på det undersøgende element, en række af aktiviteter som bevæger sig væk fra kogebogsforsøgenes ensidige og snorlige forsøgsgennemgang, til mere åbne aktiviteter. Der opfordres til sikker adfærd hvor det er nødvendigt, der er gjort en dyd ud af at etablere og uddybe læremidlets sammenhæng med FFM, og så er der tænkt over metakognition (læsestrategier, notat-teknik, it-værktøjer).

Samlet set virker FysikKemifaget som et lovende læremiddel, der kan inspirere lærere og elever, ved en grundig og velovervejet multimodal formidling. Det er samtidig også en anelse konservativt, i den forstand at tilrettelæggelsen læner sig op ad veletableret naturfagsdidaktik om begrebstilegnelse, sproglig udvikling, men ikke i særskilt grad interesserer sig for eller udpeger muligheder for IBSE- eller engineering. Er det i det hele taget et kritikpunkt? I min verden er det ikke, for det betyder blot at FysikKemifaget kan være en sikker base, som læreren kan stå fast på, mens der tænkes nye og mere vovede tanker. Det er min oplevelse, at jo mere presset forberedelsen og undervisningen er, jo mindre tilbøjelig bliver man til at træde nye veje.

Xplore – Fysik/Kemi 9. – Regnbuens farver

I denne del af anmeldelsen, retter jeg opmærksomheden mod GOforlags fysik/kemi portal for 9. klasse. Jeg vil anvende de samme analyseparametre, og derved have det samme fokus i anmeldelsen, dog en mærkbar forskel. Dette forløb er udtrykkeligt tilrettelagt 9. klasse, og dette indflyder på analysen.

 

Oversigten

  • Tilgængelighed 3 / 5
  • Progression 2 / 5
  • Differentiering 3 / 5
  • Lærerstøtte 4 / 5
  • Sammenhæng 3 / 5
  • Legitimitet 3 / 5

Samlet score: 18 / 30

De samme forbehold gør sig gældende her: det er strengt set en ”hvordan ser det her ud efter 30 minutters skimlæsning og overvejelse?”, frakoblet en praksis der både vil uddybe kendskabet til læremidlets mere gemte funktioner og muligheder, og informere hvad der sker når eleverne møder indholdets tekst og aktiviteter.

Overordnet smager Xplore også meget godt, men som man kan se giver jeg den en mindre karakter, det vil jeg uddybe i det følgende.

Tilgængeligheden af Xplore er god. Indledningen til forløbet har en bred indgangsvinkel til regnbuen, der sættes (kort) i religiøs relief. Hvad har den betydet i nordisk mytologi? Hvad siger det gamle testamente om regnbuer? Disse spredte betragtninger, afrundes med fysikerens naturvidenskabelige forståelse af regnbuen, som et resultat af sollysets brydningsindeks i regndråber. Det er da lidt bevægende. Derudover er teksten tilrettelagt i et forståeligt fagsprog, med formler der forklares sprogligt, vises matematisk og illustreres grafisk, og der er tilmed mulighed for oplæsning af teksten. Når Xplore alligevel scorer mindre end Clio, er det fordi der ikke er tænkt lige så meget over læsevenlighed, tilrettelæggelse og støtte som vi så ved Clio. Oplæsningen foregår i 1 tempo, og der er ingen markering af teksten, så eleven kan lettere miste overblikket i sin læsning. Tekstens overordnede pointer er heller ikke fremhævet i faktabokse, eller små sproglige kapsler, der ellers virker godt i fysik/kemi. Der kan siges meget om brydningsloven på nuancerede måder, som hjælper eleven til at forstå fænomener på forskellige måder, men i sidste ende er det også godt at have en simpel, enkel formulering der indfanger essensen, når hukommelsen svigter. Det har Xplore ikke valgt at gøre i dette forløb, og det gør tilgængeligheden mindre.

Progression er begrænset. Her scorer Xplore en anelse lavt, fordi udtrykket er så enkelt. Der er ikke noget videoindhold, ikke nogen faktabokse, ikke nogen ekstraopgaver som inspiration til lærere og elevers videre udforskning af emnet. Meget af dette materiale befinder sig på 1 fagligt niveau, og det må nødvendigvis indskrænke progressionen. Der er heller ikke forskellige versioner af teksten, der låner sig til forskellige læseniveauer. Man kan ikke vælge forskellige tempi i oplæsningen, og opgaverne i forløbet virker ikke undrende. Hvad mener jeg, når jeg skriver sådan? Jeg mener, at opgaver kan byde elever at løse et eller andet problem, og opfordre til videre spørgsmål a la ’I har nu undersøgt brydning af laserlys i forskellige reflekser – men har laserlyset selv betydning for brydningen? Hvordan kunne I undersøge dette?’, som gør brug af 9. klasse-elevers større selvstændige kapacitet, og tilskynder nysgerrighed eller leg. Dette kan dog indhentes på andre måder i læremidlet, som jeg vil komme ind på under lærerstøtte.

Differentiering påvirkes af både tilgængeligheden og progressionen, som begge scorer middel. Derfor er differentieringen også middel. Faktisk kunne det forsvares at differentieringen er under middel, men indledningens udvidede blik på lys i et kulturelt, historisk og naturvidenskabeligt billede, giver alligevel et afsæt til at materialet bliver tilgængeligt på flere måder. Hvis en elev synes fagteksten er svær, så tilbyder lærermidlet ikke andre veje at træde. Der er grafiske afbildninger af modellerne, men det er så også det. Der er (stadig) ingen faktabokse der understreger de vigtige detaljer, ingen tekstmarkeringer der understreger kerneindhold, så eleven kan lægge sit fokus på et mindre sted. Der er heller ingen ekstra- eller bonusopgaver, ingen eksterne links til andre medieringer af det faglige indhold. Så differentieringen virker i bedste fald middel.

Lærerstøtten har jeg glædet mig til at skrive om. Den matcher ikke min private begejstring for Clios omfattende lærerstøttte, men den kan alligevel noget skønt.

Der er nemlig en funktion der hedder ”Opret lærerindhold”, hvor læreren kan tilføje tekst og linket indhold til forløbet, og på den måde påvirke alle de andre parametre i analysen. Læreren ville fx kunne oprette indkapslinger, tavlenotater, knytte an til tidligere undervisningsforløb osv. Det synes jeg er drønsmart, og det virker meget lige til. Udover at læreren kan tilføje sit eget lærerindhold, er der også en lærervejledning på forløbet. Lærervejledningen har dog en meget naturfaglig tilgang, og interesserer sig derfor mere for det faglige materiale, end for didaktiske åbninger i forløbet. Der er således ingen beskrivelse af rationaler bag tilrettelæggelsen, forslag til støtte for svage elever eller lignende udvidelser af materialet. Der er dog forslag til øvelser man kan lave i klassen, enten for elever enkeltvis, eller i grupper. På den måde tilbyder lærervejledningen alligevel en differentiering, som læreren kan vælge at tage med eller lade være. Jeg skulle et godt stykke ned i lærervejledningen, forbi en del fagtekst (hvis jeg nu selv havde brug for at opfriske/udvide min viden om lys), før jeg fandt ud af at der var ekstra-aktiviteter.  

Sammenhængen er middel i forløbet. Teksten hænger fint sammen med illustrationerne, og opgaverne er velvalgte til forløbet. På den anden side er læringsmålene en anelse ved siden af. Et læringsmål er således at eleverne ”skal kunne gøre rede for, at lys er både elektromagnetiske bølger og fotoner”, hvilket jeg svært kan se at materialet gør dem i stand til. Det afhænger selvfølgelig af hvad der menes med læringsmålet, men jeg vil plædere or at selv en light-udgave af læringsmålet, vil være svær for eleverne at nå ved hjælp af læremidlet. Tekstafsnittet om lys som elektromagnetiske bølger, gør ingen dyd ud af at forklare, hvad der egentlig menes med at lys er en elektromagnetisk bølge. Det relateres ikke til andre bølge-fænomener vi kender til, og denne indesluttede definitions-udgave af bølge/partikel-dualitet lugter af papegøjelæring. Der gøres heller ingen dyd ud af at beskrive nærmere, hvad ordet partikel dækker over. Man kunne modargumentere, at disse begreber bør være kendt for elever i 9. klasse, hvortil jeg ville råbe højt ’ENIG!’, men indvende at begrebskendskab ikke automatisk bærer mod begrebsforståelse. Vi har, undskyld sproget, edderfløjtme mange begreber der bruges på mange forskellige måder, hvilket i min optik nødvendiggør omhyggelig, eksplicit omgang med begrebets betydning i den konkrete sammenhæng. Jeg tænker nu på et eksempel fra den afdøde fysiker Richard Feynman, der i sin fysik-undervisning i Brazilien til sin store skuffelse konstaterede, at elever der med stor iver havde noteret hans forelæsning om refrakterende medier, ikke kunne give ham et eksempel på et refrakterende medium. Dette til trods for at klasseværelset havde udsigt til Atlanterhavet. Endeligt når vi til legitimitet, som langt hen ad vejen er dækkende. Portalen er tydeligt tilrettelagt efter FFM, og emnet om lys er helt traditionelt indenfor fysik-fagets rammer. Der er dog også udfordringer med legitimiteten, idet fx laserlys-forsøget ikke indskærper reelle og betydningsfulde risici, som man bør være opmærksom på under forsøget. Der er ikke et ord om øjenbeskyttelse, ansvarlig adfærd eller lignende, og det er mangelfuldt. Det er selvfølgelig lærerens ansvar at sikkerheden i undervisningen er i orden, men det er et enormt nemt greb, at tilføje sikkerheds-bemærkninger i en forsøgs-instruks, og det undrer mig, at de ikke er at finde. Xplore har ikke vist sig optaget af fysik/kemi-didaktik på nogen eksplicit måde, og da heller ikke i hverken IBSE eller Engineering. Samlet set har Xplore mange stærke sider, og gør fornuftig brug af portalens digitale muligheder med oplæsning, tilføjelse af lærerindhold og notat-funktioner. Portalen læser dog mere som en klassisk tekstbog der er uploadet og gjort smart med interaktive menuer. Xplore taler ikke så meget med læreren, men siger i stedet ”her er jeg, du kan læse og se det her, og så har jeg også nogle forsøg du kan lave”. Tilrettelæggelsen er enklere, men mister dermed også tilgængeligheden, og der er ingen af afsnittene der fremstår som særligt inspirerende. Jeg mærker ikke begejstring for faget eller for læring, i mit møde med forløbet, og det synes jeg er ærgerligt.

 

Afsluttende bemærkninger

I det foreløbende har jeg kastet et naivt og overfladisk, men alligevel nysgerrigt og analytisk blik på 2 forskellige digitale læremidler. Den opmærksomme vil let afkode, at mine præferencer ligger hos Clio, men det er for så vidt ikke det anmeldelsen drejer sig om. Alligevel kan jeg ikke undlade at kontrastere læremidlerne med hinanden, da de deler bod på markedspladsen. Det ville være en hul tilstræbelse af objektivitet, i mødet med objekter der har stor subjektiv betydning. Æstetik og fagsyn har (og bør have) en indflydelse på hvad læreren vælger som læremiddel, for det er jo da for filan mig der skal forberede min mere-eller-mindre eksemplariske undervisning med læremidlet til hjælp. Jeg håber at mine afstikkere og kommentarer, har virket berigende for anmeldelsen, og at læserne der er nået her, til enden, har en klarere fornemmelse af læremidlerne nu, end da de fandt denne anmeldelse.

 

Philip R. Hansen Trainee-lærerstuderende på University College Lillebælt – Jelling årgang 16/20.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.382 andre er allerede tilmeldt
VIND WEEKENDOPHOLD

Del erfaringer fra din undervisning og vind et ophold for to med alt betalt!

Du kan skrive om alt fra små undervisningstips til konkrete værktøjer og undervisningsforløb.

Skriv lærer til lærer-indlæg