Blog
2   9

SORØ-mødet 2018 set med en lærer-uddanners øjne

Abonner på nyt om Trine Hyllested i dit personlige nyhedsbrev.


Hvert år samler undervisningsministeren sine øverste embedsmænd, politiske samarbejdspartnere, nøglepersoner fra erhvervslivet og fagfolk fra undervisningsverdenen et par dage i august på Sorø Akademi. Her skal man debattere et emne inden for undervisningsministeriets område. I år var emnet : ”Ind i naturen”. Jeg havde den store glæde at få lov til at deltage og føler mig inspireret til at dele mine oplevelser og tanker. Vi skulle på mødet debattere og perspektivere, hvordan vi i højere grad dyrker og styrker den naturvidenskabelige viden og dannelse, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hvorfor arbejde med naturvidenskab?

Vi startede med inspiration fra London: Sir Colin Blakemore, beskrev og pointerede betydningen af et godt uddannelsessystem. Lærerne skal relatere deres undervisning til aktuelle problemer fra det omgivende samfund og gøre dem relevante for eleverne. De skal kvalificere almindelige menneskers faglige niveau, således at de kan tage stilling som demokratiske borgere til naturvidenskabelige spørgsmål. Han havde adskillige eksempler på katastrofale konsekvenser af manglende viden og pointerede forskernes pligt til oplyse befolkningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad er naturvidenskab?

Anja C. Andersen gennemgik de bærende principper i naturvidenskab med udgangspunkt i en historisk gennemgang af forskellige videnskabsmænd og kvinders forskningsresultater. Vi lærte om en af naturvidenskabens metodemæssige ophavsmænd: Tycho Brahe, der som en af de første grundigt observerede, beskrev og registrerede en ny stjerne, og på denne måde satte spørgsmålstegn ved kirkens forståelse af verdensrummets statiske tilstand. Galilei byggede senere en kikkert, der kunne kvalificere disse spørgsmål og hans videnskabelige metoder. Vi hørte om Newtons beskrivelser af tyngdekraften og lys. Ole Rømer, der påviste lysets tøven. Betydningen af Ørsteds eksperimenter med elektrisk strøm, der er et væsentligt grundlag for vores nutidige liv. Kirstine Meyer og Hanna Adler, der som de første kvindelige undervisere, beskrev eksperimenternes betydning i undervisningssammenhænge. Niels Bohrs arbejde med at skabe et forskningsfællesskab omkring udforskningen af atomets opbygning og om Marie Curies opdagelse af radioaktivitet. August Krogh og hans kone, som arbejdede med iltens bevægelse fra lunge til blod, et grundlæggende vilkår for vores eget livs eksistens. Inge Lehmanns teorier om jordklodens opbygning, der har betydning for, hvordan vi forstår nutidens katastrofale jordskælv. I det hele taget påpegede Anja, at vi har nok af danske historiske forbilleder at spejle os i, når vi vil forstå naturvidenskabelige fakta. Hun påpegede betydningen af, at vi er kritiske over for data, og forstår at samarbejde om udvikling af data. Vi skal kende til naturvidenskab, fordi den kan forandre verden.

Det poetiske blik på naturvidenskab

Kathrine Lilleør pointerede vigtigheden af gode spørgsmål, mere end ophobning af fakta. Hun citerede Kierkegaard for betydningen af, at naturvidenskab går hånd i hånd med andre typer af videnskab. Med billeder og fortællinger fra H. C. Andersens eventyr viste hun os, at et poetisk syn på verden åbner øjnene til at se verden på en ny måde. Der var dog ikke meget poetisk over hendes og hendes families personlige oplevelser af deres folkeskolelærere. Gad vide, hvordan en forsamling i kirkeministerielt regi ville tage imod en lignende beskrivelse af folkekirkens præster?

Hvad er et naturvidenskabeligt blik på dannelse?

Med udgangspunkt i disse spændende oplæg debatterede vi først i grupper og senere i fællesskab med hjælp fra lærere fra folkeskolen og gymnasiet, hvad det naturvidenskabelige blik på dannelsen kunne være. Jeg havde den store glæde at være i gruppe med en brændende engageret Bertel Haarder. Det var en fornøjelse! Der var selvfølgelig ting vi var uenige om, men rigtig mange ting vi kunne blive enige om. Nemlig at: Børn må ikke være viljeløse ofre for teknologi, de skal lære at træffe valg på baggrund af viden. De skal se hverdagens fænomener i perspektiv og forstå sig selv som en del af noget større. Børn ved ikke, hvad de ikke ved. Vi har pligt til at udfordre dem og tilrettelægge vidensforløb for dem!

Naturvidenskab i anvendelse

Næste dag startede vi med fokus på naturvidenskabens anvendelighed. En praktisk anvendelig og inspirerende naturvidenskabelig vinkel fik vi fra restauranternes verden af kokken Rasmus Munk. Vi fik præsenteret organdonor lammehjerter tilberedt i kirsebærsovs, heldigvis kun på billeder. Bagefter udfordrede en gruppe naturvejledere alle. Såvel professorer som kontorchefer gik ud i den bagende sol for at finde landlevende og vandlevende smådyr og påvise den store biodiversitet ved bredden af Sorø Sø. På den måde blev vi vækket fra gårsdagens dybe, filosofiske, nattesene samtaler og var parate til at modtage en produktionsvinkel på naturvidenskaben.

Skolen og erhvervslivet

”Tektanken” fra ”Naturvidenskabernes Hus” beskrev deres samarbejde med erhvervslivet. De formidler virksomhedssamarbejde for alle typer af elever og mange typer af faglige indgangsvikler til virksomhedernes arbejde. Selve ”Erhvervslivet” var repræsenteret ved Vestergård Company og firmaet Chr. Hansen. De fortalte om betydningen af, at vi får uddannet nok og kvalificeret arbejdskraft, så vi ikke taber markedsandele på verdensmarkedet. Cheferne lagde vægt på, at deres nuværende danske arbejdskraft var kendetegnet ved stor viden og evne til at tænke nyt. Det ville de gerne have, at den skulle blive ved med at være. Det vil de danske fonde gerne være med til at støtte. Vi fik en afsluttende orientering om, hvordan Novo Nordisk, Lundbeck og Villum gerne vil være med til at sætte deres naturvidenskabelige præg på den danske ungdom. Der er millioner af kroner i spil - det er bare om at gå i gang med at søge!

Betydningen af at dyrke talenterne

Et internationalt view på at dyrke talenter kom fra israelske universitetsprofessor Daniel Zajfman, der har åbnet sit universitet mod de lokale gymnasier. De unge har brug for rollemodeller. Forskerne på hans universitet tilbyder korte elektroniske præsentationer og dialoger med gymnasieeleverne i omegnen. Det var tydeligt, at det havde afsmitning på de gymnasieelever, der deltog i dialog og betydning for de forskere, der gik i dialog.

Til slut besøgte vi ASTRAs cirkelrunde airconditionerede hus: ”Astra er hele Danmarks center for naturvidenskab som en del af dannelsen”, som Mikkel Bohm formulerede det. Centeret er en tredjedel finansieret af offentlige midler og to tredjedele finansieret af private midler. Vi hørte om, hvordan Astra dyrker de talentfulde børn og unge via deres science camps, men vi prøvede også kræfter med nogle af de øvelser, de laver med eleverne. Jeg arbejdede sammen med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsborgmester om at forbedre en kuglebane, så den levede op til nogle bestemte kriterier. Det lykkedes ikke så godt, men det var sjovt. Det gav mig et blik ind på kampagnen: ”Engineering i skolen” som er en ny stor satsning fra Astra, Via University College, Københavns Professionshøjskole og mange flere gode kræfter.

Med de gamle kongers blik på nutidens magt og viden

Sorøkonferencen blev afsluttet i den historiske festsal på akademiet med adskillige kongers portrætter, der kiggede ud på den brogede forsamling af slipseklædte, shortsbærende og svedende notabiliteter. Der var varmt i de gamle sale ved siden af Hvidernes gamle klosterkirke! Men vi glemte varmen og sprudlede af begejstring og sluttede af med at sige ministeren og hinanden en stor TAK.

Hvorfor vi holder skole?

Nu er festtalen om Holberg, Bertels sang om at spise med fingrene og planeten Mars, der lyste rødligt over den nattemørke Sorø Sø kommet lidt på afstand, og jeg har fået sovet ud.

Jeg håber blot, at en sådan konference vil bringe os tættere på at få uddannet de mennesker, der skal arbejde med de yngste børn. Det er min opfattelse, at det er hos de yngste børn, vi lægger grunden til de kommende demokratiske borgere, forståelsen for hverdagslivets fænomener, den kulturelle forståelse for naturvidenskabens betydning, og så selvfølgelig de kommende dygtige laboranter, ingeniører og biokemikere m.fl.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at samfundet ofrer så relativt få penge på at uddanne pædagoger og folkeskolelærere. At der stadig er nedskæringer på området og at normeringerne i daginstitutioner og skoler er som de er. Jeg underviste i et deltidsjob på pædagoguddannelsen fra 1990-1994. Vi gik fra at have 110 timer til at undervise i almen naturfaglig forståelse til at have 20 timer i almen naturfaglig forståelse på pædagoguddannelsen. I dag arbejder de studerende med faget i pædagoguddannelsen, når de selv vælger det. Jeg har undervist på læreruddannelsen fra 1995 til i dag med periodevise afbrydelser. I dag underviser jeg i mit undervisningsfag på læreruddannelsen: ”natur/teknologi for 1.-6.klasse”. Jeg får tildelt det halve antal undervisningstimer til det faglige stof og arbejder med det dobbelte antal studerende af, hvad jeg gjorde i 1995. Jeg startede sidste år et hold på 32 studerende i et lokale beregnet til 25. Jeg holder virkelig meget af at undervise de nysgerrige, entusiastiske unge lærerstuderende, der gerne vil gøre en forskel i børns liv. De gør også en forskel for mit liv!

Når jeg ser erhvervslivets store interesse for undervisningen og fondenes nye generøse bevillinger til den alment dannende undervisning, mener jeg, at vi må se dette vink med en vognstang.  Hvorfor er det egentlig at vi ”holder skole” som Christen Kold ville have formuleret ”det at undervise”. Hvorfor er det at vi skaber et vidensmæssigt refleksionsrum for vores opvoksende ungdom i nogle bestemte bygninger med særligt uddannede voksne? Hvem er det der skal bestemme indholdet, metoderne og sætte dagsordenen i disse refleksionsrum? Sidst men ikke mindst: Hvad kræver det af ressourcer ?

Tak for invitationen til Sorømødet!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.353 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om naturfag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om naturfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.