Blog
0   6

Fik du lært, det du ville... og kan det bruges?

Abonner på nyt om Litteratur, lærdom og læreruddannelse i dit personlige nyhedsbrev.


Det vil vise sig, om læreruddannelsens teori kan ”holde” til mødet med praksis. Det kan evalueres om 10- 15 år. Så lang tid tager det (mindst) at kunne evaluere den ballast, læreruddannelsen forhåbentlig har givet dimittenderne med på vejen.

Fik du lært, det du ville... og kan det bruges?

 

Artiklen fortsætter under banneret

”Jeg glæder mig mest til at finde min egen læreridentitet. Der er uendeligt mange måder at håndtere læreropgaven på, men det er vigtigt for mig, at jeg finder lige nøjagtig den måde, som jeg finder mig bedst til rette i - og der er ingen tvivl om, at vejen dertil bliver fejlfuld, men også enormt spændende.” Det er Camilla, der er nyuddannet lærer og som i denne uge har ”første skoledag” på sin kommende arbejdsplads, der skriver sådan.

Når man i mange år har forsøgt at bidrage til, at de nye lærere skal være så fagligt dygtige som muligt, så ønsker man også, at de kan ”tåle virkeligheden”, og at de formår at møde folkeskolens mange og komplicerede opgaver med pædagogisk og personlig rygrad - og med et rimelig godt humør.

Medierne har i august måned  som altid fokus på overgangen fra studieliv til arbejdsliv. Det fylder også meget i de lærerstuderendes bevidsthed i løbet af studiet: Hvordan forbereder jeg mig på forældresamtaler, specialundervisningselevers mange udfordringer, kollegernes forskellighed, og hvordan kan jeg overhovedet lære 5. klasse at skrive sammenhængende tekster med indhold? Det er nogle af de svære spørgsmål.

Men har de nye lærere fået den viden med sig, der er nødvendig? Hvem ved, men jeg har her i august spurgt en håndfuld af de nyuddannede lærere, hvad de glædede sig mest til i mødet med folkeskolens hverdag, hvad de gruede for, og hvorvidt de mente, at uddannelsen havde bidraget til, at de ville kunne løse opgaven som lærere.

Louise, der har fået ansættelse på Sct. Mariæ Skole, siger at: ”Jeg glæder mig mest til at komme ud og møde en masse skønne elever, forældre og kolleger og mærke, at jeg kan gøre en forskel for den enkelte.”

Nanna siger: ”Jeg glæder mig mest til at blive en del af et skolefællesskab og få lov til at give ud af mig selv. Det daglige liv i klasserummet med en håndfuld (læs: 5-6 håndfulde) glade, skøre og nysgerrige elever – det glæder jeg mig til!”

Mathias har fået arbejde på Vester Hassing Skole og siger: ” Jeg glæder mig allermest til at blive anerkendt for min uddannelse. Det er svært at blive fuldtud accepteret/anerkendt som ”en der kan noget”, når man stadig er studerende.”

Det gælder for alle, (og de her nævnte repræsenterer helt sikkert flertallet af nyuddannede), at de glæder sig til et arbejde, hvor de gør en forskel for andre. Løgstrup har sagt det  smukt og klart (og er citeret utallige gange for det), at ” ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.” Sådan citeres Løgstrup ofte i festtaler, og de nyuddannede siger det samme – på mere praksisrettet vis: De vil gøre en forskel for deres elever.

Udfordringerne er de også klar på, og hver især har fokus på det, de ved, vil blive svært. Mathias siger: ”Det mest udfordrende bliver at stå på egne ben. Jeg har haft mange tanker om netop dette henover sommerferien, men mon ikke det går. Relationen til elever i tre forskellige klasser bliver ligeledes en udfordring. Relationsarbejdet er vigtigt, så jeg vil bruge tid på at lære eleverne at kende. De skal også lære mig at kende.”

Camilla, der har fået ansættelse i Mariager, siger: ”Det mest udfordrende bliver nok at prioritere på både min egen og elevernes vegne. Hverdagen ude på skolerne er meget anderledes end på studiet, og uforudsete opgaver fylder meget. Derfor tror jeg, man skal være god til at droppe den dårlige samvittighed og i stedet glæde sig over de ting, som lykkes - for dem er der selvfølgelig også mange af!”

Nanna: siger: ”Det mest udfordrende bliver nok forældresamarbejdet. Vi har begrænset erfaring med det af åbenlyse årsager. Samtidig skal vi ud at bevise, at vi kan vores kram særligt overfor dem. Det kan godt virke en smule angstprovokerende, at skulle kunne favne så stor og forskellig en gruppe, der har forskellige tilgange, behov og ønsker i forbindelse med samarbejdet om eleverne. Jeg håber, at alle forældre tager godt imod os og tør at give os plads.” Det håber jeg også, forældrene vil.

Sådan er der nogle overvejelser over, hvad man som nyuddannet må forvente. Aristoteles sagde for et par tusinde år siden, at ”Mænd bliver murere ved at mure, lyrespillere bliver lyrespillere ved at spille lyre – ” og han kunne have fortsat: ”Lærere bliver lærere ved at være lærere.” Det er en stor styrke, at man er bevidst om, at noget er særlig svært. Så kan man håbe, at gode kolleger vil vise sig hjælpsomme og give gode erfaringer (og simple tricks ) videre uden tøven.

Folkeskolen har god grund til at glæde sig til mødet med de nye lærere. De er (forholdsvis) unge, de er fagligt dygtige, og så har de ikke prøvet alt før. Det kan også være en styrke.

Louise siger: ” Jeg tænker, at min styrke som nyuddannet på arbejdspladsen er, at jeg kommer med masser af energi og uden ”plejer”, altså med masser af ideer, mulige såvel som umulige. Det tror jeg giver energi til kollegerne og mulighed for at tænke anderledes, innovativt og ud af boksen. ”

Nanna siger: ”Jeg tænker, at min umiddelbare styrke er min alder. Jeg er i øjenhøjde med eleverne, og jeg ved i høj grad, hvad der optager dem også uden for skolen. I forhold til ledelsen og kollegaer har vi nyuddannede også helt friske øjne på skolehverdagen og kan forhåbentligt bidrage med ny viden og nye måder at forvalte undervisning på. Den nyeste forskning har vi med os. Samtidig er vi ”født” ind i reformen, så vi kender ikke andet. ”

Mathias: ” Jeg mener, at en af mine styrker er, at jeg er en ung nyuddannet lærer. Hermed ikke sagt, at ældre nyuddannede ikke har noget at byde på, men jeg føler, at jeg har fingeren på pulsen i forhold til elevernes egne interesser: Gaming, sport, mode, youtube osv. Ligeledes ser nyuddannede anderledes på arbejdsopgaver end lærere, der har været i gamet i mange år – sådan må det være. ”

Camilla: ”En af mine styrker som nyuddannet på arbejdspladsen er, at jeg kan bidrage med den allernyeste viden, og så er jeg både engageret og nysgerrig på endelig at få lov til at være en del af ‘den virkelige verden’.”

Et lærerværelse skal gerne rumme ældre og yngre lærere samt en mangfoldighed af interesser og personligheder. Det giver dynamik og mange forskellige vinkler på alt fra idrætsdagenes indhold til pædagogisk praksis overfor skoletrætte elever. De unge lærere skal derfor gerne have plads og lydhørhed, når de gerne vil sætte deres præg på skolens hverdag. Gode kolleger og en lydhør ledelse betyder alt i så henseende.

Hilbert Meyer og Andreas Helmke er to af de forskere, der ved mest om undervisning og lærerens opgaver. De definerer god undervisning som noget der

  1. er inden for rammerne af en demokratisk undervisningskultur
  2. har et grundlag i en given opdragelsesopgave
  3. har et vellykket arbejdsfællesskab som mål
  4. præsenterer en meningsgivende orientering
  5. er et bidrag til vedvarende kompetenceudvikling for alle elever

Så nemt kan det lyde. Det den de teoretiske rammer, de nye lærere forsøger at navigere indenfor. De giver alle udtryk for, at de er godt forberedte på ”virkelighede”, når der lige tages forbehold for de opgaver, som selv rutinerede lærere kan grue for: spændvidden hos eleverne og manglende viden om specialundervisning af diagnoseelever, forældresamarbejde og frygten for elever med diagnosen ADO, kendt som ”Almindelig Dårlig Opdragelse”.

Gode råd gavner ikke meget overfor det uventede. Enhver lærer foretager mindst to subjektive skøn i minuttet, så der er brug for en etisk ballast, disse skøn kan afgøres på. Det håber vi, at uddannelsen har bidraget til. Per Fibæk Laursen citerer i sin bog :”Den autentiske lærer” den amerikanske forsker Brookfield, der giver følgende gode råd til den autentiske lærer:

  1. Benægt ikke din egen troværdighed. Du har et fagligt forspring for eleverne.
  2. Tydeliggør dine visioner.
  3. Vær sikker på, at dine ord og handlinger stemmer overens
  4. Vær parat til at indrømme dine fejl
  5. Vis noget af dig selv som person
  6. Vis, at du tager eleverne alvorligt.
  7. Lad være med at have favoritter blandt eleverne
  8. Vær bevidst om, at du er en rollemodel for eleverne

Det var det. Hvor svært kan det være? Man skal ”bare” være sig selv. Men det kræver også, at man kender sig selv en anelse. Brookfield har et forskningsmæssigt belæg for sin gode råd, men Camillas indledende replik står nok skarpere: ”Der er uendeligt mange måder at håndtere læreropgaven på, men det er vigtigt for mig, at jeg finder lige nøjagtig den måde, som jeg finder mig bedst til rette i - og der er ingen tvivl om, at vejen dertil bliver fejlfuld, men også enormt spændende.”

Det vil vise sig, om uddannelsens teori kan ”holde” til mødet med praksis. Det kan evalueres om 10- 15 år. Så lang tid tager det (mindst) at kunne evaluere den ballast, læreruddannelsen forhåbentlig har givet dimittenderne med på vejen.

 

P.S: Andre gode pædagogiske råd, der er knap så tyngede af empirisk belæg og teoretisk viden  er jo de meget pragmatiske: ”Flæk dem først, flink kan man altid være”, ”Skyd én og skræm resten.” og ”Hvis ikke du forstår det, så må du lære det udenad.” Disse sidste råd er mest til dage fyldt med afmagt og hovedrysten. De dage bør der ikke være for mange af.

 

Bodil Christensen

Læreruddannelsen Aalborg, UCN

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.044 andre er allerede tilmeldt