Anmeldelse

Stig

Stærk lille billedbog om døden og sorgen

"Stig" handler om en lille drengs reaktioner på sin brors død. Den lille dreng prøver at navigere i det, man kunne kalde sorgens tomrum.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt er på en måde, som det plejer, middage med fiskepinde, børnehave, leg i parken, men det er, som om et stort sort hul forfølger drengen overalt, hvor han går. Sort vand i en dam, en sort ballon, en sort drage, et hul i togbanen, han leger med i børnehaven, og juleaften bliver sofaen, hvor drengen sidder med sin bamse, sort og enormt stor.

Fakta:

Titel: Stig

Forfatter: Annica Hedin

Illustrator: Per Gustavsson

Pris: 330

Sider: 28

Forlag: ABC Forlag

Sorgen formeligt lyser ud af alle siderne i denne smukke og tankevækkende billedbog. Stig sidder ikke på sin stol ved spisebordet, han gynger ikke ved siden af broderen og så videre. Hele tiden blive drengen mindet om, hvor meget Stig er savnet.

Kun når drengen leger med Yala i børnehaven, er det, som om han glemmer Stig, men det er også drengen, der har en storesøster og en mor – faderen er ikke nævnt – som selv løser op for en svær situation ved at foreslå, at man synger for Stig på hans fødselsdag. Moderen går omgående til bageren og køber en grøn kage med en rose på toppen, Stigs yndlingskage, drengen blæser balloner op, og de stiller et billede af Stig frem på en taburet, mens de synger fødselsdagssang. Til sidst viser drengen moderen og søsteren, at han har lært at crawle. En ny – og lettere – stemning sniger sig langsomt ind. Stig er død, men han er ikke borte!

Det hjælper at sætte ord på, det hjælper at tale, og det er okay at være ked af det, og man må ikke ”glemme” de overlevende! Håbefuld og smuk lille historie, der skal læses/kigges sammen med en kærlig voksen!

I Sverige uddeles billedbogen til børn, der har mistet et nærtstående familiemedlem.

Powered by Labrador CMS