"Kommabogen" anskueliggør, at de danske kommaregler er indviklede. Henrik Houe Hansen understreger, at der ikke findes en enkelt gylden regel, og han kalder den yndede: ”Find to sæt kryds og bolle, og sæt komma imellem dem” for lemfældig. Det er ikke opmuntrende læsning.

Houe Hansens vigtigste pointe er, at det er nødvendigt at kunne skelne mellem hoved- og ledsætninger for at kunne placere kommaet korrekt. Bogen argumenterer for, at det kan skabe betydningsmæssig forvirring blot at sætte komma mellem alle de finitte neksusser, man måtte møde.

Første kapitel er en lille perle - det gennemgår i store træk kommaets historie fra Aristofanes i antikkens Grækenland til Holbergs etablering af den danske kommatradition, krydret med beretningen om det norske frigørelseskomma og den danske kommakrig. Kommasætning handler ikke kun om grammatik, pausering og sætningsanalyse, men har også afstikkere til politik og nationalfølelse. Det er sjov læsning, der på fineste vis baner vejen til bogens grundige gennemgang af de særdeles komplicerede grammatiske og semantiske regler for kommasætning på dansk og argumentationen for at undlade startkommaet.

Bogens svageste kapitel er det, der gennemgår kommareglerne! Jeg savner for eksempel en uddybning af, hvorfor man af og til ikke skal sætte komma efter en ledsætning, fordi man således kommer til at sætte komma foran en anden ledsætning. Men netop formuleringen af mit forbehold understreger i al sin utilstrækkelighed, at det er ret vanskeligt at formulere kommareglerne på en sådan måde, at selv en rimelig erfaren kommasætter og sprognørd ikke ryger af vognen. Det er i sig selv en interessant pointe, at korrekt kommatering er særdeles vanskeligt.

Heldigvis er bogens gennemgang af sætningers indbyrdes hierarki ganske god. Den afsluttende opremsning af de vigtigste regler og anbefalinger er særdeles overskuelig og brugbar. Dette gør, at bogen bestemt er anvendelig, også uden at læseren bliver nødsaget til at fordybe sig i det helt store sætnings- og sprognørderi.