"Jeg har ingen positive oplevelser fra min skoletid - jeg var ordblind", fortalte naturvejleder Mikkel Rødvig, også kaldet Natur-Mikkel, på Sorømødet.

"Jeg fik at vide, at jeg var for dum til en almindelig uddannelse".

Nu står Mikkel Rødvig så foran lærere, lektorer og andre repræsentanter for den naturfaglige del af undervisningsverden. Ja, han sender dem oven i købet afsted til Sorø Sø for at undersøge biodiversiteten i området. Med net, små plasticglas og lup bliver de sendt ud for at se om de kan slå de seneste, han har haft på krible-krable-jagt. Det var en gruppe dagplejere med børn. De fandt 156 forskellige dyr og insekter på en lille time.

Sorømødet: Naturfaglig dannelse er almen dannelse

Sorømødets deltagere kæmper bravt med net i vand og opsamlingsduge på land, men de slår ikke dagplejerne. I alt får de samlet 130 forskellige dyr ind.

Alle børn kan lide naturfag

"Alle børn fødes med en interesse for naturfag", fortæller Mikkel Rødvig. "Jeg har brugt hele min barndom på at samle krible-krable-dyr, knogler og fjer".

To lærere tog ind imellem en gruppe af elever, der ikke havde det for godt i skolen, med ud i naturen. Biologilæreren og sløjdlæreren.

"De lod os børn stille spørgsmålene, og det virkede. I 4. klasse fik jeg så nøglen til sløjdlokalet, så jeg selv kunne arbejde dér".

Mikkel Rødvig har senere taget en teknisk fiskeriuddannelse i Hirtshals, arbejdet som betonmager og kranfører.

"Jeg gik ned med flaget og min krop er slidt, men det betød, at jeg fik en naturvejlederuddannelse". Han har arbejdet flere år som naturvejleder med specialklasse-elever og er stor fortaler for hands-on metoden. Han fortæller om en pige med autisme. Hun talte stort set aldrig, men efter at have stået i 15-20 minutter i et vandløb alene, kom hun med en vårfluelarve og sagde: "Er den ikke fin?". Hun talte længe om den.

Mikkel Rødvig har arbejdet med at sammenligne biodiversiteten i hestelort fra et økologisk brug med kolort fra et konventionelt landbrug. Der er mange biller i hestelorten, de løber, når lorten bliver udblødt.

Blog: Ind i naturen, også med matematik

Han fortæller om en dreng, der kom med et dødt pindsvin og spurgte, hvor mange pigge et pindsvin har. Klassen talte. Lagde piggene ti og ti i mælkekapsler, fik en seddel, når de havde talt til hundrede og en større seddel, når de nåede til tusinde. Et dødt pindsvin har 8723 pigge, kan han berette.

"Pludselig gav det mening for den dreng at gå i skole. I skal passe på ikke at slå naturfagsnysgerrigheden i stykker", sagde Mikkel Rødvig og fortalte, at han havde spurgt en pige, hvad hun syntes om natur og teknologi. "Det var sjovt indtil 2. klasse. Før lavede vi det, men i 2. klasse læser vi bare om det", svarede hun.

Forskning i mad

Kokken Rasmus Munk har i to år drevet restauranten Alchemist i København. Den er nu lukket, men Alchemist 2 er på vej på Refshaleøen i København. Han har været i lære hos en Michelin-kok og har selv fået utallige priser. Han gik ud af 9. klasse i Randers og havde ingen positive oplevelser fra skoletiden. I dag laver han råmælks-is med melorme til småt-spisende syge, så de kan få proteiner nok. Han laver mad med børn og for familier, der har det hårdt.

"Det skal gøre en forskel", understreger han på Sorømødet.

Han arbejder med at skabe et kirsebær med chokolade-agtigt knæk i skallen, uden sten og med flydende midte. 90 procent af dem gik itu, men resten lykkedes og blev serveret for gæsterne. Han har taget naturvidenskaben til sig, eksperimenterer længe i køkkenet for at få en luftig tekstur i kartoffelmos, som hans mormor holdt meget af.

Rasmus Munk har blandt meget andet serveret lammehjerte med blodsovs for sine restaurantgæster. Sovsen var kirsebærsovs med lidt blod i og den blev serveret i en bloddonorpose ved siden af hjertet. Sammen med retten lå et kort med tilmelding som organdonor.

"1500 gæster har tilmeldt sig organdonationsregistret. Det er vigtigt", siger Rasmus Munk og fortæller, at de på restauranten tænker alt ind - bestikkets temperatur, lyset i lokalet og så alt det tekniske, naturvidenskabelige, der giver helt nye smagsoplevelser i maden. Desuden har de ansat forskere, der forsker i maden og dens betydning. For eksempel har de tørret ko-yvere og fået en smag som parmesan.

"Vi har forskere fra Københavns Universitet til at udarbejde en rapport om ko-yvere og parmesan-smagen, og hvordan ko-yvere ellers kan bruges. En forskningsrapport til akademikere og så en mindre, der kan læses af en 9. klasses elev fra Randers", siger han.

En af de mange nye planer han pusler med er en madfestival for børn.

Gode rollemodeller er vigtige

Mange indlæg på Sorømødet handlede om, hvordan man bevarer de små børns nysgerrighed og bruger den hele vejen i naturfagene. Flere talte om at blande fagene mere og få poesien ind i naturfagene, og naturfagene ind i poesien. Andre talte om at bevare fagligheden i de enkelte fag og ikke kun tænke tværfagligt.

Lektor Ole Gadsbølle fra Rybners Almene Gymnasium  fortalte, at de er gået over til at undervise i enkeltfag på gymnasiet og bevare fagligheden i de enkelte naturfag, men dertil har de så åbnet laboratorierne, så eleverne kan arbejde dér med emner, de interesserer sig for, undersøge og eksperimentere. Under tilsyn af en lærer, men med helt frie emner. En ide andre straks fortalte, at de ville tage til sig.

Professor i fysik Daniel Zajfman fra Weizmann Institute of Science i Israel var inviteret og fortalte blandt andet om, hvordan universiteterne involverer sig i naturfagsuddannelsen af både lærere og elever. For at inspirere, så elever og lærere møder gode rollemodeller og får større viden ud i skolerne. Han foreslog også, at lærere beder professorer og forskere om at fortælle 15 minutter om dem selv og deres arbejde, så skoleelever på den måde kan møde forskerne, få afmystificeret videnskabsfolkenes arbejde og høre om deres vej til det job, de har nu. Den vej er sjælden så lige, som mange elever forestiller sig.

Undervisningsminister Merete Riisager sammenfattede nogle af de mange oplæg og sagde blandt andet at den faglige struktur i de enkelte fag er vigtig men at der også skal være plads til det tværfaglige. Hun opfordrede til, at der bliver puslet, leget og eksperimenteret i naturfagene og sagde, at den israelske professor havde talt om at sætte de professionelle fri. "Det skal vi huske på Slotsholmen", sagde ministeren.