Blog
0   5

Fra projekt til Netværk for LOMA skoler

Abonner på nyt om Loma - Lokal Mad i dit personlige nyhedsbrev.


Projekt LOMA blev afsluttet med godt resultat i 2017 og skolerne har nu sammen med UCL dannet et netværk, der skal fremme fælles udvikling, udbredelse til flere skoler og forskning i integreret tilgang til skolemad.

Afslutning og evaluering

Projekt LOMA-lokal mad blev afsluttet ved udgangen af 2017 ved en konference, hvor der var oplæg fra Thomas Illum Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning, Birgit Villebro, skoleleder Nymarkskolen og Bjarne Bruun Jensen fra Steno Center for Sundhedsfremme. Der var deltagelse af medarbejdere fra LOMA-skolerne og derudover LOMA interesserede gæster.

Artiklen fortsætter under banneret

På konferencen fremlagde Thea Nørgaaard for EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, den eksterne evaluering af projektets virkningsmodel på baggrund af to års studier af deltagelse i LOMA. En af hovedkonklusionerne var at deltagelse i LOMA skabte begejstring på skolerne og derudover at eleverne:

1. Udviklede madmod og nysgerrighed

2. Fik viden og færdigheder

3. Fik bedre relationer til kammerater og lærere

Se mere i rapporten her

Du kan se oplæg og video fra dagen her

EVA's evaluering stemte godt overens med de indhøstede erfaringer fra skolerne, der kom til udtryk tidligere ved LOMA Midtvejsseminar i juni 2017, hvor skoleledere og køkkenleder havde ordet. Du kan se og høre video-optagelser af alle indlæg her.

EVA’s resultater understøttede også resultater fra UCL’s følgeforskning, der viste at eleverne udviklede handlekompetence indenfor mad og sundhed i form af viden, færdigheder, indsigt, samarbejdsevner, handleerfaringer og kritisk tænkning. Se rapport med foreløbige resultater fra kvantitativ del af forskning her. 

Endvidere har flere resultater peget på at LOMA har fremmet sammenhængskraft og tværfaglige relationer mellem medarbejdere på de 6 skoler fra Svendborg, Aalborg, Ishøj og Herning kommune. Dette peger på at deltagelse i LOMA kan fremme udvikling af professionelle læringsfællesskaber.

Netværk for LOMA skoler

Inden projektet blev afsluttet, etablerede de 6 LOMA skoler og 3 nye skoler et  Netværk for LOMA skoler. Formålet var at fremme sammenhold, udvikling og videndeling mellem skolerne, samt udbredelse til flere skoler. Netværket har siden taget initiativ til bedre vilkår for integreret tilgang til skolemad i Danmark. Det er sket med aflevering af tre anbefalinger til Folketingets Undervisningsudvalg – du kan se mere om fortræde maj 2018 her.

Netværk for LOMA skoler afholder konference d. 24. oktober i Aalborg – følg med på LOMA facebook, hvor arrangementet vil blive offentliggjort.

Udvikling af læremidler

De 9 skoler har sammen udviklet en række LOMA læremidler omkring mad og fælles måltider som element i fælles mål i flere fag i indskoling, mellemtrin og udskoling. Nogle af aktiviteterne er beskrevet på www.lomaskole under case-beskrivelser. Udvikling af læremidler, samt udvikling af mad- og måltidpædagogik og didaktik fortsætter i næste skoleår. Blandt andet har Undervisningsministeriet støttet udviklingsprojekter omkring LOMA og maddannelse både i Svendborg Kommune og Aalborg Kommune.

Internationalt samarbejde

I det internationale samarbejdsprojekt EPESS*, hvor to LOMA skoler og Center for Anvendt Skoleforskning deltager, bliver der igennem to år udvekslet ’best practice’ omkring ’Integrated approaches to school food systems’ sammen med England og Tjekkiet. Senest har der været fokus på elevers deltagelse i tilberedning af mad til fælles måltider for kammerater og lærere. Det er en tilgang, som skoler i andre lande i EU er meget interesserede i at lære mere om, fordi eleverne udvikler et ejerskab, der anses for at være en forudsætning for sundhedsfremme.

Vil du vide mere om LOMA-lokal mad som skoleindsats for fremme af læring, trivsel, sundhed og bæredygtig udvikling kan du kontakte UCL, hvor der er sekretariat – skriv til doru@ucl.dk

*EPESS = 'European healthy pupils and skilled educators in integrated school food systems'.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.260 andre er allerede tilmeldt