Undervisningsministeriet skal styrke de naturvidenskabelige fag, styrke rammerne, opfordre til at inddrage den omgivende verden i undervisningen og sørge for tid til fordybelse for eleverne - og for lærerne. Sådan lød opfordringerne fra deltagerne på det traditionsrige Sorømøde, der i år finder sted for 35. gang.

"Der findes mange købmandsmæssige betragtninger om, at vi skal have naturvidenskaben godt ind i skolen, fordi det vil gavne bruttonationalproduktet. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at man bliver bedre til at skabe sig et godt liv, når man har viden og kan gennemskue det, der sker i samfundet og det, som politikerne kommer med", sagde undervisningsminister Merete Riisager, da hun opsummerede første dag på Sorømødet.

Oplægsholderne talte om naturvidenskabelig dannelse, diskuterede om det ikke bare er dannelse - almen dannelse. At man kan tale med i klimadebatten, ved noget om genmodificerede fødevarer og planeterne, at man kan deltage i diskussioner, foretage gode indkøbsvalg og være et helt menneske.

Ny naturfagsstrategi: Foreslår forsøg med integreret naturfag i folkeskolen

Betagende naturfag

Fire paneldeltagere svang sig højt i luftlagene, da de skulle svare på, hvad naturvidenskabelig viden betyder personligt for dem.

"Det er det, der driver mig ud af sengen hver morgen. Jeg går i Marie Curie's fodspor, kortlægger grundstofferne og stiller spørgsmål. Når jeg cykler i regnvejr, tænker jeg over, om jeg bliver mest våd ved langsom cykling eller ved hurtig, og når jeg drejer, skal jeg træde i pedalerne i svinget, inden jeg falder, fordi det er dér i svinget, at jeg kan få god fart på", sagde professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet, KU.

"Når jeg sidder i Amalfi på ferie og ser Venus gå ned, og månen går op. Når jeg kan følge planeterne. Det kan optage mig, fordi naturvidenskab er interessant", sagde Ole Gadsbølle, der underviser på Rybners Almene Gymnasium.

"Da jeg så solformørkelse for første gang for 20 år siden. Det var betagende, og jeg ville have mere - ligesom en junkie. At dykke i havet og møde haj, skildpadde og søhest - det er også naturvidenskab. At være observant, og når mit barnebarn spørger: hvorfor følgen skyggen mig? Så må vi finde på noget for at undersøge det", svarede lærer Helle Houkjær fra Krogårdskolen i Greve.

Hun fortalte, hvor vigtigt det er som menneske i verden at forstå noget af det naturvidenskabelige, afprøve tingene og arbejde med åbne problemstillinger, så eleverne føler sig som hele mennesker og bevarer deres nysgerrighed.

Flere af deltagerne mente, at man skal arbejde videre på den nysgerrighed, eleverne har, når de er små. Men det kræver, at man holder den ved lige fra de yngste klassetrin. Ellers kan det godt gå galt og nogle elever er desværre stået af, når de når fysiktimerne senere i skolelivet.

Et fælles sciencefag fik ikke plads i ny naturfagsstrategi

 Litteratur ind i naturfagene

"Hvorfor taler man om, at nogle er gode eller dårlige til matematik? Hvorfor bliver det et enten/eller, som man accepterer", spurgte sognepræst og medlem af Etisk Råd Kathrine Lilleør.

"Hvis et barn ikke kan læse, vil forældrene reagere. Hvorfor er det indlejret sådan, at det bliver accepteret, at nogle tabes i matematik eller naturfag? Sådan oplever jeg at den store brede tilgang er: at der tabes nogle dér".

Hun sagde, at hun stadig ærgrer sig over, at hun ikke reagerede, da en lærer sagde om hendes datter, at hun jo "ikke var en ørn til matematik".

Hendes egne oplevelser med de naturfaglige fag i skolen var først, at en lærer malede tavlen til med noget uforståeligt matematik. Dernæst fik hun en lærer, hvor hun syntes, hun forstod det hele. Men så kom der igen en lærer, der talte uforståeligt, men så fik hun filosofi og begyndte at forstå det. Hun talte om, at fagene skal blandes - at litteraturen skal kædes ind i naturfagene, at der skal være fortællinger.

Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag

 Videnskab i proces

Professor Anja C. Andersen lavede en tour de force igennem kendte videnskabsfolk og fortalte om de to første kvindelige kandidater i fysik i 1892 - Kirstine Meyer og Hanne Adler. De blev begge folkeskolelærere og arbejdede stærkt for at man eksperimenterede i skolen i naturfagene.

"Det er vigtigt at lære eleverne, at videnskab er i proces, at det ikke er et statisk resultat - man kan tage fejl og få et forkert resultat, men bare man har forklaret, hvad man har gjort, og hvordan man er nået frem til resultatet, så kan vi komme videre. For når man så finder ud af, at det er forkert, kan andre arbejde videre, tjekke det og nå nye resultater", sagde Anja C. Andersen.

Hun fremhævede, at det der kendetegner naturvidenskab er: at vi laver eksperimenter, at vi ikke kender svaret på alt, at naturvidenskaben forandrer verden, at naturvidenskab er en oplagt karrierevej og at man ikke behøver at være genial for at bidrage betydeligt.

"Vi skal huske, at det jo er naturvidenskab, når vejrudsigten er spredt ud i TV-Avisen, og at kemien har en plads i oldævl. I mange år troede vi, at antikkens statuer var hvide, men nej, de var mangefarvede og det var kemikere med til at finde ud af".