Blog
0   70

Den store danske filosof, Peter Kemp, er død

Abonner på nyt om Tænketanken Sophia i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Familien har i dag oplyst, at Peter Kemp er død. I Danmark har vi mistet en af vore største filosoffer. I Sophia har vi mistet en ven og inspirator. Peter er død, men hans dannelses- og verdensborgertanker peger fremad.

Der er dage, hvor man bliver ramt af sorg, dage, som forekommer ubærlige. I dag er sådan en: Den store danske filosof, Peter Kemp, er død. Ironisk nok nåede han netop at passere den dato, hvor vi mennesker i år har opbrugt den mængde af jordens ressourcer, som kloden vil kunne genskabe. Mere end 5 måneder står og råber på, at Peter Kemp så klart, når han påpegede, at verden hænger sammen, at vi er verdensborgere.

Herhjemme arbejdede Peter Kemp i mere end 30 år ved Filofofisk Institut på Københavns Universitet, hvorefter han i 2001 blev ansat som leder af Institut for Pædagogisk Filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvorfra han satte sig markante spor som forfatter – han skrev mere end 40 bøger, hvoraf mange var på fransk – og som debattør, i pædagogisk sammenhæng ikke mindst om verdensborgeren, dannelsen og skolereformens ulyksaligheder.

Artiklen fortsætter under banneret

Internationalt var han anset og blev i 2003 udnævnt til præsident for Føderationen af Filosofiske Foreninger, der arrangerer verdenskongresser i filosofi. I 2016 blev han udnævnt til medlem af det franske akademi, Académie des Sciences Morales et Politiques, der er akademiet for humaniora og samfundsvidenskab ved Institut de France ved Seine-bredden i Paris. Akademiet blev oprettet efter den franske revolution i 1795, nedlagt af Napoleon i 1803, genoprettet i 1832. Og blot for at indkredse Peter Kemps format kan det nævnes, at forgængere på posten har været den franske politiske teoretiker Alexis de Tocqueville, den franske filosof og Nobelprismodtager Henri Bergson, den tysk-franske læge, teolog, filosog og Nobelprismodtager Albert Schweitzer, den franske eksistensfilosof Gabriel Marcel, den franske videnskabteoretiker og filosof Gaston Bachelard og den franske filosof Raymon Aron. Hvilke forgængere! 

Peter Kemp var ven med og inspireret af Paul Ricoeur, den store franske dannelsens filosof, som i øvrigt har været læremester for præsident Macron. Peter Kemp nåede at redigere og få udgivet det værk, som omfatter de værker af Ricoeur, som er oversat til dansk.  

I dette værk kan man finde devisen på, hvordan vi kommer videre: Stå fast - og lyt. Og flyt dig så en smule, hvis det, du hører, indbyder hertil.

Denne devise har været ledende for arbejdet i tænketanken Sophia, som Peter Kemp var medstifter af og bestyrelsesmedlem i. Vi, der har haft det privilegium at være omgivet af Peter, ved, at det også er den devise, der gør det nødvendigt at fortsætte kampen efter det ubærlige.

At læse hans Verdensborgeren, at sluge hans lille kampskrift bog om Løgnen om dannelse, at høre han selv, fx på www.folkeskolen.dk/596037/hoer-peter-kemp-i-wwwden2radiodk, at lade sig berige af Ricoeur Danske værker eller at genkalde sig en samtale med Peter, det giver tro på, at det er godt at stå fast, indtil et bedre argument indbyder til at flytte sig lidt.

Peter er død, men hans tanker lever fremdeles som ilt for tanken og handlingen.  

Æret være Peter Kemps minde.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ