Debat

Find dit Hvorfor

Før denne sommer har dette ord altid betydet noget teknisk. Ofte har det lagt op til en operationel forklaring og i høj grad været handlingsorienteret. Det har været forbundet med en opgave, som hvem der skulle ordne køkkenet efter aftensmad og – i situationer som denne – været et forventeligt spørgsmål fra husets travle teenagere, jeg ved ikke om du genkender denne sammenhæng.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor?

Før denne sommer har dette ord altid betydet noget teknisk. Ofte har det lagt op til en operationel forklaring og i høj grad været handlingsorienteret. Det har været forbundet med en opgave, som hvem der skulle ordne køkkenet efter aftensmad og – i situationer som denne – været et forventeligt spørgsmål fra husets travle teenagere, jeg ved ikke om du genkender denne sammenhæng.

MEN efter, her i sommerferien, at have læst Simon Sineks bog: Find dit Hvorfor har Hvorfor fået en helt ny og mere spændende, mere udfordrende og helt sikkert ressourceskabende betydning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Bogen sætter fokus på, at vi som læsere kan få øje på og blive bevidste om, hvorfor vi gør det vi gør. Hvad er vores intentioner, hvilke værdier ligger der bag og hvad er det vi vil gøre med det vi gør. 

Bogen lægger hårdt ud med et eksempel. En af de professionelle, der arbejder sammen med Simon Sinek, skal flyve indenrigs i USA. Under flyveturen sidder han ved siden af en Ingeniør fra en virksomhed, der producerer noget helt specielt letvægtsstål. Salget af dette stål går fantastisk godt og denne form for stål skaber en meget høj effektivitet og kvalitet i de sammenhænge, hvor det bliver anvendt. Efter Ingeniøren er færdig med sin lange dedikerede enetale, spørger Sineks samarbejdspartner Ingeniøren: Og hvad så?

Vi kan jo godt sætte os ind i situationen, set fra Ingeniørens side. Han tøvede - og så undrende på sin sidemand? Han havde lige siddet og fortalt hele historien om en fantastisk virksomhed, som han havde arbejdet for i mere end 25 år, og denne virksomheds fantastiske produkt! Og så bliver han spurgt om: Og hvad så?

Havde manden ikke hørt efter?

Jo! Det var præcist hvad han havde og han havde fået appetit på at høre mere. 

  1. Høre mere om hvorfor Ingeniøren syntes denne virksomhed var så fantastisk? 
  2. Høre mere om hvorfor dette stål betød så meget i Ingeniørens verden? 

Han ville vide mere om, hvilket Hvorfor, der lå til grund for Ingeniørens dedikation i forhold til Virksomheden og dens fantastiske produkt. Gennem spørgeteknik og refleksions modeller, som præsenteres i bogen, arbejdede de to sig videre mod dette mål og da Ingeniøren forlod flyet var han på sporet af en erkendelse af sit hvorfor, i en sammenhæng og med en personlig styrke og værdi,  der var større end virksomheden og dens produkt, men også med en betydning, der havde gjort hans dedikation større og hans engagement i forhold til det han gjorde større!  Hvad det var Ingeniøren kom på sporet af bør du læse i Simon Sineks bog: Find dit Hvorfor (Dafolo,2018).

Jeg er selv Uddannet Coach, ligesom jeg er Speciallærer og har undervist i mange år. Jeg har en akademisk grad i sociologi og har de sidste år udgivet to bøger på Hans Reitzels Forlag, samt lavet en masse andet i dette regi. Er dette vigtigt? Ikke specielt. Det der giver anledning til refleksion er: Hvorfor bliver jeg ved med at søge tilbage til arbejdet som Lærer og Speciallærer i Folkeskolen? Det er vigtigt for mig at undersøge! Mit Hvorfor  i denne sammenhæng. En proces jeg er i gang med og allerede lærer af.

At læse bogen Find dit hvorfor har startet en proces, der burde være startet for mange år siden: At skabe bevidstheden om hvorfor vi gør hvad vi gør.

Bogen Find dit hvorfor (Dafolo, 2018) sætter fokus på dette og leverer en række metoder til at finde dette. At finde sit hvorfor kan ske med en individuel tilgang, som har det fokus, som jeg har beskrevet tidligere, men ligeså interessant kan det være med den anden tilgang Simon Sinek beskriver: Stammetilgangen. Her sættes fokus på Teamets Hvorfor, for en hel organisations Hvorfor  og betydningen af det indlejrede hvorfor og dets betydning for det overordnede hvorfor. 

Også i dette perspektiv tilbyder Simon Sineks bog fra Dafolo værktøjer til os praktikere. Ja også til alle jer andre, når vi gerne vil finde de mange ressourcer og den store motivation, der ligger i at være bevidst om Hvorfor vi gør det vi gør, og hvorfor vi gerne vil det og har det godt med det.

I en verden, som underviser i Folkeskolen, vil man kunne opleve organisationer, hvor det er overordentligt vanskeligt at få øje på det Organisatoriske Hvorfor.Tro mig de findes og har typisk form af lavt præsterende organisationer. Driften, ledere der ikke formår at arbejde værdibaseret, så det føles og engagerer i medarbejdergruppen, og et svagt fungerende organisatorisk VIkan være årsager blandt mange til dette. 

På de samme skoler vil man i de enkelte teams kunne opleve en engageret og dedikeret indsats, der bygger på deres eget indlejrede hvorfor.

Det er ikke sikkert de – i teamet - er bevidste om hvordan dette ser ud, men man kan se det i folks øjne, høre det i deres omtale af deres opgaver og opleve det i deres engagement i forhold til opgaverne. I disse tilfælde vil en bevidstgørelse om dette fælles indlejrede hvorfor kunne styrke engagementet, dedikationen og resultaterne til uanede højder – også i sammenhænge, hvor det organisatoriske hvorfor er meget svagt eller slet ikke eksisterende.  

Det er en stor styrke at søge og finde sit Personlige Hvorfor.Selve søgningen skaber udvikling og udvikler ny praksis

Det giver stor styrke i Teamet, at søge og finde det Fælles Hvorfor i en stammetilgang. Selve søgningen skaber udvikling og udvikler ny praksis.

Det giver styrke i organisationen og udvikler et Organisatorisk VI, at arbejde aktivt med at søge og finde det Fælles Hvorfor. At arbejde med dette fokus og måske finde det Fælles Hvorfor  vil med garanti gøre en verden til forskel for den enkelte medarbejder, for det enkelte team og for organisationen, som helhed.