Blog
14   16

Mobilforbud i skolen?

Abonner på nyt om Om dannelse med mere i dit personlige nyhedsbrev.


Der raser en diskussion om forbud eller ikke i skolerne. Denne diskussion er oftest temmelig overfladisk og ødelæggende for en pædagogisk refleksion over, hvordan børn udvikler sig med de redskaber, de har adgang til.

(Billedet hentet fra: https://www.recordere.dk/2017/12/qualcomm-forsoeger-faa-iphone-x-forbudt-usa/)

Artiklen fortsætter under banneret

I løbet af sommeren har man i Frankrig forbudt brug af mobiltelefoner i skole og gymnasie - eller rettere: man har forbudt elevernes egen administration af brug af mobiler. Man kan se lovteksten her. Forbudet gælder altså ikke, når mobilerne indgår i specifikke undervisningsaktiviteter bestemt af læreren.

Ikke overraskende har det ført til en diskussion om forbud vs ikke-forbud i danske skoler.

Der er allerede en række skoler, der har overladt mobiladministrationen til lærerne eller skolerne i Danmark, så diskussionen er ikke ny. Den er dog blusset op som følge af nyheden om ‘det franske forbud’.

Desværre er diskussionerne ofte temmelig overfladiske. På den ene side står der forbudstilhængere, der argumentere for, at elevernes egen administration af mobiler

  • medfører distraktion ift. undervisningen
  • gør eleverne asociale, så de ikke længere leger med hinanden og udvikler sociale komptencer
  • medfører tab af impulskontrol pga. mobilernes øjeblikkelige beløningssystemer

På den anden side er der en position, som hævder, at børnene må lære at tage vare på deres mobilbrug, og at det lærer de kun, hvis man ikke laver restriktioner. Eleverne må tage ansvar for egen læring - eller ikke-læring.

(Der er også en anden position på ‘nej til forbud’-siden, nemlig den, der hævder, at mobilen og andre digitale devices er vigtige for det 21. århundredes komptencer og det fremtidige arbejdsmarked. Derfor skal elever lære at bruge forskellige devices, så de er rede, når deres tid kommer. Dette argument er ganske vist noget enfoldigt, da teknologien formentlig vil være en anden, når eleverne er færdiguddannede, og da eleverne slet ikke skal være orienteret på så snæver en komptecorientering. Denne position handler om et bestemt perspektiv på teknologi, som jeg ikke vil komme videre ind på her, men gemme til et senere indlæg).

De to positioner - forbud og ligegyldighed - er yderpunkter i debatten, og der er naturligvis også en del, der indtager en midterposition, hvor det hverken handler om forbud eller om ligegyldighed. Men den position er jo noget kedelig, og den får ikke så meget spalteplads. Jeg vil derfor her gør mig til talsmand for en sådan midterposition.

Det er ikke helt enkelt med midterpositionen - eller med midterpositioner i det hele taget - for det handler jo om at kvalificere midten. Midterpositionen handler ikke om at forbyde mobiler hver anden dag og være ligeglad de øvrige dage. Min midterpositionen (der kan være mange) handler om, at man må stilladsere elevernes brug af mobiler, så de lærer selvforvaltning.

Altså det samme vi som skole og forældre forsøger i mange andre sammenhænge uanset om det handler om at færdes i trafikken, klatre i træer, anvende redskaber, være i den vilde natur osv.

Det er krævende at anvise god brug, når man samtidig gerne vil have, at eleverne også udvikler deres egen form for brug. Det handler jo ikke om, at eleverne blot skal følge opskrifter, der laves af lærere, konsulenter og forældre, men om at de skal udvikle deres eget ‘sprog’, deres egen brug og forståelse af og for de instrumenter, de har til rådighed - og heriblandt også deres mobiler og andre digitale devices.

At give eleverne ejerskab over brugen af deres devices kræver også, at de skal have lov til at eksperimentere med brugen på måder lærerne ikke nødvendigvis har forudset. Det kræver træning og at lave fejl.

Men det kræver også, at man løbende indgår i en dialog med eleverne om deres brug, hvor man kan reflektere over, om de kan vise, at de anvender deres redskaber på måder, der er befordrende for deres kognitive, individuelle og sociale udvikling.

Midterpositionen kræver, at man tager børnene uanset alder alvorlig i deres anvendelse af deres redskaber ligesom med deres viden fra andre områder, deres interesser, deres hverdag osv. Men det betyder ikke, at man er ligeglad og ikke forholder sig til deres brug. Tværtimod kræver midterpositionen, at det er brugen der gøres til genstand for relfeksioner. - Børnene skal også lære om hele infrastrukturen og en hel masse andet i forbindelse med brug af digitale og sociale medier, men det er noget andet end den daglige brug. Man skal ikke nødvendigvis kende alle delene i en gearkasse for at skifte gear, når man kører bil - eller vide hvordan der kommer billeder på en tv-skærm. Det kan være vigtigt at vide, men igen: det er noget andet en brug. - Og elevernes mobiler handler i høj grad også om deres brug af dem.

I min midterposition er forbud ikke en mulighed - ligesom ligegyldighed heller ikke er det. Lad os nu få en snak om, hvad relevant brug af mobiler betyder for de forskellige alderstrin - ikke for at fastlægge det, men for at få diskussionen af det moderne penalhus op på et lidt højere niveau end enten ja eller nej til skoleadministreret brug af mobiler.

Det handler jo om undervisning, læring og udvikling, og det kommer gennem det, eleverne gør - og ikke det de voskne siger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ