"Vi har en elev, der skal tisse". Lærer Mette Wilks stemme skiller sig ud fra den lave snak mellem eleverne, der sidder og venter i FN byens foyer. Bygningen ligger godt sikret, bygget ude på vandet som en ø i københavnerbydelen Nordhavn, og derfor må den tissetrængende elev holde sig lidt endnu, indtil eleverne bliver hentet og sluset igennem de sidste sikkerhedsdøre.

"Velkommen til FN byen - er der nogle af jer, der kender til verdensmålene?" spørger FN byens skoletjenestemedarbejder Saber Sefrioui, da eleverne er sluset ind og toiletbesøget overstået. En hær af hænder strækker sig ivrigt mod loftet. Eleverne sidder i grupper og på hvert bord ligger en lille sølvfarvet kuffert, hvor de skal gætte, hvad det mærkværdige indhold mon er.

Blog: FN`s verdensmål på skoleskemaet

Klassen har haft om fattigdom som emne og vil derfor gerne dykke ned i netop det verdensmål fra FN, forklarer lærer Mette Wilk:

"Ved at besøge FN-byen får eleverne et blik ind i den virkelige verden omkring emnet fattigdom, fordi de gennem forskellige aktiviteter og oplæg oplever, at emnet er mere nærværende".

"Er det her ikke sådan en termometeragtig ting?", udbryder en elev, imens en anden siger:

"Skolekridt! Det må være til, hvis de skal i skole." 

Kufferterne indeholder alt fra rensetabletter til vand, malariatest og nødhjælpsmad til tavlemaling, klodser, lærerbog og kraftige plastikskoletasker. Det er en såkaldt School-in-a-box - en aluminiumskuffert, som FN sender ud til de steder i verden, hvor børn ikke har råd til at komme i skole.

Skoletjenesten vil nå udenfor hovedstaden                                     

En elev trækker et kreditkort op fra kufferten og gætter på, at det betyder, man er begyndt at give kreditkort i stedet for mad.

"Det er rigtig fint forklaret", siger Saber Sefrioui og supplerer: "World Food Programme er begyndt at give sådan nogle kreditkort, fordi folk så selv kan købe det, de har brug for, og på den måde kan man så også holde øje med, hvad det er, folk bruger pengene på, og så kan man opbygge sit lager ud fra, hvad det egentlig er, folk har brug for i stedet for at gætte sig til det."

Tag FN's verdensmål med i fysiklokalet

FN-byens skoletjeneste er startet i maj 2017 for at videreformidle til skoler, hvad FN laver. Og verdens største højautomatiserede lager ligger faktisk ved FN byen, og derfor byder et besøg også på en rundtur i bygningen, hvor eleverne kan se lageret.

Men det udfordrer skoletjenesten, at det oftest er klasser meget tæt på København, som har mulighed for at komme på besøg i FN-byen, forklarer Saber Sefrioui:

"Derfor har vi i år som en fast del af vores strategi valgt, at vi én gang i kvartalet tager ud for at favne en større målgruppe uden for hovedstadsområdet. Selvom en stor del af oplevelsen er at besøge FN-byen, må vi gøre det på den måde for at nå bredere ud til målgrupperne." siger han.

Verdensmål i fokus

Tilbage i undervisningslokalet er gættene gode, og mange er ivrige efter at svare på, hvad grenene i FN's symbol betyder. Symbolet er en jordklode set ovenfra, så alle lande repræsenteres ligeligt og ikke ud fra blot et land, forklarer Saber Sefrioui:

"Det er en olivengren, som symboliserer fred. Hvis I kigger ned på bagvæggen, hvor verdensmålene står, kan I se på mål nummer seksten, at der også er en due med en olivengren. Det er fordi et af målene handler om fred i verden."

Lykketoft: "Verdens velstand er slet, slet ikke anstændigt fordelt"

Efter eleverne har set en film om verdensmålene, uddyber Saber Sefrioui: "Tidligere var der kun otte verdensmål, og man arbejdede kun med dem i U-landene. Det gør man ikke med de 17 mål i dag, for det er eksempelvis ligeså vigtig med efteruddannelse og ligestilling mellem kønnene i Danmark, som det er syd for Sahara."

En elev spørger om, hvad man gør, når målene er nået?

"Jeg tror aldrig, man bliver færdig med at arbejde med målene. De udvikler sig, og der kommer nye til", svarer Saber Sefrioui og forklarer sammenhængen mellem målene:

"Hvis man afskaffer fattigdom, så har man højest sandsynligt også afskaffet sult, og har man fået mere kvalitetsuddannelse, så har man måske også udviklet mere bæredygtig energi. På den måde hænger alle målene og løsningerne sammen indbyrdes."

Fattigdomsspil gør emnet mere nærværende                             

Sidste aktivitet er fattigdomsspillet, hvor grupperne bliver inddelt i lande. På hvert bord ligger forskellige remedier: Nogle borde har kun papir, blyanter og forskellige skabeloner men ingen sakse, imens andre har sakse og blyanter, men ingen eller kun få stykker papir eller en skabelon. De forskellige skabeloner repræsenterer hver sine værdier. En rund gælder 5000 kroner, en firkantet kun 500 og så videre.

Eleverne skal nu forhandle sig til at lave flest mulige penge ved at tegne og klippe skabeloner ud af papirerne.

"Man SKAL bruge en saks for at kunne klippe, og man SKAL bruge skabeloner til at tegne op efter", indskærper Saber Sefrioui, så fattigdomsspillets regler følges.

Der diskuteres og forhandles både imellem og internt ved bordene omkring startegier og fordeling af arbejdet med skabeloner, klipning og optegning.

"HEY! Vi har ikke sagt, I måtte tage en af saksene til gengæld for papiret", udbryder en elev.

Efter ti minutter ændres spillereglerne pludseligt, så de skabeloner, der før var mest værd, falder nu kraftigt i værdi på grund af inflation. Der lyder lettere paniske toner fra nogle af de rigeste lande, og de fattigste lande er pludselig lidt mere med. Det ender med en sejr til grupperne Frankrig og Canada, der blandt andet havde gode forhandlingsmuligheder med både sakse, skabeloner og blyanter.

Saber Sefrioui runder af med at relatere spillet til, hvordan lande i den virkelige verden drager fordele af at samarbejde.

"Spillet var sjovere end forventet. Og man ser ligesom, at man er afhængig af at forhandle med hinanden", fortæller en pige fra klassen, og en dreng supplerer:

"Vi har lært, at det er vigtigt, at FN eksisterer, så landene samarbejder på en god måde. Det er jo en fordel for alle."