Anmeldelse

Alle de andre gør det

Venskab giver kendskab

Tolerancefremmende undervisning er noget, der skal prioriteres i skolernes hverdag – ligesom alt det andet, der skal nås i et skemalagt skoleår. Men husk altid: ”Menneske først, præstationskultur så”.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du seks lektioner, så har du lige præcis den tid, der skal til for at lære børn i 5.-7. klasse om social pejling, og om hvordan vi kan nedbringe overdrevne forestillinger om hinanden. Selv om mange nok allerede har planlagt næste skoleår, er det aldrig en dårlig ide at lægge en temadag ind i skemaet, hvor vi styrker trivslen i klassen.

Fakta:

Titel: Alle de andre gør det

Forlag: Det Kriminalpræventive Råd

Materialet bygger på metoden social pejling, der tager afsæt i, at mennesker generelt - især børn og unge - har et grundlæggende behov for at høre til i fællesskaber. Vi skal som lærere være opmærksomme på, at risikoadfærd kan opstå, hvis et ungt menneske er bange for at ryge ud af fællesskabet.

"Alle de andre gør det" er helt gratis til download, og det består af en lærervejledning med beskrivelser af metode, mål og brug af materialet, et par spørgeskemaer om rygning og alkohol. faktaark til undervisningen, arbejdsark og information til forældrene. Det er alt sammen grydeklart.

Der er egentlig ikke de store nyheder i det her for en erfaren lærer, men for en ung og uprøvet er der meget nyt at hente om et meget vigtigt emne. Hvad mere skal jeg sige? Det er gratis. Det er nemt. Det er hurtigt. Det er vigtigt.