Debat

Saml foreningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en stor opgave at samle foreningen efter debatten og afstemningen om overenskomsten.

Der skal vælges formand og næstformand på kongressen i næste uge. I december vælges hovedstyrelse. Til marts vælges kongresdelegerede. Og kredsstyrelser og tillidsrepræsentanter.

Lige for øjeblikket drejer de fleste diskussioner sig om uenigheden om overenskomsten. Det er måske ikke så sært, men det er nødvendigt, at uenighederne bruges konstruktivt i udviklingen af foreningens politik.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er vigtigt, at vi ved formands- og næstformandsvalget vælger personer, der kan samarbejde på trods af fagpolitiske uenigheder, og som kan samle foreningen i det fremadrettede arbejde.

Og på samme måde er det vigtigt, at der vælges en hovedstyrelse, og siden kongresdelegerede, der ikke deler sig i to blokke og 'graver sig ned'.

Der venter lige nu og her en stor arbejdsopgave med at føre overenskomsten ud i livet.

I arbejdet med at forhandle aftaler på den enkelte skole får tillidsrepræsentanterne brug for al mulig støtte fra foreningens ledelse, hovedstyrelsen og kredsene i deres arbejde. Og de får brug for kollegernes opbakning i skolernes faglige klubber.

Jørn Kokkendorff

hovedstyrelseskandidat

Århus