Blog
0   36

Liv i Tanggaards garage

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.


Tre inspirerende interviews i Folkeskolen om dannelse giver mod på at få licens til Tanggaards garage. Men en let omskrivning af TV2s Det Satans Liv bør man synge: Så kys den nu, den Satans dannelse.

Alene billederne, på Folkeskolens forside, på side 4 og ved de enkelte interviews lover noget interessant, noget lidt ud over det sædvanlige. De tre, Lene Tanggaard, Stefan Hermann og Knud Romer, er på klippegrund. Tanggaard falder umiddelbart i øjnene, helt klædt i rødt og med et lidt drømmende blik hen over fotografens linse. Hermann rager lidt op i afslappet stil med hænderne i lommerne og med øjnene mediebevidst i kontakt med fotografens linse. Romer siddende i forreste linje med lidt sørgmodigt blik mod kameralinsen og - ganske interessant - med venstre hånds pegefinder omklamrende højre hånds ditto, som om han vil undgå at forivre sig og blive for påpegende.

Slår man op på bladets side 4 ser man den samme opstilling, men forskudt i sekunder: Romer ubevægelig som klippen selv, mens Tanggaard og Hermann nu kigger i hver sin retning, Hermann ikke længere med hånden i lommen.

Artiklen fortsætter under banneret

På bladets side 23 opsummerer Alexander von Oettingen de tre interviewedes synspunkter loyalt og med små sataniske troldsplinter undervejs. Der er lagt op til god og kærlig debat om de kommende tiders folkeskoleideal.   

Ved de fotos, der følger med de tre interviews, er Lene Tanggaard gået ind i skolebibliotekets velordnede verden, Knud Romer springer ud af en sort baggrund med favnen fuld af bøger om sprog, undren og erindringer, mens Stefan Hermann er gengivet med det billede, som tidligere er anvendt i Folkeskolen, hvor han rækker ud efter faglitteratur fra de øverste hylder, men i sine bestræbelser skiller på midten.

Disse billeder siger noget, men lader meget ufortalt, når man læser indlæggene. 

Det lykkes ikke helt for Knud Romer at styre højre pegefinger. Der er ingen tvivl om, at han insisterer på den margueritrute, der fører eleverne ad stier, hvor det bliver klart, at noget er skønnere end andet, noget er vigtigere end andet. Man kunne fristes til at sige, at han peger ind i det, der kaldes "åben skole", som nogle formår at bruge romersk, men som har trangere kår i den almindelige, "lukkede" skole, hvor motorveje gennemskærer landskabet - uden ret mange sprækker til marguerittrafik. Tværtimod vrisser han ad den matadormixede værdinihillisme, som den pædagogisk-politiske motorveje er belagt med. Velgørende, fordi det ægger; lammende fordi det virker lidt don quixotsk. 

Jeg mener som sagt, at Stefan Hermann skiller på midten, fordi han rækker op efter teorien og dermed kommer til at skabe ubalance i sin analyse. Der findes en verden, som er hverdag, som er sanselig, som er samvær, og den bliver set gennem matterede brilleglas i den i øvrigt tankevækkende analyse, der har som mål at forene de to poler, den administrative måleverden og den pædagogiske positions evne til at skabe håb. Jeg deler ønsket om en balance imellem de to positioner, men finder den bagvedliggende analyse lidt tony blairsk: tegn to positioner og bring dig selv på banen som vejviser på den tredje vej. 

Den tredje vej finder jeg derimod skitseret hos Lene Tanggaard, som nok er på skolebiblioteket blandt bøger i alfabetisk og decimalklasseopdelt orden, men som i interviewet går gennem biblioteket for at lande i den pædagogiske garage. Hun deler på sin vis opfattelse med Stefan Hermann omkring eksistensen af de to positioner og deres politiske bestandighed. Men hun leder efter sprækkerne, dem som man også kan finde næring til hos Knud Romer. De sprækker, hvor der er smukt på margueritruterne, men hvor der også kommer mælkebøtter op gennem asfalten på hovedvejene. Og de, der skal finde veje i dette sprækkelandskab (tænk at billederne er taget på Bornholm), er dem, der er sammen om undervisning, i hverdagen, med alle sanser i brug og først og fremmest sammen.

Jeg vil gerne have licens til samspil i Tanggaards garage. I de seneste par uger har jeg besøgt et par folkeskoler, hvor de laver sublime ting i danskundervisningen. Det ene sted er deres aktiviteter henlagt til "åben skole", men erfaringerne herfra siver ind i de ordinære dansklektioner og bliver til dagligdag. Det andet sted har de valgt at satse værdiorineteret i deres danskundervisning i vished om, at man når de krævede mål ad værdivejene. Begge steder oplevede jeg noget, jeg i nogle år ellers mest har set på friskoler: lærerne er sammen i frikvartererne og interesserer sig for hinanden og for undervisning. Her på lærerværelset bliver spirerne til dannelse fremavlet.

Så tak til Folkeskolen og de interviewede for dette initiativ, som bør kunne bringe dannelsesdebatten ind på et rigtigt folkemødespor.

Jeg er i øvrigt  træt af, at alt nu skal have føjet ordet dannelse til: bæredygtig dannelse, kropslig dannelse, demokratisk dannelse, digital dannelse.... Effekten er, at dannelsesbegrebet blivet slidt ned til bullshit.

Lad os starte i garagen med at antage, at dannelsen er almen, og at den dybest set beror på, at den enkelte udvikler evnen til at sætte sig i den andens sted. 

For ud fra dette kan vi diskutere, så klipperne sprækker. Og gerne under TV2-devisen lidt forvredet:

Så kys den nu, den Satans dannelse / Og grib den, fang den....

 

      


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.150 andre er allerede tilmeldt