Skolepolitik (Christiansborg)
0   201

Bondo: Vi går ikke på kompromis

»Vi lægger ikke navn til dårligere undervisning«, siger DLF's formand, der stadig har tiltro til det såkaldte partnerskab om folkeskolen bestående af DLF, KL og Undervisningsministeriet.

I forbindelse med Marienborg-møderne lancerede Danmarks Lærerforening, KL og Undervisningsministeriet et partnerskab om folkeskolen. Meningen er at udvikle en række mål for folkeskolen og forslag til, hvordan målene kan nås på en systematisk måde. Siden er folkeskolen blevet ramt af en række nedskæringer, men DLF er stadig bedst tjent med at sidde med ved bordet, mener formand Anders Bondo Christensen.

Hvordan kan man indgå i partnerskab med dem, der fører kniven i de aktuelle besparelser?

»Det kan bestemt også virke paradoksalt, men vi skal bruge enhver mulighed for at lave en god folkeskole og for at skabe gode rammer for lærernes undervisning. Selv om landet er i krise, så har vi stadig 70.000 medlemmer, som skal have en arbejdsdag med undervisning. Der er brug for massive investeringer i folkeskolen, og det giver vi jo også udtryk for. Jeg tror på, at når vi er inde i nogle drøftelser som en del af et partnerskab, så har vi også en bedre platform til at gøre opmærksom på den del af vores dagsorden. Hvis vi var udenfor, havde vi ikke muligheden for i forpligtende dialog og samarbejde med politikerne at fremføre, at man må foretage de investeringer, der skal til for, at vi kan løfte denne her opgave«.

Artiklen fortsætter under banneret

Er der en mere udstrakt hånd fra politikerne nu end under Anders Fogh?

»Det synes jeg bestemt, der er. Man skal huske på, at vi faktisk i årevis har opfordret til partnerskab. Allerede med en rapport fra 2004 om at gøre en god skole bedre efterlyste vi en national handlingsplan på en række områder, og det er jo partnerskabet, vi lancerede der. Derfor er jeg rigtig tilfreds med, at regeringen nu - seks år for sent, men bedre sent end aldrig - kommer og siger: 'Vi er nødt til at gøre lærerne til en central part i skolens udvikling, for ellers kan vi ikke lykkes med projektet'«.

Hvor langt skal man strække sig i et partnerskab?

»Vi lægger ikke navn til noget, som vi er sikre på giver eleverne dårligere undervisning. Det kan vi ikke. Det ville være at gå på kompromis med det professionelle ansvar, vi har for skolen. Det har jeg også fra starten af gjort både stats- og undervisningsministeren klart. Kan vi sætte os nogle mål, som vi kan være enige om, og begynde derfra, så synes jeg, at vi har en konstruktiv vej ind til et partnerskab. Men hvis vi skal starte med at have en ideologisk kamp om eksempelvis offentliggørelse af nationale test, giver det ingen mening for mig. Jeg kan godt forstå, at politikere, der har et politisk og økonomisk ansvar for skolens dagligdag, har brug for at vide, hvad det faglige niveau i folkeskolen er. Det synes jeg er fuldstændig legitimt. Vores påstand er jo, at offentliggørelse af nationale test ikke er svaret, men så må vi i partnerskabet kigge på, hvordan man så kan dække det behov. Og det vil vi også have et bud på. Vi vil bestemt ikke bare stå i et partnerskab og sige, at det vil vi ikke være med til«.

Og Tina Nedergaards udmelding om, at eliten skal dyrkes mere?

»Jeg har respekt for, at politikere er politikere. De har et behov for at markere sig og profilere sig. Det er en del af det politiske spil. Og jeg er ikke spor imod, at man signalerer, at alle elever skal lære det optimale. Bestemt ikke. Jeg synes også, at det ville være mærkeligt, hvis DLF's formand sagde, at de dygtige elever ikke skal lære noget. Ikke tale om. Vi skal udfordre alle elever. Så den dagsorden har jeg ikke nogen som helst problemer med. Jeg håber bare på, at det fuldt forståelige behov for at markere sig politisk ikke sker igennem en ny haglbyge af lovændringer. Dem har vi altså haft nok af«.

Er det en enig hovedstyrelse, der står bag partnerskabet?

»Det er et enigt DLF, har jeg på fornemmelsen. Vi er ikke sådan en 'for og imod'-hovedstyrelse. Vi har diskuteret partnerskab i et halvt år nu. Vi har diskuteret 360-graders-eftersyn i et år. Det, vi forsøger, er at bruge vores fælles viden og iderigdom til at finde ud af, hvordan vi kan bruge det partnerskab og den virkelighed, vi står i nu, til at fremme vores medlemmers muligheder for at udøve god undervisning«.

Er der ikke nogen, der frygter, at man bliver »sovset ind«?

»Jo, det frygter vi alle sammen. Vi er helt opmærksomme på, at vi ikke vil tages som gidsel i noget, som vi ikke kan stå inde for. Det er også derfor, jeg understreger, at vi ikke lægger navn til noget, som resulterer i dårligere undervisning«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ