Efteruddannelse bliver sparet væk

Seks ud af ti lærere føler, at mulighederne for efteruddannelse er blevet dårligere, viser ny undersøgelse. Det kommer til at gå ud over elevernes undervisning, advarer DLF.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efteruddannelse er lukket land. Sådan oplever næsten halvdelen af lærerne det. Og otte ud af ti lærere mener, at efteruddannelse har stor betydning for, at de udfører deres arbejde så godt som muligt, viser en undersøgelse, som analysefirmaet Megafon har gennemført for DLF. Seks ud af ti lærere føler, at mulighederne for efteruddannelse er blevet ringere inden for de seneste fem år.

»Der bliver skåret kraftigt ned på efteruddannelse, og kommunerne begrunder det med manglende midler. De tror desværre, at der kan spares penge på kort sigt, uden at det kommer til at gøre alt for ondt. Men det er en dårlig løsning«, siger formand for DLF's overenskomstudvalg, Gordon Ørskov Madsen.

Han er bekymret over, at DLF's undersøgelser af de kommunale budgetter viser, at efteruddannelse bliver nedprioriteret år efter år.

»Lærerne er den afgørende faktor for kvalitet i undervisningen. Hvis ikke de bliver efteruddannet løbende, kan det gå ud over elevernes læring«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Efteruddannelsen er en sparegris

For Anders Balle, formand for Skolelederne, er problemet ikke nyt.

»Skolelederne oplever i høj grad, at lærerne efterspørger efteruddannelse, og skolelederne har også stor indflydelse på, hvordan pengene bliver fordelt. Men som det ser ud nu, er der mange andre områder, der også tørster. Eksempelvis at skulle kunne opretholde et acceptabelt timetal. Derfor er efteruddannelse desværre et af de steder, hvor skolelederne kan hente midler fra«.

Anders Balle synes også, udviklingen er uheldig, og håber på, at der inden længe kommer en økonomisk håndsrækning.

»Alt peger på, at måden, vi sikrer kvaliteten i undervisningen på, er at efteruddanne lærerne. Problemet er bare, at midlerne til at gøre det mangler«.

Anders Balle frygter ligesom Gordon Ørskov, at skolerne i sidste ende kommer til at opleve en forringelse af kvaliteten i undervisningen.

Efteruddannelse i overenskomsten

Der skal gøres noget snart, og derfor er Gordon Ørskov klar til at forsøge at få efteruddannelsen med i overenskomsten i 2011.

»Det kan give os mulighed for dels at sikre den efteruddannelsesresurse, der rent faktisk eksisterer nu, dels fremover at gøre det til en ret og pligt for alle lærere, at de skal have efteruddannelse. Det er helt i tråd med det, som lærerne i undersøgelsen efterspørger«, siger Gordon Ørskov.

Han understreger dog, at efteruddannelseskravet ikke skal være på bekostning af lærernes lønninger.

Anders Balle har intet imod, at midlerne til efteruddannelse kommer ind under overenskomsten, så længe det er et spørgsmål om at tilføre flere penge og ikke at båndlægge resurserne, så skoleledernes økonomiske handlekraft bliver stækket.

Analysefirmaet Megafon har hentet svar fra 647 lærere.