Hør Gudrun Thomsen og Helle Fogh Skovlyst fortælle om konsekvenserne af besparelserne nedenfor (foto: Palle Peter Skov)

»Det er vilkårene«

Klasser er blevet lagt sammen som nogle af sparekonsekvenserne på Bredagerskolen i Jelling.

82 hold vrede forældre mødte op. Der var ikke nogen rar stemning, men det var et vigtigt møde, hvor forældrene fik luft, fortæller Helle Fogh Skovlyst om klassesammenlægningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er vilkårene«.

Denne sætning går igen og igen, når lærerne på Bredagerskolen i Jelling taler med hinanden. Også når to af lærerne på 5. årgang fortæller om, hvordan klasserne blev sammenlagt. I alt har der været klassesammenlægninger på 9. årgang, 8. årgang, i indskolingsgruppen og på 5. årgang.

Her blev fire klasser til tre, og hvor klassekvotienten tidligere var på mellem 18 og 23 elever, er den nu på 27 og 28 elever.

»Forud for sammenlægningen gik en kaotisk periode. I teamet skulle vi se på, hvordan man kunne sammenlægge. Vi var syv, men vi kunne ikke blive enige«, siger Helle Fogh Skovlyst, der underviser i dansk og engelsk på 5. og 6. årgang.

Efter lange diskussioner måtte teamet involvere skolelederen, der besluttede at dele en lille klasse og fordele eleverne på de andre. Men forældrene i den pågældende klasse protesterede kraftigt og argumenterede så godt, at man måtte indkalde til et ekstra forældremøde for hele årgangen.

Vrede forældre

»82 hold vrede forældre og alle kontaktlærerne mødte op. Der var ikke nogen rar stemning, men det var et vigtigt møde, hvor forældrene fik luft. Skolelederen måtte tage imod skældud«, fortæller Helle Fogh Skovlyst.

Resultatet blev, at »posen blev rystet«. Eleverne blev inddelt i tre nye klasser. Lærerne sammensatte nogle dage med spil og lege for alle årgangens elever inden sommerferien, så eleverne lærte hinanden bedre at kende.

»Her var eleverne vældig positive. Klasserne er delt, så der er en faglig spredning, næsten lige mange drenge og piger, og vi har taget højde for deres venskaber«, siger Gudrun Thomsen, der underviser i matematik, musik og idræt på 5. og 6. årgang.

Lærerne fortæller, at forældrene også har gjort meget for at ryste eleverne sammen.

»Skolebestyrelsen arbejder nu med nogle retningslinjer for klassesammenlægninger, så vi ikke kommer ud i dette igen. Da vi stod i det i foråret, havde vi lige været igennem fyringerne. Vi var ophængte, og alle var sårbare. Fremover vil vi nok vælge at oprette store klasser fra begyndelsen, for det koster meget for eleverne at skulle sammenlægges senere«, siger Helle Fogh Skovlyst.

Eleverne på Bredagerskolen går i store indskolingsgrupper inddelt efter faglighed i 0. til 2. klasse. Ni klasser var for eksempel fem hold - men efter besparelserne kun fire hold. De har fire lærere og pædagoger til hver gruppe, og først fra 3. klasse bliver de inddelt i klasser. Igen i 7. klasse bliver eleverne inddelt i nye klasser, fordi der kommer klasser fra en fødeskole.

Mange elever på lidt plads

De store klasser er en udfordring, siger de to lærere.

»27-28 elever er rigtig mange, og klasselokalerne er ikke bygget til det. Det er svært at komme omkring og at nå alle elever. Jeg mærker det meget i musik. Det er et mentalt krævende fag, og alle 28 kan jo ikke spille på én gang, så det kræver struktur«, siger Gudrun Thomsen.

»Jeg skal også bruge it i musikundervisningen, og det er svært, når musik og it ligger i hver sin ende af skolen, og man kun er sig selv«.

Tidligere havde skolen ekstra resurser til klasser med mange elever, men de er skåret væk. Kun i idræt, hvor der er øget tilsyn, er der to lærere på de store klasser.

Teamet har valgt at dele kontaktlærerfunktionen på fire lærere til de tre klasser. Hver af de fire lærere har 20 elever, som de er kontaktlærer for.

»Det er jo ikke kun i undervisningen, at antallet af elever vokser. Opgaven vokser på det hele. Der er stor forskel på, om det er 20 eller 28 elever, der skal have elevplaner«, siger Helle Fogh Skovlyst.

»Dertil kommer, at specialundervisningen er skåret, så der er ikke plads til at give nogle et ekstra skub«, understreger Gudrun Thomsen.

De to lærere fortæller, at de heldigvis er gode til at støtte hinanden i lærerkollegiet og til at være omsorgsfulde.

»Jeg ved ikke, hvor smertegrænsen ligger. Jeg tror, vi tilpasser os, men meget bliver i højere grad en forældreopgave. Det er så et problem i de familier med få resurser. Men jeg har et optimistisk syn. Hvis jeg ikke havde det, skulle jeg ikke være her«, siger Helle Fogh Skovlyst.

For det er vilkårene.

hl@dlf.org

Powered by Labrador CMS