En del af regeringens ghettopakke er at indføre sprogprøver i børnehaveklassen på de skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne er fra socialt udsatte boligområder.

Selvom udspillet om sprogprøverne mødte modstand fra blandt andet forligskredspartierne SF og Radikale Venstre, var der i maj flertal for at vedtage den del af ghettopakken, som ligger på skoleområdet. 

Sprogprøverne bliver derfor en realitet fra skoleåret 2019/2020 på de 44 skoler, der har mere end 30 procent elever fra såkaldte ghettoområder.

Men allerede inden indsatsen træder i kraft, har de 44 skoler været inviteret af undervisningsministeren til fra næste skoleår at indføre prøven. 

Ghettopakken: Sprogprøver og træk i børnecheck

"Vi kan have indflydelse på prøverne"

Det har 24 skoler takket ja til. Lindeskovskolen i Guldborgsund er en dem.

Skoleleder Hans Christiansen fortæller, at han bryder sig ikke om den del af prøverne, hvor børnene kan risikere at gå børnehaveklassen om, hvis de ikke præsterer godt nok ved de fire sprogprøver. Men han ser sprogtest som et vigtigt redskab til at kunne løfte de sproglige udfordringer, børnene kunne have.

"Vi kan være testpilot ved at være med i forsøget. På den måde kan vi være med til at påvirke, hvordan testene skal udvikles og kommer til at virke, når de bliver obligatoriske næste år", siger han.

SF: Stopprøver nærmer sig forligsbrud

Hans Christiansen mener, at testene kan være et godt redskab til at udpege børnenes sproglige udfordringer. Ifølge skolelederen kan testene afklare, hvilke sproglige udfordringer barnet står over for, som der efterfølgende kan sættes fokus på via et sprogstimuleringsforløb rettet mod det enkelte barns behov, som også er en del af indsatsen.

Han ser derfor positive muligheder ved sprogprøverne, men han vil gerne undgå stopprøvedelen, som kan bremse et barn fra at følges med sine klassekammerater op i 1.klasse.

"Vores elever er meget afhængige af deres relationer til hinanden. Mange af dem har gået i børnehave sammen. Så sprogprøver kan desværre betyde, at eleverne kan opleve nederlag ved ikke at følges med de andre".

Jacob Mark: Forsøg med stopprøver et udtryk for politisk afmagt

Ifølge skolelederen er der dog i sidste ende mere at vinde end at tabe ved at indføre sprogprøverne. Han oplever, at eleverne på Lindeskovskolen præsterer godt i de mundtlige prøver i 9. klasse, men har udfordringer ved de skriftlige.

"Jeg er i gang med at skrive en dimensionstale til afgangseleverne, hvor jeg nævner, at de har klaret sig rigtig godt til deres eksamener. Men jeg kan se, at de har udfordringer i de skriftlige prøver. Med sprogprøverne kan vi sørge for, at børnehaveklassebørnene får hjælp til de udfordringer, de måtte have med det sproglige". 

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer

20 skoler vil ikke være med

Ud af de 44 skoler, der blev tilbudt at deltage i forsøget, har 20 skoler takket nej til forsøget. Præstegårdsskolen Urban i Esbjerg er en de folkeskoler, der ikke vil deltage. Det skyldes ifølge skoleleder Steffan Lawaetz, at de ikke er begejstrede for sprogprøvernes form.

"Vi ved, at sprogprøver bliver obligatoriske, men vi venter med at forholde os til dem, indtil det sker. Vi støtter ikke prøverne i den form, de har nu, eksempelvis at hele klassen obligatorisk skal tage prøverne og de efterfølgende forløb, samt at elever i 0. klasse skal risikere at opleve at "dumpe en eksamen". Vi så helst, at man havde udviklet redskaber og tilgange i dialog med skolerne ", siger skolelederen.