Formålet med forsøget med en fællesfaglig prøve i kulturfagene har været at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at styrke det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver.

Forsøget er nu blevet evalueret, og konklusionerne lyder blandt andet, at nogle områder i samfundsfag og kristendom er svære at inddrage tværfagligt. Derfor har undervisningsminister Merete Riisager besluttet, at fællesprøven ikke skal gøres obligatorisk.

"Det er ikke hensigtsmæssigt at indføre en fællesprøve, hvor der er en væsentlig risiko for, at tværfagligheden sker på bekostning af de enkelte fags indholdsområder og forståelsen for de fagspecifikke begreber og metoder. Det er det faglige indhold, der er det vigtigste, og det skal prøveformerne også afspejle," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Blog: Produktet - kulturfagsprøvens stedbarn

Faglige formænd: God ide

"Glædelig nyhed!" siger Dennis Hornhave Jacobsen, som er formand for Falihos, foreningen af lærere i historie og samfundsfag.

"I Falihos har vi siden, forsøget blev præsenteret, peget på, at en fælles prøve risikerede at reducere fagligheden i de enkelte fag. Det ser nu ud til, at vi får underbygget det med rapporten. I vores optik burde forsøget ikke have været gennemført, men med de positive briller på har vi nu rapportens ord for, at de udfordringer, vi så fra start, ikke bare var ubegrundede mavefornemmelser."

Dennis Hornhave Jacobsen påpeger, at den tværfaglige prøveform kræver et omfattende forarbejde af de skoler, som ikke har haft tradition for at tænke undervisningen i tråd med forsøget. Desuden kræver det mange timers fælles forberedelse at realisere intentionerne, hvis ikke det er samme lærer, der har fagene.

"Og så kræver det sandsynligvis et længerevarende didaktisk udviklingsarbejde, hvis man vil erstatte den didaktiske tradition, der er i de enkelte fag" mener han.

DLF: Vent med de nye prøveformer i historie og samfundsfag

John Rydahl, formand for religionslærerforeningen, er også glad for beslutningen:

"Set fra vores side er det den helt rigtige konklusion at drage på basis af de indhøstede erfaringer. I ingen af forsøgsårene var der så mange lærere, der ønskede at eksperimentere med forsøget, som der var afsat pladser til og af dem, der deltog i forsøget, var kun omkring 20 procent fra folkeskolen - måske fordi forsøgets indhold bedre matchede nogle friskolers måder at organisere undervisning på" siger han til folkeskolen.dk.

Blog: Fælles afgangsprøve i de humanistiske fag? NEJ TAK!

Han er særlig glad for, at prøveformen opgives, fordi det var i særlig grad indholdsområder fra kristendomskundskab, der blev underprioriteret i opgivelserne til fællesfagsprøven.