Blog
0   18

Det er mig, der takker

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Et knus. En tegning. En mail. Taknemmelighed kan udtrykkes på mange måder – og én måde er ikke bedre eller større end en anden. Det varmer at vide, at nogen værdsætter det, man gør. I et skoleår, der har budt på følelsesmæssige rutsjebaneture og knap så meget taknemmelighed og anerkendelse fra vores arbejdsgivers side, er det rart, når det kommer fra en anden kant.

Klokken er lidt over tre tirsdag eftermiddag, da jeg efter syv lektioner med 7. klasse åbner døren til kontoret. Jeg kigger længselsfuldt over mod min kontorstol. Mit blik lander på en kasse på mit bord. Der ligger et kort øverst, og overrasket læser jeg de søde ord:  

Kære Maria

Artiklen fortsætter under banneret

Tak for indsatsen igennem årene. Tak for tålmodigheden. Tak for opmærksomheden. Tak for de opmuntrende ord. Tak for opsangen, når det var tiltrængt. Tak fordi I gider, vi er klar til at komme videre nu, også takket være jer.

Tak fra alle os i 9.X og familier

En varme strømmer gennem mig. Kassen indeholder både vin, chokolade og andre lækkerier, og jeg smiler for mig selv. Jeg læser ordene igen, og fyldes med glæde og overvældelse og tænker: Det er mig, der takker.

Det hårdeste skoleår i mit lærerliv

Jeg må indrømme, at det har været et hårdt skoleår. Nok det hårdeste i mine år ti år som uddannet lærer. Det har fyldt meget hos mig personligt, at jeg ikke følte, at man fra politisk side værdsatte og anerkendte det, vi lærere i folkeskolen yder hver dag. ”Takken” har blot været mere arbejde; mere undervisning og mere styring og kontrol fra oven. Det har gjort mig trist, og jeg har mere end én gang overvejet, om det virkelig var det her, jeg skulle resten af mine (mange) år på arbejdsmarkedet.

Kære forældre: Tak for tilliden

Jeg har stadig ingen arbejdstidsaftale, og jeg får næppe nogen tak eller anerkendelse fra min arbejdsgiver lige foreløbig. Men jeg har noget andet, som giver mig styrke og gejst til at fortsætte i lærerjobbet: Forældrenes og elevernes tak – den kommer i mange former, og den tirsdag eftermiddag kom den i form af nogle meget søde ord på et kort. Kære forældre: Det er mig, der takker. Tak for, at jeg må låne jeres børn, tak for tilliden og tak for anerkendelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.497 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen