Anmeldelse

Psykologisk ilt i skolen

Vitaliseringspsykologens modeller modellerer ungdommen

Fire gratis film om psykologisk ilt i skolen måler og vejer trivslen. Gid det ikke var nødvendigt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I gamle biografreklamer om OTA-solgryn var der en Vitalis, der klarede alt, hvis bare han fik sit brændstof – havregryn - hver eneste morgen. På samme måde sørger vitaliseringspsykologien for ilt i skolen, så både lærere og elever bedre kan trække vejret.

Fakta:

Titel: Psykologisk ilt i skolen

Forlag: Film og TV Compagniet, Filmkompagniet

Filmkompragniet.dk har lagt fire nye film ved navn "Psykologisk ilt i skolen" ud på nettet til fri afbenyttelse. Det er små film af 6-14 minutters varighed, der alle henvender sig til lærere i skolen.

Den første film handler om at tale om børn ud fra Ilt-modellen, der er en introduktion til vitaliserings­psyko­logien. Vi følger to lærere, der analyserer og reflekterer i samarbejde med en AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel).

Den anden film handler om at tale med børn, hvor vi ser, hvordan KvaS-modellen kan bruges til ”kvalificeret selvbestemmelse” i praksis. Og her bliver det virkelig uhyggeligt, for vi skal længere ind, helt ind i sindet på de stakkels børn, der skal være selvreflekterende og skal krænge ud af deres indre følelsesliv. Den formildende omstændighed er, at lærerne alle virker søde, imødekommende, velmenende og kompetente. Men hvorfor skal de stakkels unger måles og vejes hele tiden? Ja, det skal de jo, fordi vi har en målstyret heldagsskole, hvor vi udøver sindelagskontrol på børnene. Lærerne gør det godt, og eleverne er små voksne, der svarer klogt og velovervejet som dresserede individer.

Den tredje film handler om fire kompetencer, eleverne skal udvikle for at blive kvalificeret selvbestemmende. Hvor er der dog mange valg, der skal træffes, for at blive helt uddannet i det der kvalificerede selvbestemmelseshalløj. For eleverne skal ikke blot være gode til det faglige, nej, de skal også være gode til at klare sig i verden. Der skal karakterer på det hele – lige fra det første smil om morgenen til dagens sidste farvel.

Den fjerde film er nok det, jeg selv fandt mest interessant, for det var et oplæg om de to modeller – altså det, det hele drejer sig om. Vi får at vide, at vi alle har fire psykologiske grundbehov, og hvad de kan bruges til. Vi får introduceret Ilt-modellen, og hvordan vi ser mangel på psykologisk ilt. Vi ser også, hvad kvalificeret selvbestemmelse er, og hvad KvaS-modellen kan bruges til.

Det er tanker og ideer, der er udviklet af Jan Tønnesvang, som har skrevet en bog, der netop hedder ”Psykologisk ilt”. Den gik jeg straks ud og købte, fordi det her med vitaliseringspsykologi og psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde var noget, jeg ikke selv havde set formuleret på netop den måde før. Det er, så vidt jeg kan læse mig frem til, noget, der tager udgangspunkt i den integrative psykologi, der beskæftiger sig med menneskers grundmotivation, så de kan få en meningsfuld tilværelse.

Men hvor kan jeg blive ked af det på de unges vegne, når der kommer så mange managementord og systemisk tænkning ind i samværet, der driver udviklingen af professionel praksis i arbejdet med børn, unge og voksne mennesker fremad.

Afslutningsvis skal det nævnes, at alle børn og voksne virkede glade, engagerede og empatiske. Det er helt klart lærere og AKT-medarbejdere og konsulenter, der ved, hvad de har med at gøre. Og hvor var det bare nogle skønne børn, der var med i filmene. Det er helt klart skoler, hvor det er godt at være både barn og voksen. Jeg bliver bare ked af det, når alt samvær skal måles og vejes. Men det er nok bare, fordi det skal filmes og dokumenteres. Jeg håber på, at der er meget mere sjov og ballade, når kameraerne er slukkede.

Powered by Labrador CMS