Blog
0   52

Afgangsprøven: Når karakter og følelser blandes sammen

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Lærerjobbet består af så meget mere end ’blot’ at undervise elever. Gennem samtaler, lejrture, personlige snakke og møder kommer vi meget tæt på mange af vores elever, som ikke kan undgå at komme ind under huden på os. Disse følelser kan være svære at abstrahere fra til afgangsprøverne.

Foto: Shane Global/Flickr.com

 

Artiklen fortsætter under banneret

Fjorten år i træk har jeg enten selv haft mine egne elever op til afgangsprøver eller været ude som censor. Der er tydeligvis følelser på spil for mange lærere.

Jeg har flere gange prøvet som censor, at en lærer har ønsket at hæve visse elevers karakter op pga. emotionelle årsager.

”Hende her har haft det svært”.

”Han har virkelig arbejdet hårdt med det her oplæg”.

”Han skal bruge et firetal for at få sit gennemsnit på 02”.

Selvom jeg på mange måder kan føle sympati med en udfordret elev og ind imellem kan mærke lærerens brændende ønsker, så må vi forblive professionelle i disse situationer. Jeg skal bedømme elevens kunnen på de 25 minutter til afgangsprøven i dansk – og det kan i nogle situationer være ret urimeligt.

 

Følelserne i spil

Jeg har dog før som censor også oplevet det modsatte omkring det med følelserne. Et par gange er det blevet til en oplevelse i den kategori, hvor læreren for klassen ønskede at trække nedad. Et pres fra eksempelvis udfordrede elever resulterede i en form for personlig vendetta ved det grønne bord. De negative følelser kan opstå, når vi ikke føler, at vores indsats bliver anerkendt og respekteret af brugerne – eleverne – og så står jeg som lærer med et giftigt trumfkort i ærmet i juni.

Vores følelser er ikke forbudte. De er naturlige – og uden dem var vi ganske sikkert elendige undervisere. Det emotionelle spektrum i et klasserum kan tage os så mange steder hen – højt som lavt.

Jeg er dog tilhænger af den følende og følsomme underviser, der tør stille sig i orkanen af individuelle energier. Det nytter ikke at lukke af for følelser som lærer. Det er det, der gør os stærke som autentiske undervisere.

Vi skal blot kunne tøjle os selv, når vi når til de afgørende 25 minutter ved prøven.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.151 andre er allerede tilmeldt