Blog
0   10

Minister til eksamen

Abonner på nyt om Dansk som andetsprog i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Situation: En typisk eksamenssituation på læreruddannelsen, 2018. De tre aktører er: 1) Eksaminand (herefter MR), undervisningsminister, liberal. 2) Eksaminator (herefter Eks) lektor i dansk som andetsprog, og 3) Censor.

Eks: Ja, så blev det din tur, Merete. Velkommen til det grønne bord. Vi har læst dit skriftlige oplæg og ser frem til at høre mere om dit projekt om stopprøver i 0. klasserne, og selvfølgelig om koblingen til forskning inden for de faglige områder som du indirekte berører. Vil du begynde?

MR: Altså. Alle mulige undersøgelser har vist at det ikke går godt nok med skolerne i ghettoområderne: Der er for mange ghettoelever som har et sprogligt efterslæb allerede inden de kommer i skole. (En fra min studiegruppe har faktisk konstateret at efterslæbet allerede er massivt når de er 1 år gamle). Projektet går ud på at gøre elevernes bedre til dansk ved at teste dem flere gange i 0. kl. så de kan blive helt klar til 1. kl. og resten af skoletiden Hvis de ikke består første gang, skal de have noget sprogstimulering, og hvis de dumper igen, kan deres forældre købe intensive sprogkurser til dem i sommerferien. Hvis det heller ikke hjælper, så må de gå 0. kl. om.

Eks: Hmm… ja, der er jo mange områder som er interessante at tage fat på her: evaluering, skole-hjem-samarbejde, sprogtilegnelse. Lad os begynde med evaluering: Vil du uddybe din hypotese om at testning fremmer den sproglige kompetence hos de yngste elever.

MR: Alle ved at hvis man er bange for at dumpe, så strammer man ballerne. Det motiverer simpelthen til at øve sig, og man lærer jo mere under pres. Det har jeg hørt i flere sammenhænge.

Artiklen fortsætter under banneret

Eks: Nu er der jo et krav om at vi skal arbejde forskningsbaseret på de videregående uddannelser, så hvad ved vi fra forskningen om testning af mindre børn? Og hvad skal der til for at vi får et reliabelt og validt resultat på dette område?

MR: Nu er jeg ikke sikker på at jeg forstår. Hvis eleverne ikke kan nok dansk, så giver det vel sig selv i testen?

Eks: Øhh ok.. lad mig spørge på en anden måde: Hvad med testens indhold? Hvilke værktøjer findes der når målet er at teste – eller evaluere -  sproglig kompetence?

MR: Det drejer sig jo ikke om sproglig kompetence, men om dansk kompetence. Det er slet ikke det samme.

Eks: Hvilket sprogsyn skal testen baseres på, et strukturel eller et funktionelt sprogsyn?

MR: Kan du spørge på en anden måde?

Eks: Skal der testet om eleven fx kan ord for seks farver og kan bøje verber i nutid og datid, eller testes der om eleven kan indgå jævnbyrdigt i forskellige samtaler, fx forhandle med sine kammerater, berette om sin weekend og fastholde en samtale selvom der er ord han eller hun ikke kan, bruge sine sprog hensigtsmæssigt?

MR: Det lyder relevant med de seks farver! Men jeg er ikke sikker på at det er nok at kunne seks farver er i 0. kl. Bøjninger af nutid og datid er jo altid vigtigt. I øvrigt har jeg tænkt mig at forskellige forskere skal udarbejde testen.

Eks: Nu er det jo dig som er til eksamen og dermed dig som skal svare på spørgsmålene i 30 minutter. Du har valgt en summativ evalueringsform, frem for den nuværende formative. Hvorfor det?

MR: I mine øjne er der kun en slags test. Det er sådan en der med hård hånd sorterer fårene fra bukkene og skæg fra snot. Alle må være deres egen lykkes smed, og jo før man lærer det, jo bedre. Skolen skal ikke en legeplads, heller ikke i 0. kl.

Eks: Jeg vil lige holde dig fast på spørgsmålet, også fordi det tilsyneladende er ret bekosteligt at udarbejde sådan et testapparat… er det 4,5 million som er afsat? (bladrer i Meretes opgave) – ja, det stemmer. Hvad kan en test afdække, som en klasselærer i 0. klasse ikke kan?

MR: Det handler faktisk ikke kun om testen, vel? Det handler også om at forældrene hører om testen og finder ud af at det er alvor for deres børn. Så kan de lære det! Vi kan ikke have det efterslæb. Jeg synes godt man kan kalde det udansk når folk ikke taler dansk til deres børn derhjemme.

Eks: Her lægger du op til det næste interessante område, nemlig skolens samarbejde med forældrene. Lad os gå videre til det. Hvilken forståelse bygger dit projekt på her?

MR: At ghettoforældrene svigter deres børn. Det er min helt klare mening, og også min studiegruppes.

Eks: Så hvis vi fagliggør en lille smule og inddrager begreberne ressourcesyn og mangelsyn i forhold til forældrene, hvilken forståelse ligger så bag dit projekt?

MR: Helt klart mangelsyn! Forældrene mangler så meget i forhold til fx de mennesker jeg omgås i min studiegruppe og hvor jeg bor. Ghettoforældrene er simpelthen ikke gode nok som forældre. Vi andre, der hurtigt kan se alle manglerne, må derfor presse dem til at forstå hvad der er godt for deres børn, også selvom det er besværligt.

Eks: Kan du redegøre for hvad der karakteriserer et godt skole-hjem-samarbejde, og hvordan det hænger sammen med elevernes læring og dannelse?

MR: Jeg synes det er et ret langhåret spørgsmål. Det er jo bare forældre, ikke? De er ikke med i skolen, så hvorfor gøre så meget ud af samarbejdet?

Eks: Kan du referere til historiske eksempler hvor skole og stat demonstrerer samme forståelse af forældre og forældreskab?

MR: Hvad mener du med historie?

Eks: Er der gennem historien, i Danmark eller i udlandet, eksempler på at skole og stat har anlagt et mangelsyn på forældreskabet? Og kan du sige hvilke konsekvenser det har haft for børnene, og i sidste ende for deres læring og udvikling?

MR: Kan du spørge lidt mere præcist?

Eks: …. I Dansk skolehistorie nævnes fx socialklasse som et parameter for mangelsyn og statslig definitionsret. Og så er der et grelt historisk eksempel i den danske stats opfattelse og behandling af grønlandske forældre – og deres børn.

MR: Jeg mener slet ikke det kan sammenlignes med mit projekt. Mit projekt er helt på børnenes side. Det er udelukkende for deres skyld at de skal testes og gå 0. kl. om!

Censor: Jeg tror vi skal gå videre til spørgsmålet om sprogtilegnelse!

Eks: ja, fint. Lad os høre lidt om skolens yngste elever og deres sprogtilegnelse. Hvordan kan man ifølge forskningen fremme skolebørns sprogtilegnelse?

MR: Jeg må lige gentage at mit projekt ikke er interesseret i sprog. Det er udelukkende interesseret i dansk. Og vi ved i hvert fald at hvis børnene er så uheldige at de ikke taler dansk i hjemmet, så kan de få et alvorligt efterslæb hele livet. Mange kommer aldrig med på vognen.

Eks: …. Og spørgsmålet om andetsprogstilegnelse?

MR: Ok, ja. På min facebookside kører der en del tilbud om at man kan lære et fremmedsprog perfekt på tre uger vha. en app. Min plan er at tilpasse dette tilbud til elever på 5-6 år. På den måde kan indsatsen individualiseres, så eleverne ikke er afhængige af hinanden eller en lærer, og samtidig kan vi spare en masse penge på undervisningen i forbindelse de intensive kurser i sommerferien. Som forældrene betaler for.

Eks: I sprogvidenskaben internationalt skelnes der mellem hverdagssprog og skolesprog (Det kan du nok huske at du har hørt om i timerne), og det er en pointe her at udviklingen af skolesprog følger den faglige udvikling gennem skolegangen, så sproget om fx naturfag læres i naturfagene med en progression fra år til år, og tilsvarende sproget i de øvrige fag. Hvordan forholder du dig til at dit projekt lægger op til en indsats udelukkende i 0. kl?

MR: Det ser ud til, at børnene tager det store efterslæb, der er, når de starter, med sig hele vejen op igennem folkeskolen, og det kan så registreres som et fagligt gab i 9. klasse. Pointen er selvfølgelig at hvis vi kan lukke gabet helt i begyndelsen, så er der jo ikke noget gab mere, og så er det problem løst.

Censor: ja… så er tiden gået, vi når ikke mere. Hvis du lige husker at tage alle dine ting med ud, Merete.

- og så bliver der voteret…

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.439 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
29 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
102 andre er allerede tilmeldt