Debat
0   154

Børn 'tænder' på forskellige metoder

Annelise Sønderriis stiller i Folkeskolen nummer 40 spørgsmålet om, hvorvidt skrivning støtter læseindlæringen. I en årrække har jeg arbejdet med disciplinerne motorik, skrivning, sang, ltg-tekster (læsning på talens grund, redaktionen), ordbilleder samt stramt struktureret læseindlæring efter traditionelle principper (vokaler - stavelser - ord - højtstavning). Har man anvendt alle disse metoder over for hvert nyt bogstav, barnet skal lære, har man stimuleret såvel barnets højre som venstre hjernehalvdel. Derved er chancen for at få alle elever med langt større, end hvis man bruger én metode. Det er velkendt, at børnene 'tænder på' forskellige metoder, men en altid sikker succes for små børn (og da også for visse af de ældre) er at erfare ved at få lov til at gøre ting. Her kommer netop skrivningen til at virke som 'porten' ind til det store læserum. Eleverne husker bedre bogstaverne, når de mindes dem i bevægelsen, og når der til bevægelsen også er koblet lyd, så sidder bogstaverne så meget bedre. Hurtigt oplever børnene glæden ved at kunne meddele sig til andre, og i 1. og 2. klasse er en af de mest elskede aktiviteter al form for skrivning. På Bakkegårdsskolen i Gentofte arbejder 1.-klasserne med et materiale, der integrerer ovenfor nævnte metoder, men udgangspunktet er den sammenbundne skrivebevægelse. Materialet består af to bøger. I første bog stifter man bekendtskab med 12 bogstaver, som har noget formmæssigt tilfælles. Med disse 12 bogstaver lærer børnene inden efterårsferien i 1. klasse at skrive en sammenhængende skrift og får kendskab til omkring et halvt hundrede ord, der kan skrives med disse 12 bogstaver. De lærer principperne for, hvorledes man 'knækker koden' og stifter bekendtskab med læseteknikken. De finder læsning nemt, fordi vores 'første alfabet' har så få bogstaver, og man kan producere mange tekster med disse få. Allerede nu læser eleverne efter en læsebog, de selv har lavet tekster til. -Vel at mærke ikke efter ltg-princip, nej, de læser rigtigt, blandt andet fordi de kan håndskrive og højtstave teksterne i klassens selvgjorte bog. Siden følger anden bog med resten af bogstaverne, og ved årsskiftet er vi klar til diverse læsebøger, der bruges til klasselæsning, gruppelæsning eller individuel læsning.

Den første klasse, der anvendte materialet, går i dag i 5. klasse. De blev prøvet med OS 64 i april i 1. klasse. Dengang var 88 procent sikre læsere. Et halvt år senere var 100 procent sikre læsere, den samlede hastighed var øget, og 14 af 25 børn måtte prøves med OS 120, for at læseprøven gav nogen mening. Siden er materialet anvendt på elever, som nu går i 2. klasse. Også de er prøvet i foråret 1. klasse (99). Her var 95 procent af eleverne 1'ere. Fremgangen for den sidste klasse i forhold til første hold kan forklares med, at dansktimetallet er øget med en time.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den sammenhængende skrift har stor betydning for læseindlæringen. Samtidig er megen tid sparet ved ikke at ulejlige sig med først at lære trykskrift for siden at skulle aflære den og begynde på en ny skrift - den sammenhængende. Jeg kender mange store elever, der bliver ved med at skrive trykbogstaver. Her er der simpelthen kun én skrift. Den, der lærte dem at læse!

Materialet? Det findes på Bakkegårdsskolen, men en lærervejledning er endnu ikke klar. Om skrivning støtter læsning? Helt sikkert!

Pia Kelly

Bakkegårdsskolen, Gentofte

Forkortet af redaktionen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ