Blog
0   2

Engagement kræver tid.

Abonner på nyt om Folkeskolens håndværk og design-rådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Kommentar til interview med Lene Tanggaard. Og et forløb fra indskolingen der illustrerer, at engagement kræver tid.

Tidligere på måneden kunne vi læse om forligskredsens enighed i at gøre de praktisk/musiske fag obligatoriske i udskolingen. Mange af mine praktiske kolleger har kommenteret vel på den udmelding. For umiddelbart er det et rigtig godt initiativ. Virkelig. Men der følger så mange men’er. Uddannede lærere, lokaler, hvilke timer skal tages osv.

Et andet men jeg kan tale længe om, er hvorfor hele skolen ikke skal have glæde af mere praktisk undervisning? For behovet er der. Jeg ser det hver dag.

Artiklen fortsætter under banneret

Elever der ikke kan binde knuder. Lyne deres jakker selv. Holde på en blyant. Klippe. Osv. Og det gælder ikke kun de mindste elever, vel og mærke.

Elever der er begrænsede af deres egne tanker. “Dét kan jeg ikke finde ud af!” “Er den ikke bare grim?” “Fortæl mig hvad jeg skal gøre” Elever der har svært ved at tænke selv. Svært ved at tro på sig selv.

Mange lærere gør heldigvis noget ved det. Men det kræver tid. Og overskud.

Lene Tanggaard udtaler i artiklen her, at vi lærere skal finde den eksperimentelle tilgang til undervisningen frem. At “Der er brug for pionerånd. En konkret funderet revolution fra lærerne ude på de enkelte skoler. En garagerevolution. Vi skal have engagementet tilbage i skolen”

Jeg er fuld af engagement. Min leder er fuld af engagement! Men det kræver eddermame så meget tid og overskud af en lærer, at der ikke er plads til meget andet. Det er vi mange der erfarer på den hårde måde. Vi sygemelder os på stribe med stress, fordi der ikke er plads til vores engagementet. Det drukner i industrifabrikken “skole”.

I denne uge havde jeg natur og teknologi med 1. Vi arbejdede med Hyldetræet på legepladsen. Vi brugte grenene til at lave finurlige slanger. Inden timen brugte jeg min frokostpause på at finde ting til undervisningen. Efter timen brugte jeg 45 minutter på at pakke væk og udstille. Over en time brugt, plus den tid jeg selvfølgelig havde brugt på at forberede forløbet på min kontorplads.

Det lyder måske ikke af meget, men det er det, når skemaet også indeholder mange andre undervisningstimer. Jeg ville have gjort det lettere for mig selv, hvis jeg var blevet i klasselokalet, set billeder, hørt historier o.lign. Men jeg er en engageret lærer, der ikke følger strømmen. Der ikke springer over hvor gærdet er lavest.

Måske jeg skal til det?

Af hyld klippes små "perler" ud, hvor margen tages ud med eks. en skrue.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.104 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om H&D

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for håndværk og design?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.