Den første runde obligatoriske nationale test fyldte meget på Klostermarksskolen i Roskilde i de første måneder af året - med tekniske problemer, klasser, der måtte opgive at gennemføre, og enkeltelever, der sad ulykkelige tilbage, da de andre var færdige, fordi lige netop de havde været udsat for sort skærm i 15 minutter midt i det hele. Og så var der opfølgningen på den store forældretilfredshedsundersøgelse, som Roskildes skoler har gennemført som deltagere i KL's partnerskab om folkeskolen, serien af kommunale læsetest, afgangsprøverne og en ny testrunde for dem, der var sygemeldt under første testrunde. Og i september skal Klostermarksskolens ­elever igen deltage i afprøvningen af opgaver til de nationale test.

Skoleleder Ib Gerner Christensen og hans kollega Annette Carlsson fra naboskolen Trekronerskolen er vældig imødekommende, da Folkeskolen beder dem om at fortælle om deres erfaringer med de allerførste resultater fra de nationale test, men de indrømmer samtidig begge to, at de endnu ikke har haft tid til at gå dybt ind i hver enkelt test sammen med faglæreren.

»Det vil være noget, vi tager op på klassekonferencen, som jeg har med klassens lærere. Og det vil sikkert ikke være alle test, vi vil tage op - de fleste har jo vist det helt forventede resultat«, siger Ib Gerner Christensen. På Trekronerskolen har Annette Carlsson i stedet teamsamtaler med lærerne for hele årgangen, hvor testene vil være på dagsordenen.

De erfarne bliver ikke overraskede

»Det generelle billede er, at de erfarne lærere siger, at testene viser det, de vidste i forvejen. Og de unge lærere siger, at det har udvidet deres viden«, siger Annette Carlsson. Og hun og Ib Gerner har det som erfarne skoleledere på samme måde - de resultater, de kan se, når de går ind i testsystemet for at få overblik over deres egen skole, passer med det billede, de havde af klasserne i forvejen. Foreløbig kan de se, hvordan klasserne ligger i forhold til et landsgennemsnit - næste år vil de kunne begynde at se, om der sker fremskridt.

»Det kan da være et glimrende dialogværktøj, for eksempel til at bruge i skolebestyrelsen og ved klassekonferencer«, siger Ib Gerner Christensen.

De to skoleledere synes indimellem, at de mange krav til evaluering og dokumentation somme tider ender med at gå ud over kerneydelsen - elevernes læring. Og de er dødtrætte af alt det tekniske/praktiske. For eksempel fortæller Annette Carlsson, at det har været et stort arbejde for viceinspektøren i samarbejde med lærerne i de enkelte fag at sikre, at de elever, der var syge på testdagen, alligevel fik gennemført de obligatoriske test.

Meget lidt anerkendende

»Men det bliver vel bedre hen ad vejen. Forhåbentlig får vi også mulighed for selv at give forældrene tilbagemelding på et tidspunkt, for de tilbagemeldinger, som de får nu, er altså meget lidt anerkendende i deres sprog. Men det var jo det samme med elevplanerne - de kom hovedkulds, og så var man nødt til at bruge nogle programmer, som gav sådan nogle automatiske sætninger. Nu har vi efterhånden udviklet vores egen form for elevplaner, så nu fungerer de rimelig godt«, siger Annette Carlsson.

De to skoleledere er ikke bekymrede ved tanken om, at forvaltning og kommunalbestyrelse om nogle måneder kan sidde og sammenligne skolernes testresultater. De har tillid til, at politikere og chefer også kigger på alt det andet, skolerne arbejder med.

»Måske kan det endda være med til at give os nogle argumenter, når vi forklarer, at vi har svært ved at nå målene med det timetal, vi får«, siger Ib Gerner.

Men at offentliggøre testresultaterne på skoleniveau eller endnu værre på klasseniveau vil kunne få meget uheldige effekter, frygter de:

»Vi risikerer, at forældrene vil komme og sige, at de vil have deres barn flyttet fra a-klassen til b-klassen, fordi de har bedre testresultater. Vi vil jo ikke altid kunne forklare, at det for eksempel skyldes, at der sidder to ADHD-børn og to dyslektikere i den ene klasse«, siger Annette Carlsson, og Ib Gerner Christensen tilføjer:

»Det går op og ned fra år til år, efter hvilke elever man har, og det vil det også gøre med social korrektion, som skolens rejsehold foreslår. De går tilsyneladende ud fra en opfattelse af, at eleverne bare er tomme kar, som man kan fylde læring på«, siger han og tilføjer, at social korrektion ikke kan tage højde for, at en elevs forældre er blevet skilt 14 dage før testen, eller at nogle børn bare ikke trives i en testsituation.