Dyre besparelser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stillingsnedlæggelser er set før. I 80'erne var elevtallet faldende, og lærerne fik mulighed for at gå på fratrædelsesordninger. I år bliver der nedlagt så mange stillinger, at det ikke kan begrundes i et let faldende elevtal, og det kniber med fratrædelsesordninger. Der er tale om besparelser. Den økonomiske krise kradser i kommunerne, og nogle vælger at spare der, hvor Danmarks fremtid skal uddannes. Der er ikke meget tilbage at spare på blyanter og bøger - nu er turen kommet til lærerne.

Kommune efter kommune gennemførte afskedigelsesrunder i foråret. I de fleste kommuner blev lærerne afskediget, inden skoleårets planlægning var færdig. Man havde ikke overblik over, hvor mange stillinger der reelt ville være på skolerne. Det har resulteret i en del genansættelser - både i og mellem kommunerne.

I Kolding Kommune nedlagde man cirka 100 lærerstillinger, hvilket betød, at 20 lærere blev sagt op. Inden sommerferien var de alle i job igen. I Vejle Kommune nedlagde man ligeledes et uhørt antal stillinger, og her var det 52 lærere, der fik et fyringsvarsel. Allerede inden den endelige afsked var nogle af opsigelserne trukket tilbage, da der opstod stillinger på egen skole. I tiden op til sommerferien var der flere, der blev genansat på egen skole. Over halvdelen af de afskedigede lærere er på nuværende tidspunkt i en fast stilling, under uddannelse eller i et vikariat. I løbet af efteråret vil naturlig afgang og barselsvikariater helt sikkert give plads til resten og flere til.

I begge eksempler havde det vist fremsyn og god personaleledelse, hvis man havde haft is i maven og lavet en analyse af den forventede personalegennemstrømning, forventet naturlig afgang, mulighed for fratrædelsesordninger, barselsvikariater med mere. Et ansættelsesstop kunne have haft samme effekt, og det ville have sparet de afskedigede en masse menneskelige omkostninger. Det ville også have sparet en del vikarudgifter i forbindelse med de sygemeldinger, der uvægerligt følger en afskedigelsesrunde. Hertil kommer alle de resurser, der er gået til processen omkring afskedigelsesbreve, til at gennemføre møder med videre. Det er ikke så få. For ikke at nævne den utryghed, det har skabt på skolerne, og den skade, der er sket på kommunernes image. Det har været en meget dyr »besparelse«.

Der er rigtig mange tjenestemænd, der går på pension de kommende år. 23 procent af medlemmerne af Vejle Lærerkreds er over 55 år. Selv om vi ser større søgning til læreruddannelsen, vil der blive mangel på kvalificerede lærere. Jeg har hørt om kommuner, der for eksempel valgte at uddanne lærere til skolebibliotekarer i stedet for at afskedige dem, fordi de kunne se en fremtidig mangelsituation. Se, det er en langsigtet løsning.

I mange kommuner arbejdes der nu på at udvikle en ny skolemodel. Det skal være endnu billigere at ruste børnene til fremtidens øgede krav. Men uanset hvilken skolemodel man vælger, er der grænser for, hvor få lærere der kan være på en skole. Ellers ender den danske folkeskole som en stor pasningsordning med dårlig normering.

»Over halvdelen af de afskedigede lærere er på nuværende tidspunkt i en fast stilling, under uddannelse eller i et vikariat. I løbet af efteråret vil naturlig afgang og barselsvikariater helt sikkert give plads til resten og flere til«.