Skarpere profil og mere pædagogik

Jan Trojaborg vil stramme op på ledelsen af hovedstyrelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jan Trojaborg er 48 år og har været lærer siden 1977, de fleste af årene på Rødkilde Skole på Bellahøj. I 1993 blev han valgt ind i Københavns Lærerforenings

(KLF) bestyrelse i nogle turbulente år, hvor KLF forsøgte at overbevise kommunen om det fornuftige i at nedlægge fem skoler. I 1990 blev han redaktør af KLF's blad, 'Københavns Kommuneskole', og fire år efter vandt han kampvalget med Aase Ciccia og blev formand for Københavns lærere. Som KLF-formand sidder han også i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Hvad er din baggrund for at stille op ved næstformandsvalget?

'Der var nogle venlige mennesker, som syntes, der var brug for en anden politisk profil med mere gennemslagskraft i forhold til presse og medlemmer'.

Hvor kan du gøre det bedre end Stig Andersen?

'DLF's medlemsundersøgelse fra 1995 viste et klart ønske fra medlemmerne om en mere markant ledelse, og jeg har meget erfaring med at tackle pressen fra Københavns Lærerforening, hvor vi ikke har nogen informationschef, men har som princip, at vi altid udtaler os. Og så mener jeg, at jeg har det fortrin, at jeg har arbejdet meget med det pædagogiske område, 'Folkeskolen år 2000' og Københavns deltagelse i udviklingsarbejdet Fire-by-projektet. Jeg mener, det er det pædagogiske område, vi skal satse på de kommende år'.

Hvad er de vigtigste roller for en næstformand i DLF?

'Næstformanden skal være sparringspartner for formanden. Og jeg mener, der er noget i ledelsesformen, der kan strammes op. Debatten i hovedstyrelsen bliver lidt for rund, og der kunne formanden godt give nogle mere provokerende oplæg til diskussion. Og så har det internationale arbejde traditionelt været næstformandens, og det mener jeg bør komme meget mere frem. EU bliver mere vigtig for os, end det allerede er, det er et område, der er klart underprioriteret i dag'.

Er der behov for en strukturdebat i DLF?

'Det er der meget, der tyder på, og jeg er enig i konklusionen fra sidste hovedstyrelsesmøde om, at vi selvfølgelig skal have hjælp udefra. Men det er ikke noget, man klarer med et snuptag. Jeg tror, at vi måske står over for en endnu større udfordring i de kommende år - vi bliver nødt til at tage stilling til et tættere samarbejde med nogle andre organisationer i undervisningsverdenen'.

Vil hver lærer i gennemsnit komme til at undervise flere timer i de kommende år?

'Det tør jeg ikke spå om. Det er klart, at muligheden ligger i arbejdstidsaftalen, men den lå også i den gamle, for der er stadig mange kommuner, der har langt ned til minimums-Ø-tids-procenten på 50. Men vi ved vel foreløbig kun om fire-fem kommuner, der har valgt at sætte undervisningstiden per lærer op. Det synes jeg ikke er skræmmende. Jeg anser det for utrolig vigtigt, hvordan vi kommer ind i 'År Et', så de ressourcer, der ligger i systemet, kommer med over i det nye system. Kommunerne troede også, at de kunne spare i 1993, men billedet blev et helt andet, så vi må have is i maven'.

Hvordan har lærernes status det?

'Det er ligegyldigt, hvilken gruppe offentligt ansatte du tager, så er der ridser i lakken. Vi er i en tid, hvor vi intet får forærende, hver eneste lærer må kæmpe hver eneste gang, han eller hun møder nogen uden for skolen. Der er brug for, at vi bliver endnu mere professionelle i ordets bedste betydning og beskæftiger os med 'iscenesættelse' og gør sådan noget som første skoledag til et show, men med et indhold, vi kan stå inde for'.

Hvordan ser du skoleledernes organisatoriske placering om tre år?

'Jeg håber, at det lykkes at få lederne ind i DLF's ledernetværk, men jeg synes, det er en af de sager, der viser, at DLF i den forgange periode ikke kendte sin besøgelsestid. I hovedstyrelsen ville man ikke indse, at det var et problem, begge parter måtte gøre noget ved'.

Hvilken formand foretrækker du?

'Jeg foretrækker Anni Herfort. Fordi hun har været formand i fire et halvt år og har en masse erfaring og personlige kontakter. Selvom hun har svagheder, har hun arbejdet utrolig flittigt og bidt sig fast som en terrier - hun har stor personlig råstyrke og har kunnet stå for det utrolige psykiske pres, det er at være formand. Anni har gjort sig ihærdige anstrengelser for at holde en god tone og give indflydelse til de forskellige parter - måske lidt for meget indflydelse. Og så mener jeg ikke, det hænger rigtigt sammen, at Anders Bondo i to år har gjort meget for at markere en anden holdning end ledelsen, og nu vil han så samle foreningen'.kara