De nye skemaer for næste skoleår er netop gjort tilgængelige blandt mine kollegaer. Nogle af dem har skemaer, hvor de underviser 29 lektioner om ugen (rettet 20/6 på skribentens foranledning, red.). De klør sig selv i nakken og ser helt tomme ud i blikket. Nu skal de både prøve at leve op til et professionsideal, og se elever og forældre i øjnene. De skal overbevise elever og forældre om, at en spændende og varieret undervisning godt kan lade sig gøre ud fra de givne vilkår. Det er ikke nemt. For læser man i medierne er det op til læreren, at gøre undervisningen spændende og varieret, når nu de er den vigtigste faktor for elevernes læring på en lang skoledag. Den lange skoledag, som har været en realitet for landets folkeskoleelever i ret lang tid nu - ja måske ender det med et helt skoleliv. Det er ikke ordentligt.

Undervisning har vi meget af, men undervisning med kvalitet har vi ikke tid til. For her snakker vi ikke om tid. Tid koster penge og dem har vi ingen af. Som når opgaver bliver fordelt lærerne imellem og man spørger ind til omfanget af dem. Skoleledelsens svar er at det vurderer vi du kan nå, og så er der egentligt ikke mere at snakke om. Det på trods af at opgaver figurerer med 0 timer på opgaveoversigten. Det samme gælder ofte for en klasselærer. Det er en vigtig opgave, men tid snakker vi ikke om. Selvom nogle opgaver i teorien virker overkommelige og ser taknemlige ud på papiret, ser det noget anderledes ud når det rammer virkelighedens verden. Det stresser lærerne og forpester deres arbejdsmiljø, og elever og forældre har fået stukket blår i øjnene. For alle ved at det kun er ingenting, som ingen tid tager. Ting tager tid - også opgaver. Men det finder læreren jo nok ud af, for de er jo så gode til at finde løsninger. Hvis de ikke finder en løsning går det jo ud over eleverne og det kan vi jo ikke have. Ledelsesretten er ubetinget lederens, men ansvaret er åbenbart lærernes. Lederne går ikke foran i dagens folkeskole - de sender en lærer.

Med høje undervisningstimetal daler kvaliteten af undervisningen drastisk. Alle ved det, men alligevel afventer vi en kommission, som skal granske lærernes arbejdsforhold, så de igen kan få en aftalt overenskomst - en såkaldt arbejdstidsaftale. Måske.

Man kan kun håbe at kommissionen, med Per B. Christensen i front, har et ønske om ordentlighed og kvalitet. Så hermed et opråb til kommissionen om at undersøge forholdet mellem krav og ressourcer, når det omhandler kvalitet og undervisning. Hvordan kan det være at de fleste privatskoler maksimalt har 24 undervisningslektioner? Svaret kunne være at al erfaring og evidens viser, at det nogenlunde er på det niveau, man kan opretholde en ordentlig undervisningskvalitet. De ved både forældre og lærere. Men prøv alligevel at undersøge det, så vi både har et erfaringsmæssigt og evidensinformeret grundlag at bygge fremtidens folkeskole på.

Flere kommuner har indgået et loft over undervisningstimetallet i deres lokale arbejdstidsaftaler. Hvad med at man centralt aftalte, at ingen elev i Danmark skal undervises af en lærer der har mere end 26 lektioner om ugen på skemaet. Det vil stadig være mere end hvad privatskolerne præsenterer for deres elever og forældre, men alligevel en klar forbedring af de arbejdsvilkår man tilbyder landets folkeskolelærere.    

Kære kommission. I har påtaget jer et ansvar. Sørg for ens arbejdsvilkår så landets folkeskolelærere har en reel mulighed for, at skabe god undervisning og dermed læring for børn. Få et loft over undervisningstimetallet nu.