Københavns Kommune har ikke overvejet muligheden for at oprette en kommunal international grundskole, fordi kommunen i 2013 oprettede en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium.

Ingen kommuner har oprettet internationale skoler

Undervisningsministeriet foreslår, at udsætte revisionen af en lov om oprettelse af kommunale internationale grundskoler, fordi ingen har brugt den. Ny evaluering viser, at kun én kommune overvejer at bruge den.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

71 kommuner har svaret på en evaluering om, hvorfor de ikke har brugt muligheden for at oprette en kommunal international grundskole. For langt de fleste er svaret, at der ikke er elever til sådan en skole, og at det ville blive meget dyrt, da kommunen skal betale alle udgifter. Man kan ikke opkræve betaling fra forældre til undervisningsdelen af en international grundskole.

Kun Holstebro Kommune oplyser, at de har taget en politisk beslutning om at oprette en kommunal international grundskole. De har bare ikke besluttet hvornår, fordi de er i gang med at undersøge, om der vil være nok elever til sådan en skole.

Kommunerne siger desuden, at internationale grundskoletilbud både bør rettes til danske børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet.

Kommuner kan nu oprette internationale skoler 

Lovrevision udsættes

Københavns Kommune har ikke overvejet muligheden for at oprette en kommunal international grundskole, fordi kommunen i 2013 oprettede en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Den skole er der stor søgning til. Optagelseskriterier sikrer, at det primært er børn af internationale arbejdstagere eller familier, der har haft ophold i udlandet, der optages på Europaskolen.

Europaskole åbner i København 

Seks kommuner - Gentofte, Horsens, Rudersdal, Vejle, Aalborg og Aarhus - foreslår, at der i stedet oprettes en international linje fra 0.-9. klasse på en eksisterende folkeskole.

Lyngby-Taarbæk Kommune finder hele konceptet med kommunale internationale grundskoler forkert.

Et par kommuner fremhæver, at en international linje på en eksisterende skole vil give fordele i forhold til integration i lokalområdet.

Før denne lovs indførelse i 2015 var det kun muligt at etablere internationale grundskoletilbud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler.

Undervisningsministeriet har sendt en lille lovændring i høring nu. Det handler om at lovrevisionen udsættes til folketingsåret 2021-22, hvor man så skal tage stilling til om loven skal fortsætte, ændres eller ophæves.

Hverdagen på Europaskole i København er i gang 

 

Læs mere

Læs lovforslag mv