Bertel Haarder nægtede at forholde sig til fakta vedrørende elevplaner. Tina Nedergaard nægter det også. Demokratiet og sagligheden har ringe kår i Undervisningsministeriet.

Når ministeren ikke vil, kan man håbe på uddannelsesudvalget. Den 20. april sendte jeg en udskrift af mine 2.160 trinmål - 65 A4-sider, 12 punkt Times, enkelt linjeafstand, ingen tomme linjer - til hver enkelt af uddannelsesudvalgets 17 medlemmer, vedlagt en frankeret svarkonvolut, og bad dem svare på:

Er det muligt at evaluere en undervisning løbende i forhold til så mange trinmål?

Er det muligt at huske så mange evalueringer udenad?

Fire medlemmer har reageret.

Marianne Jelved svarer dobbelt nej.

Christine Antorini og Pernille Vigsø Bagge svarer ikke på spørgsmålene.

Det gør udvalgsformand Marlene Harpsøe heller ikke, men hun »er sikker på, at hvis forhåndsskeptiske lærere i stedet for automatisk at sige 'nej' til elevplanerne tog dem til sig, så ville de opdage, at der er tale om et værdifuldt værktøj«. Diskutere det værdifulde værktøj vil hun dog ikke.

»Men jeg ved også, at lærerne på meget kort tid blev begejstrede for elevplanerne«.

Mener Marlene Harpsøe, at lærernes begejstring er så stor, at de ville lave elevplaner frivilligt, hvis de ikke var tvunget til det? Fjern tvangen, så vil det vise sig, hvad der er op og ned i den sag!

Kære politikere. Sidste år pålagde I mig at evaluere min undervisning løbende i henhold til 2.160 trinmål. I har nu haft lejlighed til at se opgavens faktiske omfang.

I år er det 2.909 trinmål. Hvis jeg ikke havde været tillidsrepræsentant, havde tallet nærmet sig 4.000.

Det må være legitimt at spørge, om I mener, det er et realistisk krav, I stiller.

Hvorfor kan jeg ikke få et svar?